08. DEC. 2020 KL. 16:00

København forudser kun 1 'ghetto' i 2022 – men 1 andet boligområde bekymrer

BL Tingbjerg 111018 014

Tingbjerg i Købnhavn. Foto: Carsten Andersen

Kirurgisk præcise udlejningsværktøjer og ny brug af straffeattest fremrykker stort fald i ”ghettoer” i København, men corona kan bremse effekt.

Årets ghettoliste halverede antallet af såkaldte ghettoer i København fra 6 til 3. Men det stopper ikke der. Hvis coronakrisen ikke spænder ben for den positive udvikling, så er den ”hårde ghetto” Mjølnerparken det eneste boligområde i København, der stadig står på ghettolisten i 2022. Det viser kommunens fremskrivninger.

”Vi forventer, at flere boligområder vil forlade ghettolisten næste år. Med betydelige forbehold for, hvad corona kan betyde, så har vi kun en ghetto i 2022,” siger Rune Lyngvig Jespersen, kontorchef, Økonomiforvaltningen, Københavns Kommune.

Se 'ghetto-listen'

Kan blive hård ghetto og være af listen året efter

Alligevel giver især et boligområde grund til bekymring, ifølge Økonomiforvaltningens analyser. Det er Aldersrogade på Nørrebro.

”Hvis Aldersrogade ikke kommer af ghettolisten den 1. december næste år, bliver området hård ghetto. Området vil forventeligt stadig afgå fra ghettolisten 1. december 2022, men når man først er blevet hård ghetto, skal man lave en udviklingsplan,” siger han.

 En udviklingsplan betyder, at andelen af almene familieboliger skal nedbringes, så de højst udgør 40 procent af boligerne i området. Det forsøger Københavns Kommune at undgå.

København og udlejnings- værktøjerne

  • Udlejningsværktøjerne bruges i almene boligområder, der har over 1.000 beboere og udvikler sig skævt.
  • De skal forhindre, at nye områder kommer på ghettolisten og hjælpe nuværende ghettoer af listen.
  • Udlejningsværktøjerne kan give fortrinsret til ansøgere på ventelisten på 4 kriterier: beskæftigelse, uddannelse, indkomst og domme for kriminalitet.
  • København har 3 områder på ghettolisten: Aldersrogade (Bo-Vita og VIBO), Tingbjerg (fsb og SAB) og Mjølnerparken (Bo-Vita).
  • Tingbjerg og Mjølnerparken er såkaldt hårde ghettoer. Ifølge kommunens fremskrivninger vil Tingbjerg fra 2022 ikke længere opfylde ghettokriterierne, mens det vil tage flere år for Mjølnerparken.
Rune Lyngvig Jespersen

1 / 1"Coronaudviklingen nåede ikke at påvirke tallene på den ghettoliste, der kom i år, men den vil gøre det fra næste år og så med endnu større effekt derefter,” siger Rune Lyngvig Jespersen. Foto: Københavns Kommune

”Jo længere ud i fremtiden man ser, des større bliver corona-forbeholdet. Coronaudviklingen nåede ikke at påvirke tallene på den ghettoliste, der kom i år, men den vil gøre det fra næste år og så med endnu større effekt derefter,” siger Rune Lyngvig Jespersen.

Også hos Solveig Råberg Tingey, cheføkonom i BL, Danmarks Almene Boliger, er der en bekymring for, at Aldersrogade ender som hård ghetto næste år.

”Corona krisen har ramt de lavestlønnede og lavtuddannede hårdere og risikerer at få store konsekvenser for beboerne i Aldersrogade. Falder beskæftigelsen og indkomsten, som vi frygter, vil området med stor sandsynlighed næste år ryge på den hårde ghettoliste,” siger hun.

Straffeattester gør stor forskel

Faldet i antallet af ghettoer skyldes i høj grad, at Københavns Kommune og byens boligorganisationer har finjusteret udlejningsværktøjerne siden ghettoloven blev vedtaget i 2018. De værktøjer regulerer, hvem der flytter ind i boligområder, der er i risiko for at havne på ghettolisten eller blive hårde ghettoer. Omkring 9 procent af beboerne flytter hvert år, og derfor ændrer det beboersammensætningen, når for eksempel folk i beskæftigelse får lov til at rykke frem på ventelisten.

I 2019 fik boligorganisationerne desuden et nyt redskab i værktøjskassen, da de fik lov til at bede ansøgere fremvise straffeattest. Nu kan de regulere på alle ghettolistens 4 kriterier: beskæftigelse, uddannelse, indkomst og domme for kriminalitet.

”I dag kan boligselskaberne også indhente straffeattester, og det gør, at vi kan lave en mere finmasket måde at udleje på,” siger Rune Lyngvig Jespersen.

Straffeattesterne er vigtige, da der i et boligområde med 1.000 personer over 15 år kun skal 23 dømte til for at opfylde kriteriet. Endelig spiller ekstra indsatser for at få flere i job eller uddannelse og forebygge kriminalitet også en stor rolle for udviklingen.

Læs senere artikler

'Ghetto-listen' krymper fra 28 til 15 boligområder

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

BL: Meget glædeligt, at listen er halveret - men kriterierne trænger til at blive justeret

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen
Annesophie Hansen BL

1 / 1"Boligorganisationerne og kommunen har lagt et kæmpe arbejde de sidste mange år for at sikre blandede by- og boligområder blandt andet gennem strategiske udlejningsaftaler, men også indsatser inden for beskæftigelse og uddannelse med videre," mener Annesophie Hansen, afdelingschef i BL. Foto: Holger Svend Andersson

Kirurgisk præcise – og kun hvor det er nødvendigt

I dag fungerer udlejningsværktøjerne med noget nær kirurgisk præcision. Ansøgerne skal kun opfylde de kriterier, der skaber problemer for det enkelte område. Har området for eksempel for mange beboere med kort uddannelse, kan ansøgere på ventelisten med længere uddannelser få fortrinsret.

”På den måde er udlejningsværktøjet et værktøj vi prøver at dosere, så vi kun bruger det, hvor det er nødvendigt,” siger Rune Lyngvig Jespersen.

”Det betyder så i sidste ende, at der er flere almindelige mennesker, der kan få adgang til en almen bolig. Vi vil gerne have, at flest mulige boliger bliver stillet til rådighed for alle på ventelisten i den rigtige rækkefølge,” siger han.

Fælden klapper

De strategiske anvisnings- og udlejningsaftaler og værktøjerne viser nu for alvor deres styrke, mener Annesophie Hansen, afdelingschef i BL.

”Boligorganisationerne og kommunen har lagt et kæmpe arbejde de sidste mange år for at sikre blandede by- og boligområder blandt andet gennem strategiske udlejningsaftaler, men også indsatser inden for beskæftigelse og uddannelse med videre. Indsatserne virker, men i nogle områder tager det naturligvis lidt længere tid end i andre – og det kan med den nye lovgivnings tidsfrister og brug af data være vanskeligt at nå inden parallelsamfundslovgivningens musefælde smækker – trods den massive indsats,” siger Annesophie Hansen.

Om skribenten

Artikler

vi anbefaler

Moede Online Nu kan I endelig rykke afdelingsmødet online
Foto Holger Anderson Bent Madsen 03287 (1) Leder: Regeringens Forebyggelsespakke – boliger og symboler
Vær Med Logo Oragnge Se, hvilke boligorganisationer der blev udvalgt i ny pulje mod ensomhed
Kirsten Friis Hansen 200121 001 Her er 10 gode råd til hjemmekontoret fra kollegaerne i DAB
Alles Lægehus11 Slipper for bus til lægen – kæmpe sejr for beboere
Perbachlauritsenbb101457f (2) Boligafdelinger tripper for at få bankospil i gang
Maria Torré Borch, Afdelingsformand Og Rasmus Tønning, Beboerkoordinator, AAB Maria fik bandekriminaliteten væk fra kældrene
Lars Weis Foto Peter Hove Olesen Ritzau Scanpix Overborgmester: Boligorganisationer har taget kæmpe ansvar for at stoppe smitten
Se alle artikler ( 1996 )

0

Læseliste