15. FEB. 2019 KL. 00:00

Hjemløse: Ghettoplan gør vejen til en bolig endnu længere

20181017-171540-l_44mb.jpg

Liselotte Sabroe, Ritzau/Scanpix

I slutningen af november sidste år offentliggjorde tænketanken Kraka Hjemløsebarometeret 2018, der sammenligner hjemløse i Danmark med resten af landene i Norden.

Her indtager Danmark en trist førsteplads, når det kommer til hjemløshed blandt unge imellem 18 og 30 år. Der er næsten dobbelt så mange unge hjemløse i Danmark sammenlignet med Norge.

Umiddelbart efter offentliggørelsen blev regeringens parallelsamfundspakke vedtaget med et bredt flertal i Folketinget, og i starten af december blev den såkaldte ghettoliste så udgivet.

Spørger man en af landets største hjemløseorganisationer, så gør parallelsamfundspakken det ikke ligefrem lettere for hjemløse og socialt udsatte på kanten af boligmarkedet af få tag over hovedet i fremtiden.

“Mange af de boliger, der skal rives ned, er de billigste boliger. Det er dem, som vi hjemløse lige nøjagtig har råd til at betale, hvis vi er så heldige at få anvist en,” siger forkvinde i SAND – De Hjemløses Landsorganisation Christina Strauss.


Færre boliger til socialt udsatte

Christina Strauss er selv hjemløs og holder for det meste til på gaderne rundt omkring i Aarhus.

“Vi frygter, at ingen vil have de hjemløse boende i deres område, da vi tæller ned i statistikken, der står i forhold til ghettokriterierne, og dermed sætter boligområdet tættere på den næste ’ghettoliste’. Al den snak og debat om ghettoer har gjort os hjemløse endnu mere stressede over fremtiden og hverdagen,” siger hun.

Det synspunkt bakker seniorforsker i VIVE Lars Benjaminsen op om. Han mener, at regeringens parallelsamfundspakke ikke tager højde for de mange socialt udsatte, som i dag har svært ved at betale huslejen, eller som ikke har noget sted at bo:

“Den almene sektor spiller en stor rolle i forhold til at skaffe boliger til socialt udsatte, men regeringens parallelsamfundspakke sætter et stort antal boliger ud af spillet, som normalt ville være henvendt til socialt udsatte. En konsekvens af loven er, at mange af de boliger, som normalt reserveres til socialt udsatte borgere, ikke længere vil være til rådighed,” siger seniorforsker i VIVE, Lars Benjaminsen.

Det kan være få ting, der afgør, om et boligområde ender på regeringens ”ghettoliste”, og det kan påvirke boligforeningernes incitament til at tage et socialt ansvar, fx ved at tage imod borgere, som kommunen har visiteret til en almen bolig, såsom hjemløse eller borgere på kanten af hjemløshed.

“Boligforeningerne tvinges til at overveje, hvem de siger ja til, når du udbyder en bolig. Hvis de tager for mange udsatte borgere, risikerer de at ende på regeringens næste ’ghettoliste’,” siger Lars Benjaminsen.


3.200 kroner til husleje

I Norge har man formået at komme store dele af hjemløsheden til livs, særligt blandt de unge imellem 18 og 30 år.

Her har man fokuseret på princippet om ”Housing First”, der i sin enkelthed går ud på at etablere billige boliger centralt i byerne, der, hvor de hjemløse som oftest opholder sig.

“Siden år 2000 har Norge satset målrettet på ”Housing First”. Tanken er at skabe billige boliger inde i byerne, hvor de unge hjemløse i stor grad opholder sig, for derefter at fokusere på den sociale og arbejdsmæssige indsats,” siger direktør i Hjem til Alle, Vibe Klarup.

For hver 100.000 unge i Norge er 135 hjemløse. Det er næsten halvt så mange som i Danmark.

“Samtidig har man fleksible ydelser i Norge, og det gør det muligt for udsatte borgere at betale husleje. Herhjemme har man gjort det modsatte – først med kontanthjælpsloftet og nu med ghettoplanen,” siger Vibe Klarup.

Det synspunkt bakker seniorforsker i VIVE Lars Benjaminsen op om. Han mener, at regeringens parallelsamfundspakke ikke tager højde for de mange socialt udsatte, som i dag har svært ved at betale huslejen, eller som ikke har noget sted at bo:

“Den almene sektor spiller en stor rolle i forhold til at skaffe boliger til socialt udsatte, men regeringens parallelsamfundspakke sætter et stort antal boliger ud af spillet, som normalt ville være henvendt til socialt udsatte. En konsekvens af loven er, at mange af de boliger, som normalt reserveres til socialt udsatte borgere, ikke længere vil være til rådighed,” siger seniorforsker i VIVE, Lars Benjaminsen.

Det kan være få ting, der afgør, om et boligområde ender på regeringens ”ghettoliste”, og det kan påvirke boligforeningernes incitament til at tage et socialt ansvar, fx ved at tage imod borgere, som kommunen har visiteret til en almen bolig, såsom hjemløse eller borgere på kanten af hjemløshed.

“Boligforeningerne tvinges til at overveje, hvem de siger ja til, når du udbyder en bolig. Hvis de tager for mange udsatte borgere, risikerer de at ende på regeringens næste ’ghettoliste’,” siger Lars Benjaminsen.


Hård vinter

I disse dage mærker danskerne for alvor, hvordan vinteren for alvor har fået fat med vind, slud og minusgrader.

Blandt de hjemløse forbereder man sig på endnu en hård vinter og for Christina Strauss er det fjerde år i træk, at hun bor på gaden.

“Sommeren har været rigtig lang og varm i år, så jeg forventer, men frygter, at vi får en lang og barsk vinter med lave temperaturer. Det er særligt nætterne, som er svære at komme igennem,” siger hun.

Dog varmer hun sig ved de mange hjælpeorganisationer, der tilbyder sovepladser på herberger og et varmt måltid mad i vinterkulden. Der er dog langt fra plads til alle de hjemløse på opholdsstederne.

“Heldigvis er vi hjemløse gode til at holde sammen og hjælpe hinanden,” siger Christina Strauss.

FAKTA OM HJEMLØSE I DANMARK

I Danmark er der 6.635 hjemløse. Det er en stigning på 8 pct. fra året før, eller 497 flere hjemløse personer. I 2009 var der 4.998 hjemløse personer.
Udover de 6.635 hjemløse personer, er der yderligere en gruppe på 438 såkaldte hjemløse migranter.
Cirka 4 ud af 5 af de hjemløse personer, som er med blandt de 6.635, er af dansk herkomst.

Ifølge Hus Forbi er der mere end 13.000 hjemløse i Danmark, hvis man tæller over et helt år – dog bemærker Hus Forbi selv, at SFI og VIVE tæller 6.635 over en uge.
Ifølge Hus Forbi, er 20 pct. af de hjemløse mellem 18 og 29 år. 70 pct. er mellem 30 og 59 år mens 8 pct. af de hjemløse er over 60. Dernæst er der ”et par pct. børn og unge”

3.242 hjemløse personer, svarende til ca. 50 pct., opholder sig i Københavnsområdet.

I Aarhus har der været en vedvarende stigning siden 2009. I 2015 var der 668 hjemløse personer i Aarhus, mens tallet var steget til 767 ved optællingen i 2017.


Antal hjemløse pr. 100.000 borgere ml. 18 og 65 år

Danmark: 263
Sverige: 252
Norge: 135
Finland: 201


Antal hjemløse pr. 100.000 borgere ml. 18 og 29 år

Danmark: 115
Sverige: 143
Norge: 67
Finland: 129 

I 2017 viste tællingen, at der var 1278 hjemløse mellem 18 og 24 år, hvilke er en stigning på 9 pct. fra 2015, hvor optællingen viste 1172 hjemløse i aldersgruppen. Ved kortlægningen tilbage i 2009 var der 633 hjemløse. Det er altså mere end en fordobling.

Blandt de 25-29 årige er der også sket en stigning, særligt fra 2013 og frem. I 2017 var der registreret 1.014 hjemløse i aldersgruppen, mens der i 2015 var 799 hjemløse i aldersgruppen. I 2013, hvor der siden er sket en stor stigning, var der lidt over 600 registrerede hjemløse i den gruppe.

Kilde:

Fra VIVE-rapport – 2018
OBS: Det er også de tal, som Socialstyrelsen bruger

Andre tal:

+ Danmark er det land i Norden, der har oplevet den største stigning i antallet af hjemløse i perioden fra 2009 til 2017
+ 10 procent af alle hjemløse i Danmark sover på gaden
+ 67 procent af de danske hjemløse er det længere end syv måneder
+ Danmark er det land i Norden, hvor flest hjemløse har en psykisk sygdom – det gælder for flere end hver anden
+ Andelen af hjemløse i Danmark er steget med 27 procent siden 2009 – i både Finland og Norge har man oplevet et fald i samme periode
+ 75 procent af de danske hjemløse er mænd
+ 61 procent af de danske hjemløse har et misbrug af eksempelvis stoffer, alkohol, medicin eller lignende
+ 48 procent af de hjemløse bor i de fire store kommuner – København, Aarhus, Odense og Aalborg
+ Danmark har den største andel af udenlandske hjemløse blandt de fire nordiske lande


Kilde
: Kraka, Hjem til Alle

Om skribenten

Artikler

vi anbefaler

SOLBAKKEN DSC 6320 Boligformand: "Ghettopakken vil give store problemer"
Kryger (1) BL’s kredse er klar til nye udfordringer
Foto Holger Anderson Bent Madsen 03257 57 organisationer i appel: Danmark har brug for en folkesundhedslov
Mettemogensen Domea.Dk Foto Jacob Ljørring 6189 (3) Hun skal bygge almene boliger til delebørn
Se alle artikler ( 1835 )

0

Læseliste