29. JUN. 2020 KL. 00:00

Lavere varmeforbrug skal hjælpes på vej efter energirenovering

20180528-103411-5-4724x3143max-seniorbofaellesskabet-jystrup-1.jpg

Realdania. "Mange beboere oplever at mangle viden om, hvordan de skal agere i forhold til ventilation og varme,” lyder det fra forsker. Billedet er fra bofællesskabet Jystrup Savværk og fungerer som illustration.

Ny forskerrapport tyder på, at hvis varmebesparelsen efter en renovering skal tættere på det beregnede niveau, kræver det bedre indregulering af de nye varme- og ventilationssystemer. Det er også nødvendigt med bedre kommunikation til beboerne om deres adfærd i forhold til de nye anlæg.

Når en almen boligafdeling træffer beslutning om at gennemføre en energirenovering, er der som regel flere formål. Boligernes standard skal forbedres, og samtidig er der en ambition om at nedbringe varmeforbruget, hvorved afdelingen medvirker til at imødegå klimaændringerne.

Men en rapport fra BUILD, Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet viser, at besparelsen på varmen som følge af en renovering ikke er på de 30 procent, som de teoretiske beregninger viser.

I etagebyggeri er den faktiske varmebesparelse i gennemsnit på 15 procent efter renoveringen - altså kun det halve af det beregnede. Alment boligbyggeri er jo langt overvejende etagebyggeri.

Læs også: 8 gode råd til et lavt varmeforbrug efter en renovering

Dog er der store udsving i besparelsen fra etagebyggeri til etagebyggeri - nogle steder er varmeforbruget kun ni procent lavere efter renoveringen, andre steder er varmeforbruget reduceret med 21 procent.

”Et væsentligt spørgsmål i undersøgelsen har været, hvilke konkrete forhold der har betydning for forskellen mellem den beregnede og den reelle besparelse. Dette er ud fra en antagelse om, at disse faktorer kan påvirkes til en vis grad,” siger Kirsten Gram-Hanssen, som har stået i spidsen for arbejdet med rapporten. Hun er professor på BUILD - Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet.

Kirsten Gram-Hanssen appellerer til at afstå fra at bruge tekniske beregninger som forudsigelser om varmeforbruget efter en energirenovering. Beregningerne tager udgangspunkt i ideelle forhold, påpeger hun.

”Der er næsten altid lidt varmere efter renovering i bygningerne. Husene er bedre til at holde på varmen, og beboerne får en højere komfort, hvilket i mange tilfælde er hensigten med renoveringen. Men fordi der nu let bliver varmere, kan det komme på tale at stille termostaten en smule ned,” siger Kirsten Gram-Hanssen.


Brugerundersøgelser i fem almene afdelinger

Den nye rapport er baseret på tidligere studier om enegirenoveringer og varmeforbrug i parcelhuse og etagebyggeri. Hertil kommer brugerundersøgelser og analyser af data i udvalgte byggerier. Fem almene boligafdelinger med etagebyggeri indgår i undersøgelsen.

Blandt de fremhævede forklaringer på forskellen på den teoretiske og reelle varmebesparelse er manglende indregulering af varme- og ventilationssystemer efter renovering, og ikke-optimal kommunikation til beboerne om det hensigtsmæsige i en ændret adfærd i de forbedrede boliger.

”Der er næsten altid lidt varmere efter renovering i bygningerne. Husene er bedre til at holde på varmen, og beboerne får en højere komfort, hvilket i mange tilfælde er hensigten med renoveringen. Men fordi der nu let bliver varmere, kan det komme på tale at stille termostaten en smule ned,” siger Kirsten Gram-Hanssen.

”Det er også vigtigt at kommunikere, at i kraft af nye ventilationsanlæg er det ikke længere nødvendigt at lufte ud manuelt, hvilket kan give et varmetab,” siger Kirsten Gram-Hanssen.

Jesper Ole Jensen, seniorforsker på BUILD på Aalborg Universitet, har haft fokus på etagebyggeri i undersøgelsen. Han oplyser, at der er gennemført interviews med beboere og driftspersonale i tre af de fem almene boligafdelinger, som er omfattet af rapporten. De ligger heholdsvis i omegnen af København, Nordsjælland og Midtsjælland.

”Alle steder oplyser beboerne, at de oplever at mangle viden om, hvordan de skal agere i forhold til ventilation og varme,” lyder Jesper Ole Jensens sammenfatning.

Et yderligere væsentligt aspekt, der kan modvirke varmebesparelsen efter renovering, gælder primært parcelhuse. Dette er en tilbøjelighed til, at en større del af boligen opvarmes efter en renovering.


Skal inspirere til politiske initiativer

Rapporten er udarbejdet for Energistyrelsen. Morten Stender Christensen, chefkonsulent i Energistyrelsen, oplyser, at styrelsen vil hente inspiration i rapporten, når den skal foreslå politiske initiativer, der kan hjælpe til at opfylde de langsigtede mål med renoveringer af boliger.

Der er nationalt fokus på bygningers energiforbrug, fordi de tegner sig for op mod en tredjedel af det samlede energiforbrug i Danmark. En reduktion af varmeforbruget ville kunne bidrage markant til at nå regeringens og Folketingets klimamålsætning om at sænke udledningen af CO2 og andre drivhusgasser med 70 procent inden 2030.

”Rapportens konklusioner viser, at det er fortsat er vigtigt at arbejde med information og adfærdspåvirkning for at komme tættere på det beregnede potentiale for at mindske varmeforbruget efter en energirenovering,” siger Morten Stender Christensen.

Her kan hele rapporten hentes - ’Beboernes betydning for den realiserede varmebesparelse ved renoveringn af boliger’.

Om skribenten

Artikler

vi anbefaler

SOLBAKKEN DSC 6320 Boligformand: "Ghettopakken vil give store problemer"
Kryger (1) BL’s kredse er klar til nye udfordringer
Foto Holger Anderson Bent Madsen 03257 57 organisationer i appel: Danmark har brug for en folkesundhedslov
Mettemogensen Domea.Dk Foto Jacob Ljørring 6189 (3) Hun skal bygge almene boliger til delebørn
Se alle artikler ( 1850 )

0

Læseliste