Boligdirektør: ”Vores indsatser virker. Vi er ikke længere en ghetto”

Landets almene boligselskaber ventede spændt på, at klokken skulle slå 11 den 1. december. Var de ”købt eller solgt”?

Ingen kunne vide sig helt sikre, før Transport- og Boligministeriet offentliggjorde årets ”ghettoliste”.

Men der var godt nyt for flere. Den såkaldte ghetto-liste var nemlig skrumpet med 13 almene boligområder. Så der nu kun var 15 områder mod 28 ”ghetto-områder” sidste år.

”Der er al mulig grund til at glæde sig over, er, at der er væsentligt færre såkaldte ghettoer. Tallet er det seneste år næsten halveret,” siger Bent Madsen, adm. direktør i BL – Danmarks Almene Boliger.

Boligorganisationerne har været i en positiv udvikling. De oplever øget beskæftigelse blandt beboerne og fald i kriminaliteten. Og andelen af indvandrere og efterkommere er faldet til under 50 procent to steder. Derfor er så mange boligområder røget af listen.

Se Transport- og Boligministeriets liste over 'ghetto-områder' pr. 1. december 2020

Artiklen fortsætter under citatet og boksen. 

BISPEPARKEN - København:

Bjarne Larsson, direktør, fsb:

”Vi er MEGET glade. Var vi ikke røget af ”ghetto-listen”, ville Bispeparken være blevet en hård ghetto.

Vores formand stod klar klokken 11 sammen med TV2 Lorry ude i Bispeparken, da listen blev offentliggjort.

Så stemningen er høj lige nu. Vores indsatser virker. Vi er ikke længere en ghetto.

Udlejningsaftalerne, vi har med Københavns Kommune, har båret frugt. Og det virkede, at vi var ude at stemme dørklokker hos de beboere, som kunne tænkes at have medbragt uddannelse med fra deres hjemland. Den indsats gjorde, at vi fik godkendt 23 medbragte uddannelser. Og det var nok til, at vi ikke længere opfylder uddannelseskriteriet i ghettoaftalen.”  

SKOVGÅRDSPARKEN - Aarhus

Keld Laursen, direktør, Brabrand Boligforening:

”Vi er meget lettede på vegne af beboerne. Nu kan beboerne endelig ånde lettet op. De er ikke længere i fare for at blive en hård ghetto.

Her i organisationen var vi ret spændte på offentliggørelsen. Jeg havde DR på besøg, som filmede mig, da jeg læste nyheden fra ministeriets hjemmeside. Så det var meget sjovt. 

Skovgårdsparken opfylder nu kun ét af de fire ghetto-kriterier. Det er uddannelseskriteriet. Så det er om at holde fast i de gode indsatser, som har givet os flere beboere i beskæftigelse og færre beboere med domme.”

KORSKÆRPARKEN – Fredericia

Finn Muus, direktør, Boligkontoret Fredericia:

”Jeg sad og lyttede til BL’s formand, samtidig med at jeg holdt øje med ministeriets hjemmeside. Det var en stor lettelse, at Korskærparken røg af listen. Vi har jo været lidt on-off. Men nu er vi endelig helt ude af ghettolisten. Også listen over udsatte boligområder.

Så vi er alle glade. Vi vidste godt, at det gik den rigtige vej, især med beskæftigelsen. Det samarbejde, vi har med kommunen, har rykket på beskæftigelsestallene. De fremskudte indsatser i boligområdet virker. Og partnerskaberne med entreprenørerne, som udfører byggeprojekter i vores områder, har også givet arbejde til mange af vores beboere. Så det vil vi helt klart følge op på.”

LUNDTOFTEGADE og HØRGÅRDEN – København

Jens Elmelund, adm. direktør i KAB:

”Det er SÅ værdifuldt, at vi kan gå ind i 2021 med ro i sjælen. Vi blev oprigtigt overraskede over, at både Lundtoftegade og Hørgården røg af listen allerede i år. Så det er positivt for både beboerne og os ikke at have det ghetto-stempel klæbet til os længere.

Det beviser, at vi har gang i den helt rigtige udvikling. Hjulpet godt på vej af vores samarbejde med Københavns Kommune. Beskæftigelsen er for opadgående, og vi vil fortsat indsamle uddannelsesbeviser, så også Hørgården kommer ned under de 60 procent, ligesom Lundtoftegade. Så dejlig nyhed i dag.”