14. DEC. 2020 KL. 14:49

BL: Sådan søger I midler til bekæmpelse af ensomhed

Vær Med Logo Oragnge

Ensomhed rammer flere og flere under corona-krisen. Derfor er der afsat 15 millioner kroner til indsatser, der rækker ud til beboere i de almene boligområder. BL har åbnet en ny temaside, hvor almene boligorganisationer kan læse mere om puljen.

Et bredt flertal i Folketinget har afsat 50 millioner kroner til en indsats mod ensomhed under corona-krisen.

15 millioner kroner udmøntes af Kulturministeriet til BL – Danmarks Almene Boliger. Det vil sige, at det er BL, der står for at fordele pengene.

De skal nu bruges til lokale indsatser i de almene boligområder. I samarbejde med det lokale foreningsliv.

Puljen har til formål at mindske ensomhed og mistrivsel hos sårbare beboere i boligområderne. Mange børn, unge, voksne og ældre har haft det svært under corona-krisen. De skal nu have mulighed for at blive en del af positive fællesskaber i deres lokalområde.

Rikke Lønne, funktionschef i BL, ser det som et stort skulderklap og som en anerkendelse af, at den almene boligsektor er en vigtig civilsamfundsaktør.

”Vi har oplevet en stor interesse for midlerne fra både medlemmer og samarbejdspartnere i forenings- og kulturlivet, og det sætter vi stor pris på. Det vidner om, at der med midlerne er ramt både et behov og et udbredt ønske om at gøre en forskel for de almene beboere, der har brug for en håndsrækning i en svær tid,” fortæller Rikke Lønne.

Artiklen fortsætter under billedet. 

BL med i partnerskaber

I foråret 2020 blev BL inviteret ind i tre partnerskaber af Social- og Indenrigsministeriet og Ældreministeriet.

De tre partnerskaber dækker områderne:

  • udsatte børn og unge
  • udsatte voksne
  • ældreområdet.

I partnerskaberne finder de løsninger, som kan skabe tryghed og trivsel og modvirke isolation og ensomhed for de udsatte grupper i samfundet.

Foto Holger Anderson Rikke Lønne 23

Vi håber, at midlerne kan være med til at realisere en masse gode ideer til projekter og aktiviteter i lokale partnerskaber med foreningslivet.

Rikke Lønne, funktionschef i BL – Danmarks Almene Boliger

Læs senere artikler

Skulderklap: Landets almene boliger får 15 mio. til at bekæmpe ensomhed

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Socialminister: ”Det er en samfundsøkonomisk gevinst, at vi har den almene sektor”

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Ny temaside på bl.dk

BL har netop oprettet en temaside, hvor boligorganisationerne kan læse nyt om puljen. Og om hvem der kan søge til hvad – og hvordan.

På temasiden vil man på sigt også kunne finde et regionalt kort, som vil indeholde inspiration til lokale samarbejdspartnere og projekter.

Vær med – en pulje for lokale fællesskaber

”Vi håber, at midlerne kan være med til at realisere en masse gode ideer til projekter og aktiviteter i lokale partnerskaber med foreningslivet,” siger Rikke Lønne.

Det bliver muligt at søge minimum 10.000 kroner og maksimum 1 million kroner. Boligorganisationerne har med denne pulje mulighed for at tænke kreativt. Finde gode løsninger, som kan hjælpe de almene beboere med at få en nemmere hverdag og skabe nye netværk, som kan få dem ud af ensomheden.

Midlerne kan ansøges af almene boligorganisationer i hele landet. Det er et kriterie, at indsatserne sker i samarbejde med det lokale forenings- og kulturliv.

Puljen kan anvendes til både nye og afprøvede indsatser. Og i samarbejde med såvel nye som allerede etablerede lokale partnerskaber om aktiviteter, der understøtter børn/unge, voksne eller ældre, som er på kanten af fællesskaberne.

Da midlerne skal anvendes i 2021, er det vigtigt, at de hurtigt omsættes til lokale indsatser. BL arbejder derfor på, at puljen åbnes for ansøgninger i midten af januar. Der vil løbende komme informationer ud om frister med videre.

Der forventes at være en relativ kort ansøgningsperiode med tilsvarende hurtigt svar på ansøgning. Derfor kan man på BL's temaside nu hente skabeloner for ansøgning, budget og samarbejdsaftaler.  

Om skribenten

Anja Andersen 02823
Anja Robstrup Andersen

Anja Andersen er journalist og skriver om drift, byggeri, renoveringer, personportrætter og livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Usikkerhed om forsikring efter massive regnskyl: "Det kan blive rigtig dyrt"

Anja Andersen er journalist og skriver om drift, byggeri, renoveringer, personportrætter og livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Usikkerhed om forsikring efter massive regnskyl: "Det kan blive rigtig dyrt"

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 3003 )

0

Læseliste