INDBLIK: Skulle være ordnet, men!

08. jan 2019

Socialdemokratiet hæfter sig ved, at den hidtidige indsats ikke har haft effekt. Foreslår derfor en slags værnepligt for nyuddannede læger.

 

Selv om manglen på praktiserende læger i socialt udsatte boligområder har været kendt i 10-15 år, er det først inden for det seneste par år, at der er taget tydelige politiske initiativer til at afhjælpe problemet.

 

I februar 2017 indgik samtlige partier i Folketinget en politisk aftale, der skulle være med til at sikre en tilstrækkelig lægedækning i hele landet, heriblandt geografiske yderområder og socialt udsatte boligområder.

 

Aftalen giver øgede muligheder for, at regioner kan drive lægepraksis, og at praktiserende læger direkte kan købe de såkaldte ydernumre, der tildeles i forhold til behovet for sundhedsydelser i et lokalområde. Der er desuden bedre muligheder for forsøg med organisatorisk samarbejde imellem lægepraksis og sygehus i områder med lægedækningsproblemer.

 

Lægedækningsaftalen blev i september 2017 suppleret af elementer i den nye overenskomst imellem Danske Regioner og Praktiserende Lægers Organisation (PLO). Først og fremmest skal praktiserende læger med særligt mange behandlingskrævende patienter, hvilket typisk er tilfældet i socialt udsatte boligområder, honoreres ekstra ud fra et såkaldt differentieret basishonorar. Desuden får praktiserende læger i områder med lægedækningsproblemer lettere adgang til at etablere delepraksis og ansætte læger, der stadig er under uddannelse.

 

Regeringen fremlagde i juni 2018 et udspil, der gerne skal medvirke til, at alle borgere får en praktiserende læge tæt på deres bopæl. Der skal uddannes flere læger, og det skal gøres mere tiltrækkende for unge læger at blive praktiserende læger ved at gøre arbejdet mere fleksibelt og med bedre faglig sparring – for eksempel i sundhedshuse, hvor der findes flere læger samt andet sundhedspersonale.

 

NOGET HURTIGTVIRKENDE

Socialdemokratiet hæfter sig ved, at den hidtidige indsats for at forbedre lægedækningen ikke har haft nogen synderlig effekt. Partiet har derfor i oktober 2018 foreslået alle nyuddannede læger – umiddelbart efter basisuddannelsen – skal have pligt til at arbejde et halvt år i en lægepraksis i et område med lægemangel.

 

”Lægedækningsproblemet har været kendt i en årrække og er den måske største sundhedsmæssige udfordring. De nye initiativer, som er aftalt, slår først igennem på længere sigt. Vi vil gerne gøre noget, der virker hurtigt, for problemet bliver større og større,” siger Socialdemokratiets sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, om forslaget om tjenestepligt for nyuddannede.

 

Han tilføjer, at forslaget er et oplæg til forhandling med de lægelige organisationer, og at ordningen i givet fald skal være tidsbegrænset.

 

”Når der ikke er praktiserende læger i mange af disse områder, hvor den fysiske og psykiske sygdomsbelastning er højere, bør vi ofre det fuld opmærksomhed. I forvejen er der social ulighed i sundhed,” siger Flemming Møller Mortensen.

 

Han siger, at staten skal være med til at vende udviklingen og dermed hjælpe regioner og kommuner med at løfte det ansvar, de har på området.

 

”EN SEJ PROCES”

Det socialdemokratiske forslag vækker ikke umiddelbart begejstring blandt andre partier i Folketinget.

 

Liselott Blixt, Dansk Folkepartis sundhedsordfører og formand for Folketingets sundhedsudvalg, siger, at tvang kun kan komme på tale i yderste konsekvens.

 

”Hvis vi indfører et tvangselement, er jeg bange for, at der er mange læger, som ikke ønsker at etablere sig med praksis, og at de vil søge ud på hospitaler eller tage til udlandet,” siger Liselott Blixt. Hun understreger, at en ordning skal laves i samarbejde med lægerne.

 

Liselott Blixt håber på virkningen af de besluttede initiativer om at forbedre lægedækningen, herunder muligheden for differentieret betaling. Hun vurderer, at etableringen af sundhedshuse med læger og andet sundhedspersonale er en yderligere vej frem i tyndt befolkede områder og socialt udsatte boligområder.

 

Kirsten Normann Andersen, SF’s sundhedsordfører, tror heller ikke på at bruge tvang. Når det specifikt gælder yngre læger, peger hun i stedet på muligheden af at forlænge lægernes uddannelse i lægepraksis fra et halvt til et helt år.

 

”Det er generelt svært at finde løsninger. Det er en sej proces. Vi kan jo ikke tvinge læger til at købe praksisser,” siger Kirsten Normann Andersen.

 

Hendes bedste bud er at arbejde videre med de løsninger, der allerede er skitseret: Regionalt drevne lægepraksisser, delepraksisser og sundhedshuse.

"

“Lægedækningsproblemet har været kendt i en årrække og er den måske største sundhedsmæssige udfordring. De nye initiativer, som er aftalt, slår først igennem på længere sigt. Vi vil gerne gøre noget, der virker hurtigt, for problemet bliver større og større.” FLEMMING - MØLLER MORTENSEN, SUNDHEDSORDFØRER, SOCIALDEMOKRATIET

"

“Hvis vi indfører et tvangselement, er jeg bange for, at der er mange læger, som ikke ønsker at etablere sig med praksis, og at de vil søge ud på hospitaler eller tage til udlandet.” - LISELOTTE BLIXT, SUNDHEDSORDFØRER OG FORMAND, DANSK FOLKEPARTI

"

“Det er generelt svært at finde løsninger. Det er en sej proces. Vi kan jo ikke tvinge læger til at købe praksisser.” - KIRSTEN NORMANN ANDERSEN, SUNDHEDSORDFØRER SF