30. APR. 2019 KL. 00:00

Baldersbo lukker alle deres legepladser

gynge-tv2-lorry-anna-clara-ingemann.png

Anna Clara Ingemann, TV2 Lorry

Efter en dødsulykke i weekenden har boligselskabet valgt at spærre alle deres legeområder af. Selskabets direktør sender en opfordring til andre boligorganisationer om at tjekke deres legepladser igennem – omgående.

 

Gyngestativet, der lørdag var skyld i en dødsulykke i boligselskabet Baldersbo i Ballerup, var ikke ordentligt forankret i jorden. Det viser de foreløbige undersøgelser ifølge Vestegnens Politi.

Ved ulykken mistede en 31-årig kvinde livet, da gyngestativet væltede ned over hende.

En beboer havde i dagene op til ulykken gjort ejendomskontoret opmærksom på, at gyngestativet ikke stod fast.

”Det er korrekt, at vi får en henvendelse fra en beboer. Legepladsen er etableret i en totalentreprise af virksomheden Ludus, og dem kontakter vi. De siger ”at der ikke kan ske noget”. Gyngen er beregnet til at kunne stå frit, er beskeden til os,” fortæller Søren B. Christiansen, der er direktør for Baldersbo.

 

Normalt ville vi lukke en legeplads

Ludus aftaler dog med Baldersbo, at de vil komme at tilse legepladsen i løbet af ugen. Men desværre nåede de det ikke inden den tragiske ulykke.

”Normalt ville vi lukke en legeplads, hvis vi fik om besked om, at der var legeredskaber, der ikke stod fast. Men Ludus siger til vores medarbejder, at det ikke er nødvendigt. Han tænker, at det er dem, der er de professionelle, så legepladsen forbliver desværre åben,” forklarer direktøren.

På baggrund af ulykken har Baldersbo nu lukket alle deres legepladser – og de bliver ikke åbnet igen, før en legepladsinspektør har godkendt dem alle.

”Det er en forfærdelig ulykke. Min opfordring er, at alle boligselskaber bør tjekke deres gynger fra Ludus igennem, for jeg kan ikke bære, hvis der sker en lignende ulykke,” slutter Søren B. Christiansen.

Legepladsproducenten Ludus har ingen kommentarer til ulykken.

”Vi er dybt rystet lige nu,” siger Steen Møller fra virksomheden. 

Om skribenten

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2877 )

0

Læseliste