BL: Politikere skal sætte fokus på energirenovering i ny boligaftale

Under overskriften ”Byggeriet må på banen med klimavenlige boliger” beskrev boligminister Kaare Dybvad i Altinget, at der er et stort klimapotentiale gemt i byggeriet af boliger, og at det er helt afgørende at få indhøstet disse klimagevinster, hvis vi skal nå regeringens ambitiøse klimamål om at reducere Danmarks CO₂ -udledning med 70 procent i 2030. Disse synspunkter er vi i den almene boligsektor meget enige med boligministeren i, skriver BL's cheføkonom Solveig Råberg Tingey i et debatindlæg på Altinget.dk.

Alene det faktum, at 40 procent af det samlede danske energiforbrug stammer fra bygningers drift og vedligeholdelse, gør boligerne til et helt centralt sted at sætte ind. Med næsten 600.000 almene boliger (svarende til en femtedel af boligmassen i Danmark) er vi en stor motor i klimatilpasningen, og vi er parate til at yde et afgørende bidrag. Ikke alene i forbindelse med nybyggeri. Dér, hvor de lavest hængende klimagevinster hænger og er klar til at høstes, er når vi taler om renoveringer af almene boliger de kommende år.

Gør vi det rigtige på det område, så kan den almene boligsektor blive en kæmpe motor i forhold til at reducere Danmarks CO2-udslip på lang sigt – men så sandelig også på kort sigt. Perspektiverne og mulighederne i renoveringer af almene boliger er enorme. Og de kan realiseres uden at belaste de offentlige finanser.

Klimaklogt nybyggeri

Men nybyggeriet først. Som boligministeren skriver, skal det naturligvis være klimaklogt. Alt andet vil være uansvarligt. Og som ministeren nævner, skal vi have øje for byggeriets totaløkonomi over hele dets levetid både, når det gælder energi- og ressourceforbrug.

I det almene byggeri har vi særlige forudsætninger for netop at anlægge den langsigtede synsvinkel over hele byggeriets levetid, for vi både opfører og driver byggeriet efterfølgende i 100 år eller mere. Så vi oplever byggeriet i hele dets levetid og ved, at klogt tænkt og godt opført byggeri kan spare mange ressourcer på den lange bane.

Betydelige klimagevinster i renoveringer

Renoveringer af eksisterende byggeri fortjener ekstra opmærksomhed. Fortidens nybyggeri giver således også nogle af nutidens udfordringer med byggeskader og utidssvarende boliger, som skal renoveres for også at være et tidssvarende tilbud på boligmarkedet de næste mange år. Renoveringer skal betragtes som investeringer i de samfundsmæssige ressourcer, som vi har bundet i vores boligmasse. Så disse ressourcer kan bringes i spil fremover på den bedst mulige måde. I særdeleshed også i forhold til klima.

Groft sagt kan den almene sektor deles op i tre store klumper. Det ældre byggeri opført før 1961, hvor der praktisk talt ingen energikrav eller effektiv isolering var. Byggeriet mellem 1961 og 1979, hvor der blev sat skærpet fokus på energiforbruget i kølvandet på oliekriserne, men hvor kravene ligger langt fra nutidens. Og endelig det nyeste byggeri, hvor energiforbruget er lavest men dog langt over de krav, som vi nu ser ind i.

Når vi gennemgribende renoverer typisk lidt ældre alment byggeri, så er der krav om, at bygningerne skal føres op til en nutidig energistandard. Det betyder i praksis, at boliger opført i tider helt uden krav til isolering skal gennemgribende isoleres, og det fører til store energibesparelser.

Et eksempel på det er Brøndbyparken. Et muret byggeri tegnet af Kay Fisker, der stod færdigt i 1952. Det blev plaget af kuldebroer og skimmel og med støtte fra Landsbyggefonden renoveret og løftet op til nutidens energistandard, hvilket gav en energibesparelse på cirka en tredjedel. Det er markant, men faktisk en typisk besparelse også i renoveringer af nyere byggeri. Et andet eksempel på det er den gamle Ishøjplan, som nu hedder Vejleåparken. Blandt andet på grund af byggeskader m.v. gennemførte man en gennemgribende renovering af dette byggeri med 1.700 boliger fra først i 1970’erne, og altså fra en periode, hvor der trods alt var krav til energistandarden. Ikke desto mindre er energiforbruget faldet med 40 procent som følge af renoveringen.

Dette er langt fra enestående eksempler. Gennem de sidste ti år har Landsbyggefonden gennem sin støtte til renoveringer løftet mere end 50.000 boliger til en nutidig energistandard med gennemsnitlige energibesparelser på omkring 30 procent.

Det er virkelig noget, der giver plus på klimakontoen både, når man ser på den enkelte energirenovering og på den samfundsmæssige skala.

Ingen omkostninger for staten

Nu skal politikerne imidlertid se fremad, for om kort tid skal der forhandles en boligaftale, der skal sætte rammerne for, hvor mange renoveringer Landsbyggefonden må støtte i den almene sektor i de kommende år. Her er der en gylden chance for at sætte fokus på klimaet og den eksisterende almene boligmasses energiforbrug. Renoveringsprojekterne er grydeklare, og vil hurtigt kunne sættes i omløb, og det vil i sig selv kunne føre til betydelige energibesparelser på både kort og lang sigt.

Vel at mærke uden at belaste de offentlige finanser. Pengene i Landsbyggefonden er nemlig indskudt af de almene beboere selv. Ved at øge renoveringsrammerne tillader politikerne så at sige blot, at pengene flyder tilbage dertil, hvor de kom fra.

Debatindlægget er bragt på Altinget dk. den 7. november 2019