Ud med ordet ghetto

”Det var ghettopakken, der fik mig i til at melde mig til projektet. Vi er trætte af, hvordan andre taler om os og ser ned på os, bare fordi vi bor, hvor vi bor,” siger den 18-årige gymnasieelev Lejle Bouazzd fra Tingbjerg.

Hun er en af de omkring 20 unge, der har involveret sig i Tingbjerg Ungefællesskab.

Det er ét af Mellemfolkeligt Samvirkes projekter i samarbejde med lokale aktører i Storkøbenhavn på Nørrebro, Bispebjerg, Brøndby Strand,

Albertslund og altså Tingbjerg:
”Mange tror, at ingen i Tingbjerg har nogen ressourcer. Vi er meget værd trods den negative omtale”, siger Lejle Bouazzd, der også mener at diskriminationen følger de unge over i voksenlivet:

”Det kan ende med, at vi ikke kan få arbejde, fordi vi kommer fra Tingbjerg”.

Foreløbig har den 18-årige gymnasieelev været med til at arrangere Tingbjerg Festival i 2018 med musik, dans, stand-up, rap, madboder og hennamaling:

”Det var virkelig, virkelig fedt at se familier og venner samles og have en rigtig hyggelig dag sammen. Så vi vil lave festival igen i 2020.”

Styrkelse af lokalt demokrati

Mellemfolkeligt Samvirke er kendt for sit arbejde i udviklingslande. Men i 2014 besluttede MS at lave et nationalt projekt:

”Ude i verden arbejder vi med racisme, diskrimination og lighed, og uddanner unge til lederskab. Så det var oplagt at aktivere unge danskere, der ikke normalt er aktive i elevråd og sportsklubber,” siger Anders Asbjørn Høst fra MS.

I første omgang blev projekterne støttet af Trygfonden, og siden er Veluxfonden trådt til:

”Det er vigtigt at samarbejde med lokale aktører som ungdomsklubber, lokalråd og boligsociale projekter. Uden dem var projektet aldrig blevet til noget,” forklarer Anders Asbjørn Høst.

MS har klædt omkring 130 unge på til arbejdet: hvordan taler man i forsamlinger, hvordan præsenterer man et projekt, hvordan søger man penge til aktiviteter?

Det er ikke alle de unge i projektet, der har en politisk mission:

”I Albertslund kæmper de for at bevare en lukningstruet ungdomsklub. Her lærer vi dem, at man ikke brænder byen ned i protest, men indgår i dialog med lokale politikere for at påvirke beslutningen”, siger Anders Høst fra MS.

Han fremhæver også projektet i Brøndby Strand ”Ordets magt festival”:

”Festivalen faldt sammen med folketingsvalget, og de diskuterede Paludan og Stram Kurs. Det lykkedes de unge at samle over 200 deltagere, og det endte som en familiefest med alle generationer samlet.”

Vi har ikke mistet Nørrebro

Mediernes fokusering på kriminalitet har fået den 19-årige Farhat Chaudhry ind i MS-projektet på Nørrebro:
”Jeg bor på Blågårds Plads, og det er ikke en hemmelighed, at der er kriminalitet. Men der er så meget andet: vi spiller fodbold på pladsen, der er koncerter, vi holder eid-fester og arrangerer Nørrebroløbet,” forklarer Farhat Chaudhry.

”Så det passer ikke, når Pernille Vermund siger, at ”vi har mistet Nørrebro”. Vi får opmærksomheden væk fra de kriminelle og viser de unge, at der er en anden virkelighed, hvor de 12-årige for eksempel kan være hjælpere ved Nørrebroløbet eller spille videospil på ungdomsklubberne,” siger Farhat Chaudhry.

Han deltog også i projektet ”Frontløber mod Ulighed”, hvor deltagerne rejste til Esbjerg for at møde unge fra udsatte boligområder, arrangere dialogmøde mellem borgere og beboere på asylcenteret i Thyregod og arrangere møder for unge hjemløse i Aarhus

”Vi blev interviewet til avisen Jyske-Vestkysten, og da jeg kom hjem og viste folk artiklen, sagde de: ”bliv ved med det”, siger en smilende Farhat Chaudhry.

Den 18-årige gymnasieelev Hussein Jawaad har også fået mange skulderklap fra venner og familie siden han engagerede sig i projektet i Husum

”Reclaim the Hood”:

”Da en vognmand nægtede at køre en studentertur til Tingbjerg, lavede vi et teaterstykke med udgangspunkt i episoden, som vi opførte på Ungdommens Folkemøde,” fortæller Hussein Jawaad. Han bliver inviteret ud på gymnasier for at fortælle om projektet, og hvordan diskrimination opleves, når man kommer fra Husum.

”De negative holdninger trives selvfølgelig på sociale medier. Men jeg tror på, at vi kan ændre det på langt sigt. Og det betyder meget, at vi unge gennem projektet kan komme i tale med politikere helt op til borgmestre og ministre.”

Krammere på Folkemødet

MS deltager også på både Roskilde Festival og Folkemødet på Bornholm. Lejle Bouazzd har være med begge steder:
”På Roskilde Festival fortalte jeg om at leve med tørklæde siden niqab-forbuddet. Og på Folkemødet talte vi om, hvordan folk ser ned på os unge fra de udsatte boligområder. Der var mange tilskuere, og bagefter fik vi krammere og high fives af folk, der bakkede os op.”

”Vi skal ikke acceptere diskriminationen og den måde, folk ser på os. Vi kan godt ændre folks syn på os, og fortælle dem, at vi også går i skole, også studerer og arbejder lige som alle andre,” siger Lejle Bouazzd – men hun er klar over, at det bliver en sej kamp:

”Der er for meget fokus på kriminalitet. Og hvis de unge bliver opfattet som bunden af samfundet, til trods for at de tager en uddannelse, er der nok nogen der giver op, og bliver på bunden.”