09. MAR. 2019 KL. 00:00

INDBLIK: DAB har fokus på støj

_bl_artikel-om-stoej_jan_19_0108.jpg

Thomas Brolyng Steen

DAB administrerer ca. 50.000 almene boliger og behandler omkring 1.500 beboerklagesager om året. En af dem, som sidder med klagerne, er beboerkonsulent Susan Borel Bixby.


”Folk taler ikke så meget sammen mere,” ­si­ger beboerkonsulent – og det udløser klager.

”Beboerne klager over forskellige ting: høj musik, overboen, der går med sko på, så det dunker i loftet, og så er der beboere, som taler grimt til hinanden. Når vi får klagerne ind, vurderer vi, om der er behov for et mæglingsmøde imellem beboerne,” fortæller Susan Borel Bixby.

Jeg synes, folk klager mere i dag. Det er også blevet nemt at klage. Man skal bare sende en mail.

SUSAN BOREL BIXBY, BEBOERKONSULENT, DAB

Det er ikke DAB selv, som mægler imellem de stridende parter. Det gør specialister fra Københavns Universitet.

”Vi ønsker ikke, at beboerne kan sige, at vi holder med den ene eller den anden, når der træffes en beslutning i en beboerklagesag. Derfor bruger vi folk udefra,” siger beboerkonsulenten.

Susan Borel Bixby har arbejdet med beboerklager igennem syv år.

”Jeg synes, folk klager mere i dag. Det er også blevet nemt at klage. Man skal bare sende en mail. Engang gik man jo op og ringede på hos overboen, hvis man syntes, at musikken var lige høj nok. Jeg synes ikke, folk taler så meget sammen mere.”

Det er en tendens, som andre boligorganisationer som Fagbladet Boligen har talt med også kan genkende.

”Har man boet et sted i mange år, hvor der har været meget stille, og der så flytter børnefamilier ind, så kan det også afstedkomme klager over larm. Personligt synes jeg, at man må kunne forvente noget støj, når man bor så tæt,” slutter Susan Borel Bixby.

KLAGER LØSES VED MÆGLING

Her er to eksempler på beboerklager, som DAB har fået løst:

I Taastrup ved København klagede naboer over råb og skrig fra en børnefamilie. Klagerne var dels meget generet af støjen, dels bekymrede over, om der måske var noget galt i familien. 

”Derfor tilbød vi mægling, så familierne kunne lære hinanden bedre at kende og få gensidig forståelse for, hvordan andre oplevede situationen. Via mæglingen fik klagerne luft for både deres frustrationer og deres bekymringer, og børnefamilien fik mulighed for at give deres version. Mæglingen førte til større forståelse og større hensyntagen, og der har ikke været nye klager siden,” fortæller Ulla Gregor, der er sekretariatschef i DAB.

En anden sag var fra Esbjerg, hvor to store hjemmeboende børn larmede, når forældrene ikke var hjemme. Underboen klagede, mens forældrene afviste, at der var grund til at klage. 

”Derfor arrangerede vi mægling via områdets boligsociale projekt 3ien. Mæglingen var en succes. Forældrene fik øjnene op for generne fra de store børn, og der blev indgået en aftale imellem parterne om et acceptabelt støjniveau og om at tale sammen efter behov. Der har ikke efterfølgende været klager,” slutter Ulla Gregor.




Fagbladet Boligen nr. 2 - 2019

Om skribenten

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 3003 )

0

Læseliste