Finanslov: Almen adgang til 300 millioner kroner til energi-effektivisering

Søndag faldt de sidste brikker på plads. Regeringen har sammen med Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti,

Enhedslisten og Alternativet indgået aftale om finansloven for 2021. Med aftalen udmøntes cirka 16 milliarder kroner frem mod 2025.

Det er en aftale, der er præget af corona-udfordringer. Dels bliver der ikke udmøntet så mange penge som i forbindelse med tidligere finanslove.

Dels er mange støttede initiativer rettet mod fortsat bekæmpelse af pandemien.

Normalt indgår boligaftaler om blandt andet Landsbyggefondens finansieringsramme også i finansloven.

Men den aftale faldt på plads tidligere på året og medførte, at den almene boligsektor over en seks-årig periode kan renovere for over 30 milliarder kroner.

Men der er dog også blevet plads til elementer i den indgåede aftale, som tilgodeser behov i den almene boligsektor.   

Artiklen fortsætter under boksen.   

Bygningspuljen

Eksempelvis skal den grønne omstilling understøttes med energieffektiviseringer i helårsboliger for 300 millioner kroner i 2021 og i de efterfølgende år med 25 millioner kroner.

Det står specifikt i den indgåede aftale, at almene boligforeninger kan søge om midler fra Bygningspuljen ud fra objektive kriterier. Og på lige fod med øvrige bygningsejere, så også lejere kan få gavn af energirenoveringer.

Der afsættes i alt 300 millioner kroner i 2021 og 25 millioner kroner til den eksisterende pulje.

Der har tidligere kunnet søges om 500 millioner kroner til tilsvarende formål.

De bløde forbedringer

Finanslovsaftalen indeholder mange bevillinger, som er rettet mod svage borgere i samfundet – ældre, psykisk syge, unge enlige mødre og enlige mænd med ondt i sundheden.

Der er en overrepræsentation af disse grupper blandt de almene beboere. Derfor også fokus på dem.

Der er over fire år cirka 20 millioner kroner til ”Headspace”. De arbejder for at gribe unge med psykiske udfordringer, der kan forebygges/behandles i det nære miljø, inden deres udfordringer vokser sig større.

Blandt andet skal rådgivningstilbuddet fra organisationen gøres landsdækkende.

Der er penge til foreningen ”Baba”, der skaber kontakt til udsatte familier med indvandrer- eller flygtningebaggrund og motiverer fædre til handlekraft og aktiv deltagelse i deres børns liv i samfundet.

Bydelsmødrene, der i mange almene boligområder bygger bro mellem lokalsamfund og sårbare eller isolerede kvinder, er også kommet på finansloven med driftsstøtte i de kommende fire år.

Tryghed

Der er i fire år afsat 10 millioner kroner til at styrke indsatsen mod negativ social kontrol.

”Der er for mange danskere med minoritetsbaggrund, som oplever negativ social kontrol og bliver begrænset i friheden til selv at vælge job, uddannelse, venner og kæreste,” står der i aftaleteksten.

Midlerne kan eksempelvis gå til styrket opsporing, bedre og mere uddannelse af de faggrupper, som møder unge udsat for negativ social kontrol og til eksempelvis udslusning fra krisecentre.

Endelig vil regeringen og aftalepartierne styrke trygheden med nye midler til at skabe et politi, der er tættere på borgerne.

Dette er ikke nærmere præciseret, da det formentlig stadig afventer, at justitsminister Nick Hækkerup skal lukke en aftale med Folketingets partier om politiet og domstolenes fremadrettede arbejde.

Men set ud fra at det præsenteres som et hovedelement i finanslovens introduktion, må det formodes at være højt prioriteret af både regeringen og aftalepartierne.