05. AUG. 2020 KL. 10:01

Civica vil samle et stærkt partnerskab til milliardudbud

jenspilholm_2.jpg

"Vi ser åbenlyse muligheder i et partnerskab, hvor de fælles og langsigtede mål holder hele vejen”, siger direktør Jens Pilholm. Foto: Civica

Civica står frem mod 2030 med ansvar for en omfattende del af udviklingsplanen ’Fremtidens Vollsmose’ samtidig med en række store boligrenoveringer i andre boligafdelinger og nybyggerier.

En vej til at få mest mulig kvalitet for pengene er at danne et partnerskab. For Civica er partnerskabet en ny udbuds- og samarbejdsmodel. Målet er klart: Civica vil have mest mulig kvalitet for pengene – til gavn for beboerne.

”Civica vil danne og understøtte et strategisk partnerskab for at opnå de fordele, der kommer, når der bliver fokus på at opbygge et tillidsfuldt samarbejde og optimere byggeriet sammen over en længere periode”, fortæller Civicas direktør, Jens Pilholm i en pressemeddelelse.

Civica vil danne og understøtte et strategisk partnerskab for at opnå de fordele, der kommer, når der bliver fokus på at opbygge et tillidsfuldt samarbejde og optimere byggeriet sammen over en længere periode.”

Direktør Jens Pilholm, Civica

Civica udbyder en samlet pulje af byggeopgaver til teams, der består af entreprenører, arkitekter og ingeniører. Opgaverne skal løses over en årrække, og Civica deltager i partnerskabet i rollen som bygherre.

Civicas bygge- og udviklingschef Britt Kielstrup Hansen forklarer:

”Ved at forpligte og engagere parterne i partnerskabet får alle større ejerskab og større samarbejdsvilje. Det øger kvaliteten i det færdige byggeri og giver os en mere præcis og gennemsigtig styring af tidsplan og økonomi undervejs”.


Bedre kvalitet til en bedre pris til glæde for beboerne 

Et succesfuldt strategisk partnerskab er kendetegnet ved, at partnerne arbejder engageret, ser det fulde potentiale i samarbejdet og investerer de nødvendige ressourcer. Det stiller store krav til hver organisation, når de indgår i et sådant strategisk byggepartnerskab og danner en fælles organisation. Alle i partnerskabet skal være parat til at gå nye veje. Parterne skal have viljen og evnen til nytænkning. Civica etablerer et fælles partnerskabskontor, hvor man arbejder som ét team med fælles fokus, mål og succeskriterier.

Erfaringer viser, at strategiske partnerskaber er relevante i de tilfælde, hvor bygherren står over for flere større projekter, som det gør sig gældende for Civica i de kommende år. Civica står frem mod 2030 med ansvar for en omfattende del af udviklingsplanen ”Fremtidens Vollsmose” samtidig med en række store boligrenoveringer – de såkaldte helhedsplaner – i andre boligafdelinger samt nybyggerier.

”Der er et stort potentiale i og dermed et stort incitament for partnerskabet til at investere i en udvikling, som rækker ud over det enkelte projekt. Vi ser åbenlyse muligheder i et partnerskab, hvor de fælles og langsigtede mål holder hele vejen”, siger Jens Pilholm.

”Partnerskabet vil være garant for, at vi arbejder effektivt, tillidsfuldt og samtidig løfter Civicas samfundsansvar og lever op til vores strategi omkring bæredygtighed i forbindelse med vores renoveringer og nybyggerier”.

”Det team vi vælger, kommer til at arbejde helt tæt sammen i en partnerskabsorganisation. Processer og projekter følges nøje og evalueres løbende. Det betyder, at økonomi og tidsplaner følges tæt, og at eventuelle konflikter løses i fællesskab. Vi vil opnå bedre kvalitet til en bedre pris til glæde for Civicas mange beboere”, siger direktøren. 


Erfaringer fra andre

Der er gode erfaringer med strategiske partnerskaber i Danmark. Regioner, kommuner og nogle store almene boligorganisationer har lavet partnerskaber, der har gjort det muligt at skabe bedre renoveringer og byggerier.

Civica kalder partnerskabet CSP (Civica Strategiske Partnerskab) og forventer, at teamet er fundet i løbet af marts 2021, og at partnerskabet allerede fungerer omkring maj 2021. 

Om skribenten

Heidi Andersen Kopier
Heidi Andersen

Heidi Andersen er ansat som digital projektleder i BL. Heidi arbejder med at drifte, udvikle og opdatere indhold på BL's hjemmesider.

Seneste Artikel

Renovering af udearealer skal danne nye fællesskaber: ”I dag er vores eneste mødested vaskeriet”

Heidi Andersen er ansat som digital projektleder i BL. Heidi arbejder med at drifte, udvikle og opdatere indhold på BL's hjemmesider.

Seneste Artikel

Renovering af udearealer skal danne nye fællesskaber: ”I dag er vores eneste mødested vaskeriet”

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 3003 )

0

Læseliste