Konfliktmægling får stor ros fra beboere

Mange nabokonflikter kan ikke løses juridisk og bliver kun værre af en tur igennem retssystemet. Seks boligorganisationer er sammen med Københavns Universitet i gang med et forsøg med frivillige konfliktmæglere. 

Erfaringerne med konfliktmægling blandt beboere ser ud til at være meget positive. Det viser en midtvejsevaluering fra fsb, som er en af de seks boligorganisationer, der er med i et forsøg med frivillig konfliktmægling, betalt af Trygfonden. 

Seks boligorganisationer fik omkring 800.000 kroner fra Trygfonden til et forsøg, hvor færdiguddannede mastere fra uddannelsen i konfliktmægling fra Københavns Universitet tilbyder gratis konfliktmægling til beboere, der har konflikter. 

En del af projektet er, at Juridisk Fakultet, der udbyder masteruddannelsen, samtidig laver en omfattende undersøgelse af langtidseffekten af mæglingen. Projektet udløber først ved udgangen af 2018, og der er opfølgende samtaler med beboerne efter et år, så de endelige resultater ligger ude i fremtiden. 

Men fsb har bedt Københavns Universitet om at trække tal til en midtvejsevaluering. De viser, at hele 82 procent vil anbefale konfliktmægling til andre. 

Kender ikke hinanden

Lin Adrian, der er lektor og uddannelsesleder på uddannelsen, kan ikke gå i dybden med de midlertidige tal, men hæfter sig ved den meget positive oplevelse af mæglingen. 

”Selv de beboere, der til mæglingen har indgået en aftale, som efterfølgende ikke bliver overholdt, svarer, at de vil anbefale det til andre. Det at blive hjulpet til at tale sammen giver altså rigtig meget mening,” siger Lin Adrian. 

Over 75 procent af konflikterne, der er blevet taget op i mægling, indeholder støj som konfliktemne. Netop det faktum, at mange almene beboere bor tæt og derudover er en meget sammensat gruppe, mener Gerrit Hensen, er en af årsagerne til konflikterne. 

Han er manden bag ideen til projektet, og han oplever, at sagerne oftest drejer sig om mennesker, der ikke kender hinanden. 

”Jeg ser sjældent sager fra de opgange, hvor man hilser og griller sammen et par gange om sommeren eller af og til sætter sig og får en kop kaffe eller en øl. Når det er en fremmed, er det sværere at banke på og få sagt, at der er noget, man er utilfreds med. Man føler sig heller ikke forpligtet på samme måde til at få det sagt på en ordentlig måde,” siger Gerrit Hensen. 

Gratis hjælp

Gerrit Hensen er deltidsansat med ansvar for konfliktmæglingen og tog jobbet, i forbindelse med at han selv tog masteren på Københavns Universitet. Han kunne se, at hans medstuderende var en blandet gruppe med stor erhvervserfaring, og at langt fra alle havde mulighed for at bruge deres viden om konfliktmægling direkte bagefter. 

”Der var en stor gruppe dygtige konfliktmæglere, der gerne ville have mere erfaring. Og I boligforeningerne var der mange konflikter imellem beboere, hvor der er brug for mægling,” siger Gerrit Hensen.

Samtidig var adjunkt Lin Adrian på Københavns Universitet interesseret i at indsamle viden. For selvom konfliktmægling har været brugt i over 30 år, findes der meget lidt dokumentation på langtidseffekten.  

I fsb har projektleder Anders Fajers stået for at søge midler til projektet fra Trygfonden og skabt kontakten til de øvrige boligorganisationer, der kom på efterhånden. Projektet gennemføres i boligorganisationerne fsb, Lejerbo, DAB, Vibo, 3B og Boligselskabet Sjælland. 

Anders Fajers er meget tilfreds med de resultater, han har fået fra midtvejsevalueringen. Blandt andet føler 10 procent af beboerne sig i meget høj grad tilpas i deres bolig før mæglingen. Det tal stiger til 59 procent efter mæglingen. 89 procent af mæglingerne er indtil videre endt med en skriftlig aftale imellem beboerne. 

Halser efter konflikterne

Anders Fajers siger, at beboerne traditionelt forventer, at boligselskabet ordner det, når de oplever problemer med naboerne. 

”Vi har prøvet at halse efter for at levere den service, hvilket ofte ikke kan lade sig gøre, for det ender tit med ’ord mod ord’. Ofte tog det så lang tid at behandle sagen, at konflikten eskalerer og også kommer til at handle om andre ting,” siger han. 

Forsøgsprojektet var oprindeligt planlagt til at vare to år, men blev forlænget med et ekstra år frem til udgangen af 2018. Det viste sig nemlig at tage længere tid end forventet at komme i gang, da flere af boligorganisationerne ikke før har beskæftiget sig med konfliktmægling. Der skal en kulturændring til. Dels skal klagesagerne håndteres på en ny måde, og dels skal medarbejderne vænne sig til at kunne overbevise beboerne om at afprøve konfliktmæglingen. 

Lang vej igennem retssystemet

Som Gerrit Hensen siger, så er konfliktmæglingen en mulighed for boligorganisationen for at kunne lægge opgaven ud af huset og dermed bruge ressourcerne på andet end de meget tidskrævende klagesager. 

Men boligorganisationens store arbejde er ifølge fsb i den første kontakt med de beboere, der klager. Først skal det afgøres, om det er en sag, der skal afgøres juridisk. For eksempel om ulovligt husdyrhold.  

Hvis det ikke umiddelbart virker som en konflikt, der kan løses juridisk, er udfordringen at overtale beboeren til, at de selv skal tage ansvar for konflikten, hvis der skal være chance for, at den kan blive løst effektivt.  

”Når beboere ringer eller skriver ind og klager over andre, så er de kommet dertil, hvor de ofte ser den anden part som en idiot, man ikke vil tale med. Så er opgaven at skabe forståelse for, at man ikke bare kan smide den anden beboer ud. Eller, at det som minimum vil blive en meget lang vej og usikker vej igennem retssystemet, inden det sker,” siger han. 

Hurtigt og effektivt 

Gerrit Hensen mener, at det er her, at konfliktmægling viser sin styrke, for det er både hurtigt og effektivt.

”Men det kræver, at parterne, der er røget i totterne på hinanden, tager ansvar for den konflikt, de er en del af,” siger han. 

Den bedste reklame er imidlertid, at beboerne hører fra andre, at det hjalp dem at få konfliktmægling. 

”Hvis man hører fra opgangen overfor eller andre i foreningen, at det har hjulpet dem med konfliktmægling, så er det virkelig noget, der rykker,” siger han. 

Fsb arbejder på at gøre mæglingen permanent og samtidig flytte den ud af huset. Konfliktmæglingen skal forankres, så brugerne ikke oplever, at der er en skjult dagsorden fra boligorganisationen. Ved at lægge den sammen med fx retshjælpen kan det blive et uafhængigt tilbud, som vi kan henvise til som et tilbud,” siger Anders Fajers, projektleder i fsb.

.............................................................

Overboens børn larmer stadig, men generer nu underboen mindre. Alene, fordi de har fået en bedre relation efter en konfliktmægling. 

For cirka tre måneder siden satte Soraya sig ned sammen med sin mor og overboen og to frivillige konfliktmæglere fra konfliktmægleruddannelsen på Københavns Universitet. 

Mødet var resultatet af længere tids konflikt imellem Soraya og hendes forældre og overboen, der er enlig mor til tre børn. Mødet tog tre timer og har faktisk gjort en stor forskel. 

”Mødet gjorde, at vi har fået et fint forhold til overboen. Jeg havde det ellers sådan, at jeg ikke kunne rumme det mere,” siger hun. 

Soraya bor sammen med sine forældre, fordi faderen er meget syg. Hun arbejder selv i døgnvagter og har brug for at sove om dagen. Børnene ovenpå larmede meget, og det udviklede sig til flere sammenstød, hvor tonen blev grim, og konflikterne også kom til at handle om børneopdragelse og andre ting. 

”Jeg sagde ja, uden at vide noget om konfliktmægling. Det var det eneste tilbud, jeg fik, og vi skulle gøre noget, ” siger hun. 

Forståelse for hinanden

Til mæglingen viste det sig, at overboen ikke var klar over, hvor syg faderen var, eller hvordan de i det hele taget havde det. 

”Hun fik en bedre forståelse af vores situation og vores udfordringer, og at vi ikke bare var ’ude efter hende’,” siger Soraya.  

Hun oplevede mæglerne som ekstremt søde, men syntes, at hun selv skulle styre mødet for meget og bruge sin egen faglighed om konfliktløsning under mødet. Men selvom hun ikke er så glad for mæglerne, vil hun alligevel anbefale det. 

”Hvis vi ikke havde talt sammen, så havde vi ikke fået det bedre,” siger Soraya.

De lavede blandt andet en aftale om, at børnene skulle være nogenlunde stille imellem 22-07, ligesom at overboen skulle prøve at holde børene mere væk fra de rum, hvor underboen har soveværelser. 

”De larmer stadig. Men jeg bliver mindre irriteret over det nu, fordi relationen til overboen er blevet bedre,” siger Soraya.

Soraya er ikke personens rigtige navn. Hun ønsker at være anonym. 




Fagbladet Boligen nr. 5 - 2018