06. DEC. 2019 KL. 08:11

Domea.dk får ny regionsdirektør

uffe_andreasen.jpg

Domea.dk

43-årige Uffe Andreasen er Domea.dk's nye regionsdirektør i Østdanmark. Uffe Andreasen har et indgående kendskab til den almene branche, senest som chef for Københavns Kommunes tilsyn med almene boliger, nybyggeri, renovering og udsatte byområder. Den nye regionsdirektør har desuden en fortid i boligministeriet, og så har han selv boet alment og været næstformand i en boligorganisation. 

Den nye regionsdirektør for Østdanmark i den almene bygge- og boligadministration Domea.dk har den almene branche helt inde under huden. Livet og karrieren har bragt 43-årige Uffe Andreasen vidt omkring i branchen. Han har selv boet alment og oplevet beboerdemokratiet indefra som næstformand i en almen boligorganisation - og så har han gennem de seneste 15 år beskæftiget sig professionelt med boligpolitik og almene boliger, flere år i forskellige ministerier og herefter i Københavns Kommune. Senest kommer Uffe Andreasen fra en stilling som chef for almene boliger i Teknik- og Miljøforvaltningen i hovedstadskommunen.

"Det er en meget stærk profil, som Domea.dk nu får med på holdet. Han har en kæmpe faglig indsigt og politisk forståelse for mekanismerne i vores branche. Og han er vant til at arbejde tæt sammen med politikere og embedsmænd i kommuner og ministerier, som er en vigtig del af det at være regionsdirektør i Domea.dk. Så det er en stor kapacitet, der begynder hos os i det nye år - både for os og for vores kunder og for det afgørende tætte og værdifulde samarbejde med de mange frivillige beboere i beboerdemokratiet," siger administrerende direktør i Domea.dk, Thomas Holluf Nielsen i en pressemeddelelse.

Deler værdier
Uffe Andreasen har som chef for almene boliger i Københavns Kommune de seneste fem år været ansvarlig for kommunens opgaver på området for almene boliger og byudvikling - bl.a. i forhold til nybyggeri, renovering, tilsyn og udsatte boligområder.

"Jeg sætter beboeren og boligorganisationerne højt. Jeg har brugt det meste af mit arbejdsliv på at skabe og udvikle gode og velfungerende boliger og boligområder, som kan danne rammen om et godt hverdagsliv. De værdier deler jeg med Domea.dk. Jeg ser derfor meget frem til samarbejdet med de nye kolleger i Domea.dk og ikke mindst med boligorganisationerne, beboerdemokratiet og de beboere, som er i centrum for vores arbejde," siger Uffe Andreasen.


Uffe Andreasen tiltræder i Domea.dk den 1. januar 2020.​

Om skribenten

Heidi20
Heidi Andersen

Heidi Andersen er ansat som digital projektleder i BL. Heidi arbejder med at drifte, udvikle og opdatere indhold på BL's hjemmesider.

Seneste Artikel

Renovering af udearealer skal danne nye fællesskaber: ”I dag er vores eneste mødested vaskeriet”

Heidi Andersen er ansat som digital projektleder i BL. Heidi arbejder med at drifte, udvikle og opdatere indhold på BL's hjemmesider.

Seneste Artikel

Renovering af udearealer skal danne nye fællesskaber: ”I dag er vores eneste mødested vaskeriet”

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2879 )

0

Læseliste