05. SEP. 2019 KL. 00:00

Tilbud til de hjemvendte

colourbox16491103.jpg

Colourbox

Kommunerne har et beredskab til håndtering af hjemvendte syrienskrigere Men indsatsen forudsætter frivilligt samarbejde, for det nytter ikke noget at tvinge dem

16 tidligere udrejste til Syrien, der er vendt tilbage til Københavns Kommune, har været i kontakt med den koordineringsenhed, hvor SSP, Københavns Politi, Kriminalforsorgen, Socialforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen samarbejder om forebyggelse af radikalisering. Der er tale om voksne, der primært er vendt hjem inden 2016. Fuldmægtig Thea Eschens arbejder i VINK, kommunens enhed til forebyggelse af ekstremisme og radikalisering.

Af hensyn til enkeltpersoners private forhold kan fuldmægtig Thea Eschens ikke oplyse detaljer om de mænd og kvinder, der er vendt hjem til København.


Kriger eller nødhjælpsarbejder

Tilbuddet til de hjemvendte er bl.a. støtte til at blive indstillet til bolig, at finde et job eller komme i gang med en uddannelse. Det vil altså sige, at en stor del af den hjælp, som hjemvendte kan modtage, er tilsvarende den støtte, som andre borgere, der har brug for hjælp, kan få af kommunen.

Nogle af dem har imidlertid meget tunge problemstillinger på grund af opholdet i Syrien, som kræver en særlig indsats. Københavns Kommune har derfor også et tilbud om et individuelt forløb, som kan hjælpe hjemvendte til at skabe en fornuftig tilværelse.

Kommunen arbejder derimod ikke med borgere, der udgør en sikkerhedsrisiko, og tilbuddet om f.eks. en mentor er netop et frivilligt tilbud. Thea Eschens tilføjer, at kommunen arbejder ud fra en socialfaglig tilgang baseret på, at borgeren er motiveret for indsatsen.

”Nogle af dem kan desuden forvente lange fængselsstraffe, og indtil de nærmer sig løsladelsen, er Kriminalforsorgen den primære ansvarlige myndighed”, siger hun. I disse tilfælde træder hendes enhed først til, når løsladelsen nærmer sig for at forberede en god løsladelse. så de forhåbentlig kan få en fremtid med job og skattebetaling i stedet for at vende tilbage til det miljø, hvor de er blevet radikaliseret.

Tilbage til familie

I nogle tilfælde kan Thea og hendes kolleger også hjælpe med at genetablere familierelationer, for de fleste forældre er chokerede og uforstående over deres børn valg. Familier kan derfor være afvisende over for de unge, når de vender tilbage, ligesom familien kan være krisepræget. I arbejdet med familier er det desuden vigtigt at have opmærksomhed på eventuelle søskende, der kan være sårbare overfor radikalisering.

”Så kan vi hjælpe med at genoprette relationen, for selv om familien ikke kan acceptere deres børns handlinger, kan de godt bringes til at acceptere dem som personer. Det er vigtigt, fordi familie og netværk kan have en positiv indflydelse og være vejen tilbage til samfundet ” siger hun.


Frygt for heltestatus i lokalmiljøet

Hun er klar over, at nogle af de personer, der vender tilbage, kan få en heltestatus i de miljøer, de kommer fra, enten for at have boet i kalifatet eller f.eks. for at have deltaget i krigshandlinger. Men dem, hun arbejder med, udgør ikke en sikkerhedstrussel ifølge politiets vurdering, selv om de bl.a. kan have fragtet våben, deltaget i anholdelser, været brugt som informanter og været vidne til vold og død.

”Derfor er det vigtigt, at de hurtigst muligt kommer i gang med en mere normal tilværelse,” siger hun. Hun siger også, at selvom det er svært, vil det mest hensigtsmæssige være, at lokalsamfundene, der hvor de bosætter sig, så vidt muligt tager imod dem med en vis åbenhed. Det kan være med til at nedbryde deres ekstremt sort/hvide verdensopfattelse og fremme en ny identitet, hvis deres fjendebilleder bliver afkræftet.

”Jo bedre og jo hurtigere de bliver integreret i det omgivne samfund, jo mindre risiko er der for, at de vender tilbage til de kriminelle eller ekstremistiske miljøer, som de kom fra,” siger hun.

”Nogle af dem er for farlige for kommunernes resocialiseringsprogrammer. For nogle af dem er deres ideologi bundet op på et fjendebillede, mens andre er blevet desillusioneret over det de har oplevet og derfor er mere villige til at skabe sig en ny tilværelse. Men dem, der fuldstændig har inkorporeret Islamisk Stats ideologi i deres selvforståelse og opfattelse af Vesten, og som måske har været der længe, er det sværere at reintegrere i det danske samfund,” siger hun.

17 ud af 20 i Århus

Tidligere på året viste en undersøgelse i Århus Kommune, at 17 ud af 20 tidligere fremmedkrigere, der har sagt ja til at deltage i et exitprogram, er kommet i job eller er i gang med en uddannelse. Politikommissær ved Østjyllands Politi Allan Aarslev, der har samarbejdet med Aarhus Kommune og exsitprogrammet, sagde dengang, at der var tale om individuelle exitprogrammer, der skulle lede dem tilbage til samfundet. Han nævnte også, at ingen af dem er kommet ud i ny kriminalitet og at flere af dem har stiftet familie.

I Vollsmose frygter sekretariatsleder for Vollsmosesekretariatet Mette Beck Frost, at hjemvendte syrienskrigere kan påvirke andre til kriminalitet eller terrorhandlinger.

”De kan blive dårlige rollemodeller,” siger hun, men understreger, at hun ikke engang på rygteplan har hørt om nogen, der er vendt tilbage til Vollsmose.   Hvis det sker, vil sekretariatet kontakte Odense Kommune, der har beredskab til at tage sig af dem.


Få hjælp

Alle kan henvende sig hos det nationale center for forebyggelse af ekstremisme på ekstremisme@siri.dk, hvis man selv eller nogen man kender, er på vej ind på en ekstremistisk løbebane. Man kan også ringe til centret på tlf. 72142700 og få hjælp og rådgivning.

Om skribenten

Artikler

vi anbefaler

SOLBAKKEN DSC 6320 Boligformand: "Ghettopakken vil give store problemer"
Kryger (1) BL’s kredse er klar til nye udfordringer
Foto Holger Anderson Bent Madsen 03257 57 organisationer i appel: Danmark har brug for en folkesundhedslov
Mettemogensen Domea.Dk Foto Jacob Ljørring 6189 (3) Hun skal bygge almene boliger til delebørn
Se alle artikler ( 1843 )

0

Læseliste