INDBLIK: Læger vil stadig ikke de udsatte områder

I februar 2017 indgik samtlige partier i Folketinget en politisk aftale, der skulle være med til at sikre en tilstrækkelig lægedækning i hele landet, heriblandt geografiske yderområder og socialt udsatte boligområder.

Nu knap to år efter indgåelsen undersøger Fagbladet Boligens redaktion effekten af aftalen.

Læs også: Svært at løfte forebyggelse uden lokal læge

På regeringens lister over udsatte boligområder, der blev udgivet den 1. december 2018, er der 43 boligområder. Boligorganisationerne, der har boligområderne, er kontaktet af redaktionen og spurgt, om der er en privatpraktiserende læge, som dyrker sin virksomhed inden for området.

Der er bekræftende svar fra fire områder. Det er Tingbjerg, Gellerup, Hørgården på Amager og Lindholm, der ligger i Guldborgsund Kommune. Resten – 39 områder – er ikke beriget med en egen læge.

En del boligorganisationer kan meddele, at der er en praktiserende læge meget tæt på. Det gælder eksempelvis mange af de københavnske områder. Og områder i andre større byer. Men at have en læge, der er tæt på, er ikke det samme som at have en egen engageret læge.

En frisk rapport fra Statens Institut for Folkesundhed, SDU dokumenterer, at beboerne i socialt udsatte boligområder har en dårligere sundhedstilstand end resten af befolkningen. Specielt har livsstilssygdommene godt fat i de almene beboere. En fast forankret læge i områderne, der vil engagere sig, vil udover at sikre en nem adgang til behandling også kunne gøre en markant forskel i forebyggelsen.

Læs også: Skulle være ordnet, men! 

Ifølge de praktiserende lægers talsperson i denne sag findes der ikke et særligt problem med mangel på praktiserende læger i socialt udsatte boligområder.

”Derimod er der et generelt problem med lægemangel til lægepraksisser, fordi der er uddannet for få læger i almen medicin,” erklærer formand for PLO’s rekrutteringsudvalg, Gunver Lillevang.

Læs også: Lægerne: intet særligt problem