06. NOV. 2019 KL. 15:18

Dagens tilbud: Flyttehjælp og 15.000 kroner til kriminelle

istock-1077274352.jpg

Risingparken er et af de boligområder, som nu bruger alternative metoder og tilbyder flyttehjælp til kriminelle. Foto: iStock

Opfindsomheden er stor, når man som almen boligorganisation og kommune skal afværge, at udsatte boligområder i Odense bliver stemplet som hård ghetto. Det har ført til opslag i opgange med tilbud om flyttehjælp til kriminelle.

Det er alternativt og kontroversielt, men ikke mindst sandt, at der nu i fire almene boligafdelinger i Risingområdet i Odense hænger opslag i opgangene med ordlyden "Har du fået en dom i 2019? Så har du mulighed for at få flyttehjælp".

15.000 kroner, 14 dages gratis husleje og flyttehjælp er belønningen, hvis du er dømt for en overtrædelse af straffeloven, narkotikaloven eller våbenloven og er villig til at flytte fra boligområdet.

Valg mellem pest eller kolera

Afsender er boligselskaberne FAB, Civica og Odense Boligselskab og Odense Kommune, og de er ikke ubetinget stolte af tiltaget.

Jacob Michaelsen, som er direktør for boligselskabet FAB, udtaler til Fyns.dk:

”Man kan jo bare konstatere, at  ghettopakken  gør nogle ting ved os, som ingen havde set komme. Her belønner vi de helt forkerte. Det er jo helt urimeligt og strider helt grundlæggende med vores retfærdighedssans, men vi gør det af hensyn til de 99 procent, der ikke kunne tænke sig, at deres bolig blev revet ned.”

Heller ikke borgmester i Odense, Peter Rahbæk Juel, synes, det har været en nem beslutning – og beskriver det som et valg mellem pest eller kolera.

”Jeg bryder mig selvfølgelig ikke om, at vi belønner kriminelle på denne her måde. Men det handler jo om, at vi med et relativt beskedent beløb kan undgå at skulle bruge et trecifret millionbeløb på at rive en masse boliger ned i et område, hvor det ikke løser noget. Det ville jo være et kæmpe ressourcespild,” siger han til Fyens.dk

Få ændringer kan gøre forskellen

Håbet er at overtale mellem 10 og 12 dømte beboere til at flytte, inden året er gået. Hvis det sker, kan området undgå at tælle med i en afgørende opgørelse over antallet af kriminelle og ghettostemplet ”hård ghetto."

Den nye metode står i stærk kontrast til almindelig praksis i både boligorganisationer og kommune, men alle midler tages i brug i arbejdet med at ændre beboersammensætningen i boligområderne.

Fagbladetboligen.dk har tidligere omtalt, hvordan boligorganisationer har stemt dørklokker for at høre, om der måtte være beboere, som har taget uddannelse i udlandet, som ikke er registreret.

Andre har via helhedsplanen ansat uddannelsesmentorer, som hjælper de unge i udsatte boligområder til at komme i arbejde eller starte uddannelse. Alle sammen tiltag for at undgå at ryge på ghettolisten.

Om skribenten

Anja Andersen BL
Anja Robstrup Andersen

Anja Andersen er journalist og skriver om drift, byggeri, renoveringer, personportrætter og livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Kredsformand: "Vi skal sikre de rigtige boliger til de personer, der vil bo her”

Anja Andersen er journalist og skriver om drift, byggeri, renoveringer, personportrætter og livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Kredsformand: "Vi skal sikre de rigtige boliger til de personer, der vil bo her”

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2884 )

0

Læseliste