01. DEC. 2020 KL. 09:00
En fjerdedel dømt for bagateller
01. DEC. 2020 KL. 09:00
En fjerdedel af de domme, som medfører, at Solbakken er udpeget som såkaldt ”hård ghetto” er forseelser, der oprindeligt blev takseret til en bøde.
Da regeringen i går offentliggjorde sin såkaldte ”ghetto-liste” Var Solbakken/Risingkvarteret nyudnævnt hård ghetto. Det er blandt andet fordi området lever op til det såkaldte ghetto-kriterie om for mange dømte i et boligområde. Kriteriet er opfyldt, fordi cirka 30 af de 1.300 beboere har en dom for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer. Der er en person for meget, der er dømt. En mindre dømt og Odense-bydelen havde klaret frisag.
Dømt for bagateller
Næsten en fjerdedel af de 30 dømte er dømt for bagateller, hvor de oprindeligt har modtaget en bøde, der så er blevet opgraderet til en såkaldt udeblivelsesdom, fordi de ikke har betalt den.
”Jeg bestilte en undersøgelse fra analyseafdelingen under Odense Politi om, hvor mange unge der i 2019 i Rising-kvarteret har modtaget en dom uden retsmøde. Det var der otte, der havde. Det betyder, at bøder for eksempelvis at have besiddet lidt hash i otte tilfælde pludselig tæller med i ghetto-regnskabet,” siger Jan Sørensen, der er tryghedschef i Kommunens Sociale hus.
”Ofte har vi her at gøre med unge mennesker, der ikke har en stor indtægt, og derfor ikke kan betale bøden. De tør ikke aflevere den hjemme. I stedet ender den i en skuffe, hvor de pågældende bare håber, at den går væk. Men det gør den ikke. I stedet får den ekstreme konsekvenser for hele boligområdet,” fortsætter han.
Artiklen fortsætter under citatet og boksen.
Læs senere artikler
Solbakken ventede forgæves på Rigspolitiets retningslinjer
Odense går i forsvar for Solbakken
Ude af proportioner
Konsekvensen af at leve op til kriteriet for, at for mange bliver dømt i boligområdet, kan blive, at 60 procent af boligområdets almene familieboliger skal afvikles.
”At over en fjerdedel af de tællende domme, der kan medføre afvikling af hele boligområdet, vedrører bødesager, som ikke er betalt, er jo kollektiv afstraffelse, der er helt ude af proportioner,” siger formanden for Fyns Almennyttige Boligselskab, Erling Nielsen.
”Over 97 procent af beboerne i kvarteret er ikke dømt for noget. Alligevel risikerer 800 ud af godt 1.300 at få frataget deres hjem, naboer og lokalområde, på grund af en, som har modtaget en bøde. Det er absurd,” fortsætter han.
Om skribenten
Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.
Seneste Artikel
Kontanthjælpsreformen er vedtagetRegnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.
Seneste Artikel
Kontanthjælpsreformen er vedtagetMest læste
Se alle artikler (3003)0