10. MAJ. 2019 KL. 11:25

Spar penge – byg først digitalt

3.png

3D-illustration af Møllebakken i Helsinge. Leveret af Boligselskabet Nordsjælland

Håndværkerne kan bedre overskue det samlede byggeri, hvis ejendommen først opføres i en 3D-model på computeren ved hjælp af Informations- og Kommunikationsteknologi.

Der er mange penge at spare på byggerier i den almene sektor ved at bygge husene i en 3D-model, inden det fysiske byggeri går i gang, og Morten Søegaard-Larsen, driftsdirektør i Byggeskadefonden anbefaler, at bygherren i fremtiden ansætter en IKT-bygherrerådtgiver, så byggeriet kan samles i én byggesag, og alle arbejdsprocesserne sker i den rigtige, planlagte rækkefølge.


”I dag kan et byggeri virke som tre forskellige byggesager,” siger han. Men bliver de samlet i ét dokument på computeren, skaber det bedre overblik, så ventilation, vandrør og ledninger ikke bliver placeret samme sted. Når det sker, forårsager det dyre stop i byggeriet – og ekstrabetaling til håndværkerne. Den slags kan undgås med den nye teknologi.


Læs også på Almennet.dk: IKT i byggeri og drift


Troede det var svært

Lisbeth Werup Steffensen, projektleder i byggeafdelingen i Boligkontoret Danmark, er begejstret for muligheden, men hendes oprindelige tanke var, at det var svært at forstå, men i et byggeri på Møllebakken i Helsinge har det været en stor hjælp.

En af hendes gode erfaringer herfra drejer sig om depotrum, der oprindelig var placeret udenfor. At flytte dem indenfor ville skabe problemer, fordi de så ville blive for små.

”Men ved hjælp af en plantegning i 3D lykkedes det at synliggøre mulighederne for bygherren, så det blev lettere for ham at træffe den rigtige beslutning om placeringen indenfor,” forklarer hun.

Samme sted opdagede de også, at en elmåler og ventilation var placeret samme sted på tegningen. Fordi det blev opdaget i tide, kunne det rettes op ved at ændre på en betonvæg, så der blev plads til begge.


AlmenNet har lavet en vejledning i, hvordan man fra begyndelsen ansætter en uafhængig IKT-Bygherrerådgiver, der kan sikre mod forsinkelser og dyre ændringer undervejs.

Om skribenten

Fik du

læst disse?

BL Tingbjerg 111018 014 Nu er der færre parallelsamfund på Boligministeriets liste
Finnmuus Boligdirektører: Kæmpe problem at udskyde energirenoveringer og andre nødvendige renoveringer
RW 210922 FAB Elbiler 0024 Boligselskab: "Planlæg ladestandere til fremtiden"
Katja Lindblad Domea Beboerrådgivning bremser udsættelser
Se alle artikler ( 2657 )

0

Læseliste