INDBLIK: Butikscentret historie - eller en del af fremtiden?

Anne Mette Højer Sørensen er glad for bazaren, købmanden og den nyåbnede slagterforretning, der stadig fungerer i butikscentret ved Skovvejen og Skovparken, to af Koldings store almene bebyggelser. Hun er afdelingsformand i afdelingen Skovvejen og er træt af, at det triste, nedslidte center ser træls ud, og at det samtidig er blevet tilholdssted for en gruppe mennesker, der hænger ud der, ryger hash og drikker øl og ikke har andet at lave. Hun ville ønske, at centrets funktioner kunne beholdes, men at der kunne gøres noget ved den uro og utryghed, der er omkring centret, fordi der er tomme lokaler og en stor halvtom parkeringsplads, hvor folk hænger ud og laver ballade. Tidligere har jobcentret haft kontor i centret, men de er nu flyttet til et andet sted i Skovparken og har efterladt tomme lokaler.

”Jeg er virkelig glad for bazaren, der har både brugsting, friske grøntsager og et højt serviceniveau, og hvor man kan købe en enkelt gulerod, hvis man ikke skal bruge en hel pose,” siger hun og tilføjer, at beboerforeningen har en masse løsninger på tegnebrættet, så hun regner med, at der kommer en løsning på, hvordan centret kan bruges. ”Indvendigt er centret attraktivt. Det er udenoms-faciliteterne, der kan skræmme folk væk. Mit drømmescenarie er, at der bliver bygget legeplads og familieområde uden om centret, så der er mere trygt at komme der,” siger hun.


CITY VEST I AARHUS
Gellerupparken ved Aarhus blev i 1972 også bygget med et center, hvor beboerne kunne hygge sig, møde hinanden og købe alt det, de havde brug for i hverdagen. City Vest har overlevet og er blevet renoveret, men har også oplevet sløje perioder – og ser frem til nye tider, når letbanen kommer, og hele renoveringen af Gellerup bliver gennemført.



HØJE SØBORG, SØBORG
Mange af de små centre har i dag mistet deres funktion. Men de var afgørende, da centrene blev bygget – ofte langt fra byen, for beboerne havde ikke bil. Centret her er i Brøndbyparken. Foto: Jannie Rosenberg Bendsen

Fra villaerne

Centret blev for ti år siden solgt til en privat investor, fordi økonomien i det ikke hang sammen, så centret kostede beboerne penge. Direktør Per Nielsen, Bovia, siger, at centret tidligere var populært, havde gode, sunde små butikker, som også tiltrak folk fra de nærliggende villakvarterer. ”Jeg kender centret rigtig godt, for mine forældre havde i sin tid Brugsen, der lå i det,” siger han, men konstaterer, at i dag er centret nedslidt, og folk har ikke rigtig nogen grund til at komme der. Han kan sagtens se muligheder for centret og siger, at boligselskabet skal i dialog med Kolding Kommune om, hvad der skal ske. ”Vi er ikke i dialog med ejeren og kan ikke pålægge en privat ejer at gøre noget,” siger han.

Butikscentrene var nødvendige

Stort set alle større boligområder, der blev bygget fra 40’erne til 70’erne havde også et butikscenter eller et torv med butikker i boligblokkenes stueetager. Det er disse små centre, der i dag har mistet deres funktion og ofte skæmmer områderne, fordi de står tomme eller lejes ud til butikker, solcentre, pizzarier eller andet, der viser sig ikke at være levedygtige.

Ph.d. mag.art. Jannie Rosenberg Bendsen, Slots- og Kulturstyrelsen, har undersøgt butikscentrene i de almene boligområder, og hun siger, at fra 40’erne til 70’erne blev der altid bygget butikscentre i forbindelse med de store boligområder.

”De var en nødvendighed. Bolig­områderne var jo tit bygget ude på landet. Folk havde ikke bil, så de var nødt til at kunne foretage deres indkøb tæt på, så butikkerne var sikret et kunde­grundlag,” siger hun.

”Det er helt anderledes i dag. Rigtig mange af dem har det skidt. De lider og er præget af tomme lokaler, fordi folk i dag handler andre steder,” tilføjer hun.

De små butikker er i dag erstattet af pizzarier, solcentre og andet. Men værst af alt af tomme lokaler, fordi der ikke er kunder nok til de små specialbutikker, som tidligere servicerede beboerne med kolonial, frugt, grønt og mejerivarer. Jannie Rosenberg Bendsen har ingen tal på, hvor mange af de små centre, som tidligere skabte liv og samhørighed i bebyggelserne, der stadig eksisterer og lider nød. Men hun gætter på, at det er mindst halvdelen.

”Mange af dem er jo revet ned. Nogle steder har jobcentrene eller den boligsociale indsats lokaler der, men mange steder er det svært at gøre dem til en integreret del af bebyggelsen, så de kan være det uformelle mødested, som de var tidligere, da der ud over butikker, frisører og andre servicevirksomheder også var vaskerier, børne­institutioner, fællesrum og selskabs­lokaler. Hun synes, det er synd, at nogle af de centre, der arkitektonisk var en integreret del af bebyggelsen, forsvinder, og ser gerne, at de bliver revitaliseret til nye formål.

”Hvis man fjerner disse uformelle mødesteder, mister man både kulturhistorie, afvekslende arkitektur og en unik mulighed for at genanvende dem til nye formål, som kan skabe nyt liv i fremtidige fællesskaber,” siger hun. Jannie Rosenberg Bendsen foreslår, at lokalerne kan bruges til kreative fællesskaber, iværksættere, lektiehjælp, systuer, integrationsprojekter og andet, der fastholder liv i lokalerne.


HØJE KOLSTRUP, AABENRAA
Forfaldne, privatejede centre, som dette i Høje Kolstrup i Aabenraa, der grænser op til et boligområde, skaber utryghed. Foto: Alex Tran

Fjerner centret – og utrygheden

I Urbanplanen på Amager har de taget konsekvensen af, at det 6.000 kvadratmeter store center, der var opført i 70’erne, ikke længere tjente sit formål. Butikkerne kunne ikke lejes ud, og de tomme lokaler skabte utryghed. ”Det behov, centret oprindeligt skulle opfylde, findes ikke længere,” siger byggechef i Boligforeningen 3B, der ejer centret, Mette Thiberg. 3B havde været i dialog med forskellige store detailhandelskæder, som de håbede var interesseret i at købe eller leje sig ind. Det var de ikke, for centret havde ikke en attraktiv beliggenhed, og der er mange andre store indkøbscentre i nærheden.

”Nedrivningen er primært begrundet i den utryghed, der var omkring centret, men det var også blevet en økonomisk belastning for beboerne,” siger Mette Thiberg. Derfor er hele centret nu revet ned, og i samarbejde med Københavns Kommune skal arealet omdannes til en park og et torv med café, enkelte mindre butikker og andre udadvendte funktioner. Desuden bliver der opført familieboliger og ungdomsboliger på en del af området.

Butik og medborgerhus

Da Aldi opsagde sit lejemål i centret på Rosenhøj Torv i det sydlige Viby, var det slut med det gamle butikscenter. Også her havde de små butikker, der var en naturlig del af et boligområde, da Rosenhøj blev bygget i 1968-72, efterhånden givet op.

”De kunne ikke gå. De blev udkonkurreret af liberaliseringen af lukkeloven og konkurrencen udefra,” siger Leif Jensen, direktør i Boligforeningen Aarhus Omegn. Det hele blev revet ned – inklusive en benzintank på området. Grunden blev solgt, og nu er de i gang med at bygge en stor dagligvarebutik og oven på den bygges et helt nyt beboerhus, der bliver finansieret af, at man giver plads til dagligvarebutikken. Leif Jensen har store forventninger, for dagligvarebutikken får en god beliggenhed og kan være med til at trække folk udefra ind i området. Det gamle center lå tilbagetrukket og var ikke synligt fra vejen. Det bliver det nye.

”Det får en synergieffekt, for butikken trækker folk fra villakvartererne til, og beboerhuset trækker også folk til dagligvarebutikken,” forventer han. Han er glad for løsningen. ”Det gamle center misklædte afdelingen,” indrømmer han.


BAZAR VEST, AARHUS
I 1996 kom Bazar Vest til. Her er arabisk og tyrkisk bageri, madsteder med inspiration fra 20 lande. De hævder selv , at streetfood i Danmark opstod her, og at man kan købe over 220 forskellige slags frugt og grønt. Foto: Helene Bagger

Langt over halvdelen

Boligforeningen i Aarhus har samarbejdet med firmaet Innovater om at sælge grunden, finde en seriøs lejer til dagligvarebutikken og få etableret beboerhus oven på butikken. Herfra siger direktør Morten Lykke, at ingen ved, hvor stort problemet med halvtomme, nedslidte butikscentre er.

”Men jeg mener, at omkring halvdelen af dem, der er mere end 10-15 år gamle, har problemer, for boligforeningerne har selvfølgelig prioriteret at give beboerne bedre boliger, legepladser og den slags. Så er butikscentrene ikke blevet renoveret,” siger han og tilføjer, at nogle af centrene kan nøjes med en begrænset renovering, mens andre skal rives ned, så grunden kan bruges bedre. ”Jeg tror meget på ideen med dagligvarebutik og beboerhus,” tilføjer han.

Tiltrækker villaejerne

I Sundparken i Horsens har de også et butikscenter. Det er på 1.800 kvadratmeter og har både slagter, supermarked, frisør, fitnesscenter og en pæn genbrugsbutik.

”Vi har været heldige,” siger direktør Michael Meldgaard, for der har aldrig været problemer med at leje butikkerne ud, og senest er dagligvarebutikken udvidet, og slagteren er kommet til. Han forklarer det med, at centret ligger ud til vejen og har en stor parkeringsplads. ”Så ud over vores egne beboere, tiltrækker det også kunder, der er på vej hjem til villaen i Stensballe,” siger han og konstaterer, at centret aldrig har fået lov at forfalde. Det ser pænt og indbydende ud.

Tidligere problemer

I Høje Gladsaxe havde AAB også et halvtomt butikscenter for en halv snes år siden. Det blev solgt til en developer, så de tomme lokaler ikke skulle belaste lejerne. ”Men så blev der udviklet et nyt koncept med større butikker, og nu går det forrygende. Vi har ingen problemer med udlejning,” siger chefinspektør Ivan Kjær Andersen, AAB.

Skændsel og blødende hul

Der findes ingen opgørelse over, hvor mange butikscentre i de almene boligområder, der forfalder eller lider nød. ­I nogle områder er centrene som nævnt solgt til en privat investor, så den manglende udlejning ikke belaster boligforeningernes økonomi, men det betyder samtidig, at de mister handlemulig­heder, hvis centrene står skumle, tomme og utryghedsskabende. Det er tilfældet med Nørremarkscentret og Løjt Centerby ved Vejle og Høje Kolstrup i Aabenraa. ”De grænser op til vores område, og de er en skændsel,” siger direktør Steen Dall Hansen, Finlandsparken i Vejle. Han er i dialog med kommunen, for de halvtomme centre skaber utryghed. ”De ser triste ud og er med til at trække vores område ned,” siger han. I Høje Kolstrup i Aabenraa kalder direktør Jimmy Povlsen butikscentret for et spøgelseshus og et blødende hul. Boligforeningen afhændede centret for længe siden, fordi det ikke var meningen, den skulle drive erhverv. ”Men det private firma, der ejede det, er gået konkurs, og kommunen har overtaget det, men har blandt andet lukket biblioteket, som lå der,” siger han og nævner, at der stadig er enkelte butikker, men boligforeningen har ingen handlemuligheder i forhold til centret. ”Vi krydser fingre for, at kommunen gør noget,” siger han.

....................................

Butikscenteret

Ideen med at samle en lang række dagligvare- og specialforretninger omkring et torv dukker først for alvor op i efterkrigstidens bebyggelser. Butikstorvene bliver således anlagt som en del af boligbebyggelserne, for dels at servicere beboerne og samtidig fungere som et mødested. De bliver et forsøg på at skabe rammer for fællesskab. Et sted, hvor man møder sine naboer, andre beboere i bebyggelsen, men også et forbindelsesled til den omgivende bebyggelse, hvor man også møder naboer fra den omkringliggende by.



BREDALSPARKEN, HVIDOVRE

Butikstorvet kommer sammen med andre fællesfunktioner, så som børneinstitutioner, vaskerier, fællesrum samt selskabslokaler. Det integrerede butikstorv bliver sammen med andre fælles faciliteter et udtryk for modernismens tankegang om, at det skal være muligt at leve et liv i en bebyggelse. Et sted, hvor man kan klare dagligdagens indkøb nemt og bekvemt.

Fagbladet Boligen nr. 4 - 2019