INDBLIK: SÅ SKRU’ DOG NED!!!

Overboens unger hopper på gulvet. Underboen har fået ny kæreste, og dem inde til venstre spiller dødsmetal på anlægget.

Så mange uheldige naboer har ingen forhåbentlig oplevet – på én gang. Men det er et faktum, at støj er blevet et stort problem for mennesker, der bor i etageejendomme. I Danmark findes der godt og vel en million etageboliger – og under fem procent af dem lever op til nutidens støjgrænser. Det vender vi tilbage til.
 

Rolf Andersson, byggedirektør hos KAB


”Vi kan gøre rigtig meget ved den udefrakommende støj, fx trafikstøj. Vi kan fjerne støjkilden ved at få omlagt trafikken eller sætte støjvinduer op. Nabostøj er noget helt andet, der sjældent kan løses teknisk,” fortæller Rolf Andersson, der er byggedirektør i administrationsselskabet KAB. 

”Vi har jo en del ældre boliger, der er fra en tid, hvor man byggede helt anderledes. Mange af de boliger har jo også en central placering og kan fås for en rimelig husleje, så nabostøjen må man nogle steder acceptere,” siger byggedirektøren.

DET MÅ UDLEJER ORDNE

Rolf Andersson mener, at vi som mennesker er blevet mindre tolerante over for andre – samtidig med, at vi også er blevet dårligere til at kigge indad og se, om vi måske også selv forstyrrer andre i ejendommen med fx vores gigantiske hjemmebiograf med kæmpe højttalere.

”Engang var verden måske mere sådan, at vi havde den samme døgnrytme. Vi gik alle sammen i seng ved 22-23-tiden og stod op ved 6-7-tiden. I dag har vi forskellige pulsslag. Nogle arbejder i treholdsskift, nogle i weekenden – og skal man slet ikke på arbejde, så har man måske en tendens til at bytte rundt på dag og nat. Den aktivitet, det giver, er kompliceret at løse,” erkender Rolf Andersson.

Byggedirektøren kunne godt ønske sig, at beboerne blev bedre til at tale med hinanden. Han siger:

”Mange har desværre den holdning, at det støjproblem, de har, det skal udlejer ordne for dem. Man siger: Jeg går ikke selv ind og taler med naboen. Jo, nabostøj er virkelig en kilde til store gener i vores ældre boliger. I vores nyere byggerier optræder den slags problemer kun sjældent.”

Birgit Rasmussen, seniorforsker på Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet
 

1/3 ER GENERET AF NABOSTØJ

Men hvorfor er der egentlig mere larm i ældre ejendomme end i nye? 

Birgit Rasmussen er ekspert i bygningsakustik og seniorforsker på Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet:

”De byggerier, der er opført før 1950 – og det er ca. en halv million boliger – har gulvbrædder- og loft sat direkte på træbjælkerne imellem etagerne – og dér går lyd lige igennem. Dengang var der ingen krav til lydisolation. Det kom i 1961, hvor vi fik et landsdækkende bygningsreglement. Det var i øvrigt på det tidspunkt, at man begyndte at bruge betonelementer til etageadskillelser og vægge imellem boliger,” fortæller hun. 

Først i 2008 dukker der nye, skærpede lydkrav op til etageboligerne i Danmark. Krav, som næsten ingen kunne opfylde.

”De nye lydkrav betød, at omkring 95 procent af etageboligerne i Danmark ikke kunne leve op til nutidens krav til lydisolation. Simpelthen fordi de tilhører den gamle boligmasse,” siger seniorforskeren.

Man har derfor været nødt til at opfinde og acceptere nye og lavere lydklasser for at få de gamle ejendomme med. 

I 2013 lavede Statens Institut for Folkesundhed en undersøgelse om nabostøj. Konklusionen var, at en tredjedel af beboerne i etageejendomme følte sig generet af støj fra deres naboer. Kun ca. halvt så mange er generet af trafikstøj.

Men er nabostøj ikke bare et af de vilkår, man må acceptere, hvis man bor i en etageejendom?

”Det er for nogle et stort problem. Der er beboere, som har fundet frem til mig, fordi de er desperate. De vil vide, hvad de kan gøre. De oplever eksempelvis søvnproblemer på grund af naboer, der går rundt om natten, går på trapperne, spiller musik osv. Og får man ikke sin søvn, så kan man jo blive træt eller syg og kan have svært ved at passe sit arbejde,” siger Birgit Rasmussen.

NOGLE BRUGER RÅDERETTEN 

Seniorforskeren siger, at de beboere, hun taler med, ofte har fået at vide af andre beboere, at de er overfølsomme eller syge, hvis de ikke kan acceptere lidt larm.

”Jeg plejer at sige til dem, at det ikke er dem, der er syge. Det er bygningen. Og så spørger jeg dem, om de har talt om renovering. For man kan faktisk gøre noget: Man kan tætne utætheder omkring rør og langs alle fuger samt forbedre lydisolationen af væggene med nogle forsatsvægge. Men det, der hjælper mest for overboens støj, er et nedhængt loft,” siger hun og forklarer:

”Ved hjælp af to lag gips og nogle stålprofiler fastgjort på væggene monterer man et nyt loft 10-12 centimeter under det eksisterende loft og dæmper hulrummet med mineraluld. Det nye loft vil tage en stor del af støjen fra overboen, men vil dog ikke kunne fjerne al lyd. Jeg ved også, at man kan bruge råderetten til at få lavet et nedhængt loft. Det kan formentlig gøres for omkring 20.000 kroner i et soveværelse.”

SVÆVENDE TRAPPER

Men hvad er det så, der larmer i de gamle boligejendomme med træ-etageadskillelser. Er det børn, musik, fjernsyn eller menneskelige lyde? Nej, svaret er et helt andet.

”Det allermest generende er trinlyd fra naboer, der går på gulvet i deres bolig eller på trappen. Trinlyde kan forstyrre hele dagen, men forstyrrer især nattesøvnen, når overboen går rundt i de sene timer, og en anden nedenunder står tidligt op. Typisk er der jo kun et træbjælkelag som eneste adskillelse imellem overboens gulv og underboens loft – og der går lyden lige igennem,” siger Birgit Rasmussen.

Men kan man så ikke bare isolere i hulrummet imellem gulv og loft og på den måde nedbringe støjgenerne?

”Nej, det giver ikke nok til at dæmpe lyden. Lyden vil stadig gå igennem bjælkerne, der er imellem gulvet og loftet,” forklarer seniorforskeren.

Udover at man i dag bygger i beton, så har man også mere fokus på støj fra eksempelvis trapper. I de gamle ejendomme er trapperne fastgjort til væggen, og det kan sende lydbølger afsted.

”I dag er trapperne svævende og ikke fastgjort til væggen. De ligger også på en gummiplade. Det er en klar forbedring.”

LYDMÆRKNING TIL BOLIGER

De dårlige lydforhold irriterer også størstedelen af beboerne, som bor i boliger med træ-etageadskillelse. Det viser en udgivelse fra Dansk Standard, som er udgivet i august sidste år. Her står der, at hele 65 til 80 procent af beboerne synes, at lydforholdene er dårlige.

Birgit Rasmussen har arbejdet med støjgener det meste af sit arbejdsliv. Hun ved, at det kan gøre folk syge.  

”Boliger burde blive mærket med lydklasser, ligesom vi energimærker huse. En lydmærkning vil betyde, at de kommende beboere ved, hvor lydt der er i den lejlighed, de kigger på, og ud fra det kan overveje forbedringsmulighederne,” siger Birgit Rasmussen. 

I den kommende tid skal seniorforskeren arbejde på en pjece, som boligselskaber og beboere kan bruge, hvis de får problemer med nabostøj. I den vil man kunne læse om nogle principper for løsningsmodeller i nogle konkrete sager. Den ventes på gaden til næste år.




Fagbladet Boligen nr. 2 - 2019