Unge med indvandrerbaggrund uddanner sig – uanset bopæl

Regeringen vil med sin ghettoplan bruge over 10 milliarder kroner på at omdanne 60 procent af de almene boliger i de såkaldte hårde ghettoer igennem nedrivning, salg med mere. Et af målene med den omfattende øvelse er at forbedre den sociale arv for specielt de unge fra disse områders indvandrerfamilier. Men det har kun begrænset betydning for uddannelses- og beskæftigelsesniveauet for unge med indvandrerbaggrund, om de vokser op i et udsat boligområde eller ej.

Det viser en undersøgelse, som forskningscenteret VIVE har lavet for Landsbyggefonden sammen med Rambøll og konsulentfirmaet Naboskaber.dk. De undersøgte områder har alle modtaget støtte fra Landsbyggefonden til boligsociale aktiviteter.

I de støttede områder har 56 procent af de 16-19-årige med ikke-vestlig baggrund taget studentereksamen eller er i gang med det. I andre boligområder er tallet kun en anelse højere. Her har 59 procent taget eller er i gang med at tage studentereksamen. Rapportens tal stammer fra 2011. Og alt tyder på, at forskellen i dag er endnu mindre.

Når det gælder en erhvervsuddannelse for samme aldersgruppe, har 21 procent i de udsatte områder taget en erhvervsuddannelse, mod kun 19 procent af de unge udenfor.

I de støttede boligområder er 22 procent og 20 procent udenfor ikke i gang med anden uddannelse efter grundskolen.

Samme uddannelsesniveau

Der er lidt større forskel på, hvordan de lidt ældre har uddannet sig. I aldersgruppen 20-24 år har 22 procent med indvandrerbaggrund i de støttede områder gennemført eller er i gang med en lang eller mellemlang videregående uddannelse. Det tilsvarende tal for unge uden for de støttede områder er 28 procent.

Når det gælder erhvervsuddannelse, har 23 procent af de 20-24-årige i de støttede områder en erhvervsuddannelse eller er i gang med at tage uddannelsen. Udenfor er det kun 19 procent.

Lige mange, uanset om aldersgruppen bor indenfor eller udenfor de støttede områder, er ikke kommet i gang med en uddannelse overhovedet. Cirka 10 procent er ikke kommet i gang med en uddannelse efter studentereksamen.

Uden for de støttede områder er 27 procent hverken i gang med uddannelse eller i job, mens det i de støttede områder kun drejer sig om 25 procent. I denne gruppe er der rent faktisk flere i de støttede områder end udenfor, der har gennemført folkeskolens afgangsprøve, nemlig 65 procent i de støttede områder, mens det kun gælder for 58 procent af dem udenfor. Gruppen, der gennemfører folkeskolens afgangseksamen, er i øvrigt stigende i begge områder.