29. MAR. 2019 KL. 10:59

Borgere anklager Aarhus Kommune for ulovlig boligdiskrimination

colourbox25136654.jpg

Colourbox

Det er ulovligt, at Aarhus Kommune siden 1996 har tildelt almene boliger efter statsborgerskab. Det mener ni borgere, som har klaget over kommunens praksis til Ombudsmanden.

Ifølge ni borgere har Aarhus Kommune anvist de boliger, som den råder over i de almene boligbyggerier, efter en målsætning om, at der højst må være en beboerandel på 25 procent af flygtninge og indvandrere. De ni borgere, der nu har klaget til Ombudsmanden, mener, at det ulovlig diskrimination, når kommunen har gjort statsborgerskab til et kriterium for tildelingen af bolig, skriver Dagbladet Information.

Blandt klagerne er tre advokater, en lejerforeningsformand, en socialrådgiver, en cand.psych. og en it-arkitekt. Det er stud.jur. Kasper Fuhr Christensen, der er medlem af byrådet i Randers for lokallisten Velfærdslisten, der har udformet klagen, der beskriver kommunens mangeårige praksis for »en aarhusiansk tamilsag«:

»I den aarhusianske tamilsag ved ledende embedsmænd, heriblandt borgmesterens juridiske chef, at det er ulovligt at udelukke personer uden dansk statsborgerskab fra boliger i områder med mange med ikkedansk baggrund. Spørgsmålet er, om også borgmesteren og andre politikere ved, at kommunens praksis er i strid med loven,« skriver klagerne i en pressemeddelelse ifølge Information og tilføjer, at formålet med klagen til Ombudsmanden er »at udfordre retsgrundlaget for den såkaldte ghetto-pakke«.

Justitsministeriet har i december på baggrund af konkrete spørgsmål fra bl.a. Aarhus Kommune udtalt, at i forbindelse med anvisning til udsatte boligområder vurderes det »ikke at være sagligt at lægge vægt på de pågældende personers statsborgerskab eller deres oprindelse«.

»Der skal rigtig meget til, før man kan retfærdiggøre at forskelsbehandle direkte på grund af nationalitet eller etnicitet. Ombudsmanden må kigge på, om der foreligger sådanne særligt tungtvejende grunde i denne sag,« siger Tine Birkelund Thomsen, specialkonsulent i Institut for Menneskerettigheder, til Information.

Information har kontaktet kommunen for at høre, om der er grundlag for klagen, men kommunen ønsker ikke at udtale sig om sagen.

»Vi vil afvente, hvad Ombudsmanden vil gøre ved det,« lyder det ifølge Information fra kommunens presseafdeling.

Om skribenten

Heidi20
Heidi Andersen

Heidi Andersen er ansat som digital projektleder i BL. Heidi arbejder med at drifte, udvikle og opdatere indhold på BL's hjemmesider.

Seneste Artikel

Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering

Heidi Andersen er ansat som digital projektleder i BL. Heidi arbejder med at drifte, udvikle og opdatere indhold på BL's hjemmesider.

Seneste Artikel

Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering

Fik du

læst disse?

BL Tingbjerg 111018 014 Nu er der færre parallelsamfund på Boligministeriets liste
Finnmuus Boligdirektører: Kæmpe problem at udskyde energirenoveringer og andre nødvendige renoveringer
RW 210922 FAB Elbiler 0024 Boligselskab: "Planlæg ladestandere til fremtiden"
Katja Lindblad Domea Beboerrådgivning bremser udsættelser
Se alle artikler ( 2735 )

0

Læseliste