Må man tage slaver - og begå voldtægt?

Blandt de indsatte i Vestre Fængsel i København har en del været i Syrien – enten for at kæmpe mod Bashar al-Assads styre eller for – senere – at kæmpe for terrorgruppens Islamisk Stats såkaldte kalifat, der på et tidspunkt dækkede et område på størrelse med Storbritannien i Syrien og Irak.

Blandt de omkring 150 muslimer, der afsoner i fængslet, kan der opstå diskussioner, hvis dem, der har været i Syrien, argumenterer med, at det er i orden at tage slaver eller begå voldtægter, hvis ikke det går ud over muslimer, som det hævdes af IS.

”Så kan de som regel blive enige om at spørge imamen,” siger han, og så er hans rolle at bruge Koranen og religiøse argumenter på at forklare, at det ikke er i orden uanset hvem, det går ud over.

Hvis ikke han var der, ville det være de indsattes egen viden om islam, der afgjorde deres tvister – og selv om de kalder sig muslimer, er deres religiøse viden ofte meget begrænset. Han omtaler deres viden som en slags gade-islam.

”Mange af de indsatte forbinder ting med islam, som ikke har hold i virkeligheden,” siger han og understreger, at for at være en troværdig samtalepartner og rådgiver kræver det, at de indsatte har tillid til ham og ikke ser ham som den danske stats forlængede arm.

Ikke længere højstatus

Waseem Hussain siger, at de hjemvendte syrienskrigere tidligere havde høj status i fængslet. Det var da, de tog af sted for at bekæmpe Bashar al-Assads styre og der var en opfattelse af, at de tog af sted for at redde kvinder og børn.

”Den opfattelse er der ikke mere. I dag har de ingen heltestatus i fængslet, og der er ikke støtte til, at de har kæmpet for Islamisk Stat. Der kan være en vis respekt for, at de har været i krig, men det giver bestemt ikke noget, at være IS-tilhænger, ” siger han.

Imamen må også vejlede dem, der tror, at de, hvis de blev martyrer og faldt i hellig krig, vil være renset for deres tidligere synder. Det holder ikke. 

”Nej, jeg må forklare dem, at man ikke bare selv kan definere, hvad det er godt og retfærdigt at kæmpe for. Det ville jo være det rene anarki. Så hvis man skal opnå syndsforladelse ved at kæmpe for en retfærdig sag, skal det være fordi Gud synes det,” siger han og nævner at det eksempelvis kan være at tilslutte sig en legitim stats lovlige hær.

”Islamisk Stats bizarre handlinger tæller ikke,” siger han. Hans vejledning er, at hvis man vil have tilgivelse, må man rette op på sit liv.

Nogle er svære

Det tror han også er en reel mulighed for mange af de hjemvendte. Han deler dem op i to grupper. Dem, der er stærkt ideologiske tilhængere af IS og forblev i området efter ISs kollaps, men siden vendte tilbage i Danmark. De er svære.

”Nogle få af dem vil slet ikke have med mig at gøre.” siger han. Det vil være en meget, meget lang proces at rehabilitere dem, så de kan få et normalt liv og de er ikke nødvendigvis vendt tilbage til Danmark af lyst, men fordi de løb tør for penge eller blev ukampdygtige. 

Men han siger, at flertallet er vendt tilbage af lyst og tager deres straf.  De er nemmere at få i gang med job eller uddannelse – så længe de ikke bliver påvirket af andre i en negativ retning.

”Men de føler også, de møder meget modstand, når de vender tilbage til samfundet. De føler sig stigmatiseret og føler, at de altid vil være andenrangsborgere, selv om de har fortrudt,” siger han.

De føler også, at de bliver overvåget at PET.

”Det kan jo godt være rigtigt. Det ved jeg ikke,” siger han.

Er du ingeniør?

En af de ting, der giver respekt er, hvis de indsatte ved, at han er uddannet civilingeniør. Det er et job, der giver mulighed for at få et job med en meget høj indtægt.

”Når de så ser, at jeg i stedet har valgt at være imam – en ikke særlig højtlønnet offentlig ansat – forstår de, at jeg tager religion alvorligt”, understreger han og tilføjer, at det også skaber respekt, at han fungerer godt i det danske samfund og taler perfekt dansk.

”Folk af min slags møder de ikke mange af i et ellers hårdt miljø,” forklarer han og understreger, at han ikke på alle måder har tilpasset sig det danske samfund.

Jeg står ved min tro

”Du bemærkede nok, at jeg ikke gav dig hånden, da vi mødtes,” nævner han. I modsætning til andre danskere mener han desuden, at homoseksualitet er en synd. Ikke at det skal straffes, men han mener, det er en synd.

”Jeg står ved min tro. Og det skaber respekt hos de indsatte muslimer,” siger han. Andre religiøse spørgsmål må han dog forklarer ud fra en mere dansk tankegang. Det gælder f.eks. koranens ord om ’øje for øje og tand for tand’.

”Der må jeg forklare, at det er domstolene, der tager sig af retfærdigheden. Ikke personlig hævn,” fremhæver han. På samme måde må han forklare de indsatte, at salg af narkotika, tyveri og bedrageri også er en synd, også selv om det kun går ud over ikke-muslimer. 

Cirka en tredjedel af de indsatte i Vestre Fængsel har muslimsk baggrund og Waseem Hussains rolle er den samme som fængselspræstens. Han holder fredagsbøn, deler koraner ud og fører samtaler med de muslimske indsatte, når de ønsker det. Han må ikke selv kontakte de indsatte, men tale med dem på deres anmodning. Kun meget, meget få muslimske indsatte ønsker ikke at tale med ham.

”De fleste har jo brug for en samtalepartner, som de har tillid til, og som de kan tale fortroligt med om alle livets spørgsmål. Det er ikke specielt religiøse spørgsmål, ” siger han og understreger, at han har tavshedspligt på samme måde som præster har det.

Kan blive mål

Han mener, at PETs vurdering af, at Danmark kan blive mål for terrorisme, er reel. Ikke kun på grund af de tidligere syrienskrigere, men både på grund af Danmarks indenrigs- og udenrigspolitik.

”Og jeg kan selvfølgelig heller ikke afvise, at nogle af de meget ideologiske, der har kæmpet for IS, kan finde på at begå terrorhandlinger, hvis de bliver pressede nok,” siger han.