05. SEP. 2019 KL. 00:00

Uden rehabilitering er de farlige

colourbox6888663.jpg

Colourbox

Også fremmedkrigere, der ikke vender tilbage til Danmark, kan være en risiko, siger dansk forsker.

Der er enorm variation i gruppen af fremmekrigere. Forsker i international sikkerhed på Københavns Universitet, Maja Touzari Greenwood skrev i 2018 en ph.d. afhandling om fremmedkrigere, deres baggrund og deres motivation for at tilslutte sig IS og kæmpe i Syrien og Irak. Hun anbefaler, at man modtager de tilbagevendte fremmedkrigere med rehabiliteringstiltag. Dels for at nedsætte risikoen for, at de på længere sigt udgør en sikkerhedstrussel, dels fordi det kan være umuligt at have bevismateriale, der kan give dem lange fængselsstraffe, selv om politiet mener, de har deltaget i kamphandlinger til støtte for en international terrorbevægelse.



Maja Touzari Greenwood


Ideologer og eventyrer

”Dem der rejste tidligt, lod sig ofte rekruttere for at hjælpe syrerne med at vælte Syriens præsident Bashar al-Assad. Det var før de grusomme henrettelsesvideoer fra kalifatet florerede på nettet,” siger hun og tilføjer, at nogle var ideologiske og rejste for at vælte Assads brutale styre, andre var bare eventyrer, der rejste på må og få og via Tyrkiet havnede i kampzonen. 

”Nogle har fortalt mig, at de fik tilfældige kontakter på grænsen mellem Tyrkiet og Syrien aftenen før, og rejste ind med dem, de fik kontakt med,” siger hun. Nogle af dem rejste efterfølgende lidt frem og tilbage mellem Danmark og Syrien.

”Der er eksempler på, at nogle af dem tog orlov fra deres læreplads, for de var indstillet på at komme tilbage,” siger hun og understreger, at før 2016 var det ikke ulovligt at rejse, så længe man ikke arbejde for en terrororganisation. Det er denne gruppe, Aarhus Kommune i samarbejdet med politiet har haft stort hel med at rehabilitere, så 17 ud af 20 senere er kommet i arbejde eller uddannelse. 

”Det kan gøre en stor forskel, at de blev opsøgt, kom gennem et mentorforløb og fik hjælp til at finde en bolig,” vurderer hun.

Hun understreger, at dem, hun har interviewet i sit studie, hverken er hjernevaskede kultmedlemmer eller blodtørstige terrorister. For dem var der er tale om at opsøge en mulighed for værdighed ved at opsøge det, de betragter som jihad – hellig krig. De er ikke blevet hjernevasket, men har selv opsøgt muligheden for at rejse, og at de gjorde det, fordi de mener, deltagelse i jihad giver mulighed for tilgivelse for alle synder.

Halvdelen af dem, hun har interviewet, havde en kriminel fortid. De øvrige var i job eller uddannelse.

Tiltrukket af IS

Men tingene ændrede sig, og dem, der rejste efter 2014, da IS udråbte et stort landområde i Syrien og Irak som Kalifatet, var ifølge Maja Touzari Greenwood væsentligt mere militaristiske – og tiltrukket af ISs ideologi.

”De havde et anti-vestligt syn, og de var indstillet på at blive i kalifatet og opgive deres liv derhjemme.


”Der er videoer, hvor de brænder deres europæiske pas. De var ikke indstillet på at vende tilbage,”
siger hun. Selv om IS har mistet kontrollen over det landområde, de kaldte kalifatet, tror Maja Touzari Greenwood ikke, ret mange af dem ønsker at vende tilbage til Danmark.

”Og hvis de gør, skal man være skarp omkring rehabiliteringen,” siger hun og kalder det uansvarligt, at de færdes rundt om i verden, og at de har en viden om dansk infrastruktur.


Få dem tilbage

”Derfor har Danmark en stor sikkerhedsmæssig interesse i, at de vender tilbage til Danmark, så man i hvert fald kan holde øje med dem og evt. straffe dem,” siger hun og indrømmer, at det helt store spørgsmål er, hvad man skal gøre med dem efterfølgende.

”Der må vi have en formodning om, at rehabilitering og god trivsel, godt netværk og gode livsvilkår er den bedste mulighed for at undgå, at de begår terrorhandlinger i Danmark. Men nogle af dem, der rejste, fordi de ikke vil det normale samfund, vil forskanse sig i modviljen og aldrig anerkende, at de gjorde noget forkert ved at rejse. De bliver svære at rehabilitere,” siger hun.

Hun siger, at de første, der rejste, var naive i deres forestilling. De så det som en udvej og en mulighed for at skabe sig en identitet. De blev lokket med muligheden for at vende hjem som helte, og det skete ikke.  De havde svært ved at vende tilbage og blev i stedet stigmatiseret. For eksempel havde de svært ved at finde nogen, der ville giftes med dem.

Blandt dem, hun har fulgt gennem fire år og som hun har baseret sin ph.d.-afhandling på, er flere i arbejde, en enkelt går på VUC, en anden læser på universitetet og en enkelt er fortsat kriminel. 

Om skribenten

Artikler

vi anbefaler

SOLBAKKEN DSC 6320 Boligformand: "Ghettopakken vil give store problemer"
Kryger (1) BL’s kredse er klar til nye udfordringer
Foto Holger Anderson Bent Madsen 03257 57 organisationer i appel: Danmark har brug for en folkesundhedslov
Mettemogensen Domea.Dk Foto Jacob Ljørring 6189 (3) Hun skal bygge almene boliger til delebørn
Se alle artikler ( 1849 )

0

Læseliste