Kontrol med fleksibel udlejning

Almene boliger er blevet så eftertragtede, at mange er parate til at begå kriminalitet for at få tag over hovedet. Det er i hvert fald konklusionen på en mindre undersøgelse, som Fagbladet Boligen har lavet. Vi spurgte 15 boligorganisationer, om de har oplevet svindel i forbindelse med udlejning af boliger under de regler, der gælder for fleksibel udlejning. 10 svarede, at det havde de. Fire sagde nej, og en boligorganisation ønskede ikke at svare på vores spørgsmål, men siger dog, at de oplever præcis det samme som flertallet.

For at kunne komme i betragtning til en bolig under den fleksible udlejning, kræver det fx, at man er i arbejde, og at det kan dokumenteres ved lønsedler. En uddannelsesaftale kan også åbne døren til en bolig under den fleksible udlejning. Og det er præcis disse krav, der gradbøjes i en sådan grad, at det er kriminelt. Flere boligorganisationer fortæller, at de undervejs i deres sagsbehandling falder over falske lønsedler og tilmelding og optagelse på tvivlsomme studier, når de skal finde nye beboere til boliger under de fleksible udlejningsvilkår.

NEJ, HAN ARBEJDER IKKE HER  

Boligorganisationerne oplever at få tilsendt ansættelsesbeviser med manglende underskrift fra en arbejdsgiver, manglende CVR-nr. (Et CVR-nummer er en virksomheds CPR-nummer). Derudover mangler fremsendte lønsedler timetal for ansættelsen. Flere boligorganisationer beretter, at de ser en del ansættelseskontrakter, der ligner hjemmefabrikation. En boligorganisation fortæller, at en ansøgers dokumentation ikke var fyldestgørende og virkede i øvrigt mistænksom. Så de kontaktede den arbejdsgiver, som ansøgeren havde opgivet på papiret, men det havde ansøgeren formentlig ikke regnet med, for arbejdsgiveren kendte slet ikke ansøgeren.

”Vi kontaktede ansøger og fortalte ham, at vi afviste ham på grund af falsk dokumentation, og at vi ved gentagende tilfælde ville politianmelde ham. Vi har aldrig hørt fra ham igen,” skriver boligorganisationen.

EN GRÅZONE

Andre boligorganisationer nævner, at nogle ansøgere har svært ved at dokumentere deres arbejdssteds placering. Nogle organisationer kræver nemlig, at man arbejder i den kommune, man ansøger i. Flere nævner i undersøgelsen, at de ofte beder ansøgere om samtykke til at kontrollere dokumentationens rigtighed ved for eksempel at kontakte uddannelsesinstitution eller arbejdsplads. 

Flere boligorganisationer nævner også, at de ser, at ansøgere nævner lukkede virksomheder som deres arbejdsplads. Boligorganisationerne fanger typisk et sted imellem to og fem sager om året.

Selv om det er strafbart at forfalske dokumenter, så oplyser boligorganisationerne, at de ikke har politianmeldt nogen af snyderne. Det er indtrykket fra undersøgelsen, at boligorganisationerne gør et stort og grundigt stykke arbejde for at tjekke ansøgerne og deres dokumentation, når de søger en bolig under reglerne for fleksibel udlejning. 

FLEKSIBEL UDLEJNING ER STADIG GODT

En af dem, der kender en del til fup og svindel inden for området, er Steffen Boel Jørgensen, forretningsfører i Bo-Vita. Han siger:

”Når du har en eftertragtet vare, så sker der jo altid det, at nogen sætter en proces i gang, hvor man forsøger at omgå reglerne. Det gælder alle regler. Jo højere du beskatter fx cigaretter, jo flere forsøger at smugle.”

Det betyder ifølge forretningsføreren, at den fleksible udlejning som instrument bliver udfordret.

”Fleksibel udlejning er fortsat et godt instrument. Men det værste, vi kan gøre, er at lukke øjnene, for det er et problem, at nogen snyder sig til en bolig.”  Steffen Boel Jørgensen kan dog også godt forstå, at nogen tager chancen, hvis de desperat mangler et sted af bo.

”Moralsk er det naturligvis forkert. Og forsøger nogle at omgå reglen, så må vi skærpe kontrollen.”

ANMELD SNYD

Steffen Boel Jørgensen forstår ikke, at boligorganisationerne ikke har anmeldt snyderne til politiet. Han siger:

”Jeg vil opfordre til, at man gør det. Er noget ulovligt, så skal det meldes til politiet. Men jeg tror også, at sektoren er i bevægelse. Det er jo heller ikke længe siden, at man ikke ville bruge Ribers Kredit, men det gør man jo nu.” 


Fagbladet Boligen nr. 5 - 2018