11. AUG. 2020 KL. 00:00

Kun et år til nye regler: Boligskaber får hjælp til affaldssortering

affaldscontainere-nyhed.jpg

Blåbærparken, Køge almennyttige Boligselskab, er en af de boligafdelinger, Landskab har hjulpet med en affaldsløsning. Foto: Johnny Gudmand

Danskerne skal fra 1. juli 2021 sortere deres affald i 10 forskellige typer, og det stiller krav til boligselskaberne om gode affaldsløsninger til beboerne ude i afdelingerne.

Regeringen og et bredt flertal i Folketinget indgik i juni måned en aftale om en klimaneutral affaldssektor i 2030 med langt mere genanvendelse og langt mindre forbrænding. Det betyder, at danskerne skal sortere og genanvende mere affald, og landets forbrændingsanlæg skal importere og forbrænde markant mindre.

I DAB arbejder Landskab med at sikre gode affaldsløsninger i boligafdelingerne, og de nye krav er taget med i det videre arbejde, det skriver DAB på deres hjemmeside.

"Tidligere varierede affaldshåndteringen fra kommune til kommune ud fra nogle generelle krav, men fra 1. juli 2021 skal vi alle til at sortere vores affald bedre," forklarer Marianne Alsing, landskabsarkitekt i DAB.

De boligafdelinger, der har fået nye affaldsløsninger inden den nye aftale, vil fortsat kunne leve op til kravene om øget sortering. Det gælder for eksempel i Blåbærparken i Køge, hvor der er nedgravede affaldscontainere. I de boligafdelinger, Landskab har hjulpet med løsninger, bliver der typisk sorteret i otte fraktioner i dag. Det nye bliver, at beboerne også skal kunne frasortere deres drikke- og fødevarekartoner og tekstilaffald.

Det er godt, at håndteringen bliver ensrettet, og at vi sætter et mindre klimaaftryk. Jo mere vi kan genbruge jo bedre. For os er det vigtigt, at vi får oplyst beboerdemokrater, beboerne og medarbejderne i driften om ændringerne. 2021 er altså snart."

Marianne Alsing, landskabsarkitekt i DAB

Arbejder videre
Landskab er i fuld gang med flere affaldsprojekter i boligafdelingerne, og det arbejde fortsætter uændret, dog med en øget opmærksom på de mere specifikke retningslinjer, der måtte komme fra kommunerne.

"Det er godt, at håndteringen bliver ensrettet, og at vi sætter et mindre klimaaftryk. Jo mere vi kan genbruge jo bedre. For os er det vigtigt, at vi får oplyst beboerdemokrater, beboerne og medarbejderne i driften om ændringerne. 2021 er altså snart," siger landskabsarkitekten.

De nye fraktioner bliver: mad-, papir-, pap-, metal-, glas-, plast-, tekstilaffald samt drikke- og fødevarekartonner, restaffald og farligt affald. Der vil være ensartede piktogrammer over hele Danmark, som angiver, hvor affaldet skal hen.

Om skribenten

Heidi Andersen
Heidi Andersen

Heidi Andersen er digital projektleder i BL. Heidi arbejder med at drifte, udvikle og opdatere indhold på Fagbladetboligen.dk. Derudover sørger Heidi for, at vores nyhedsbrev med spændende nyt, om den almene boligsektor, lander i din mailboks to gange om ugen.

Seneste Artikel

125 plejeboliger er nu klar til at blive opført i Fælledby

Heidi Andersen er digital projektleder i BL. Heidi arbejder med at drifte, udvikle og opdatere indhold på Fagbladetboligen.dk. Derudover sørger Heidi for, at vores nyhedsbrev med spændende nyt, om den almene boligsektor, lander i din mailboks to gange om ugen.

Seneste Artikel

125 plejeboliger er nu klar til at blive opført i Fælledby

Fik du

læst disse?

Gitte Linde Og Allan Dam Madsen Slipper For At Skrive Mange Mails, Når De Tager En Hurtig Snak Ved Skærmen. Foto Charlotte Scott Hansen Udlejning og ejendomsfunktionærer flyttede sammen – fik meget bedre arbejdsdag
Allan Werge_Foto Andreas Holm Hansen (2) Allan Werge ny formand for BL
Folketingssalen Christoffer Regild 07 Boligaftale med 10 milliarder kroner vedtaget i Folketinget
Hanne Kjær Kristoffersen Boliggården 1 Boligselskab tilbyder hjemmearbejde for at kunne ansætte folk
Se alle artikler ( 2488 )

0

Læseliste