27. NOV. 2018 KL. 15:39

Henriksgården stemmer ja til helhedsplan til 520 mio. kr.

henriksgaarden-nyhed2.jpg

Bebyggelsen får en kraftig ansigtsløftning, bedre isolering og nye badeværelser

Nye facader. Altaner beklædt med træ. Ydermursisolering og tagrejsning.

Jo, det er noget af en ansigtsløftning, som Henriksgården i Valby ved København kan glæde sig til. Men også indenfor sker der forbedringer med nye badeværelser og bedre ventilation.

Beboerne har sagt god for planen, der kommer til at koste 520 mio. kr. Projektet støttes af Landsbyggefonden og Københavns Kommune. I Landsbyggefonden ligger man særligt vægt på, at der kan opsættes solceller på afdelingens nye tage. Et tiltag, der skønnes at betyde, at cirka en fjerdedel af beboernes strøm vil blive gratis.

Afdelingsformand Per Jørgensen glæder sig over den store opbakning til planen, hvor 312 beboere stemte for og kun fire imod. Han siger:

”Det bedste er, at vi får tagrejsning, så vi ikke får vandskader igen. Dem har vi haft en del af igennem årene. Vores byggeri er lidt slidt efter 50 år, og dengang man byggede, var isoleringen heller ikke så god. Nu kommer der ydermursisolering og en helt ny facade.”


Stor opbakning til projektet

Helhedsplanen kommer til at betyde, at en del af beboerne skal genhuses, fordi nogle af boligerne i stueetagen omdannes til tilgængelighedsboliger.

”Det kommer til at tage tid og få det hele på plads, men det er tilfredsstillende, at vi nu er kommet så langt,” siger formanden.

Med helhedsplanen er der lagt op til en huslejestigning på 37 procent.

”Ja, det er mange penge. Men vi har talt om det, og der er fortsat stor opbakning til projektet blandt beboerne,” slutter Jan Jørgensen.

Næste skridt i sagen er, at Københavns Kommune i december skal behandle helhedsplanen. Derefter skal arbejdet projekteres og udbydes. Efter planen står byggeriet færdigt i 2023.

Om skribenten

Fik du

læst disse?

BL Tingbjerg 111018 014 Nu er der færre parallelsamfund på Boligministeriets liste
Finnmuus Boligdirektører: Kæmpe problem at udskyde energirenoveringer og andre nødvendige renoveringer
RW 210922 FAB Elbiler 0024 Boligselskab: "Planlæg ladestandere til fremtiden"
Katja Lindblad Domea Beboerrådgivning bremser udsættelser
Se alle artikler ( 2735 )

0

Læseliste