21. FEB. 2020 KL. 14:36

Delehusene modtager traditionsrigt diplom

venligbolig-plus-gaardsplads_almene.jpg

Jørgen Jørgensen. Delehusene giver alternativer til tidens individualistiske boligformer.

Frederiksberg Forenede Boligselskabers nye boligafdeling med VenligBolig Plus boliger, Delehusene, har vundet flere priser. Og nu er der endnu en på vej.

Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse har i år besluttet at præmiere Delehusene med foreningens traditionsrige diplom.

Det er Frederiksberg Forenede Boligselskaber, ONV Arkitekter og We Do Democracy, som ved en fejring 18. marts i Bygningskulturens Hus i København vil få overrakt diplomet.

Læs også: Eventyrlige flygtninge og studieboliger hædres som årets byggeri

Delehusene er i alt 41 nye ungdomsboliger, som er skudt op på Roskildevej 54 på Frederiksberg. De 41 ungdomsboliger vil huse 80 flygtninge og studerende og har en lav husleje.

Hver bolig er en delebolig for to studerende eller to flygtninge. Derudover indgår de unge i buddy-grupper, hvor de forpligter sig til et engagement i og med hinanden.

Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse blev stiftet i 1885 af blandt andre brygger og kunstsamler Carl Jacobsen, billedhugger V. Bissen og fabrikant Ludvig Bing. Foreningens formål var og er at arbejde for at bevare og øge Hovedstadens skønhed samt forbedre dens miljø.

Om skribenten

Kristoffer
Kristoffer Friis Sørensen

Kristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Blev hjemme fra arbejde for at løbe mellem husene

Kristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Blev hjemme fra arbejde for at løbe mellem husene

Fik du

læst disse?

BL Tingbjerg 111018 014 Nu er der færre parallelsamfund på Boligministeriets liste
Finnmuus Boligdirektører: Kæmpe problem at udskyde energirenoveringer og andre nødvendige renoveringer
RW 210922 FAB Elbiler 0024 Boligselskab: "Planlæg ladestandere til fremtiden"
Katja Lindblad Domea Beboerrådgivning bremser udsættelser
Se alle artikler ( 2726 )

0

Læseliste