01. NOV. 2018 KL. 11:29

Fra bolig til hjem

colourbox1082065.jpg

Colourbox

Et pilotprojekt skal hjælp kvinder med at skabe sig et hjem efter ophold på krisecenter.

 

I samarbejde med Røde Kors og Arkitektforeningen er administrationsselskabet KAB initiativtager til et treårigt projekt, som skal hjælpe kvinder og børn fra krisecentre i Storkøbenhavn med at indrette deres nye bolig.

 

”Vi ved, at det er en sårbar periode, og at boligen er afgørende – ikke bare som tag over hovedet – men som en tryg base. Et hjem. Vi kan med det her projekt give en kombination af praktisk hjælp, råd og vejledning, som kan lette den overgang,” siger Jens Elmelund, administrende direktør i KAB i en pressemeddelelse.

 

Den praktiske hjælp og rådgivning om indretning ydes af frivillige fra Arkitektforeningen med håndværksmæssig snilde. Der er også et mindre beløb til indkøb af brugte møbler.

 

40 kvinder får hjælp

KAB vil blandt andet bidrage med at introducere de nye beboere til mulighederne og det sociale liv i boligområderne.

 

I alt får 40 kvinder mulighed for at få hjælp i prøveforløbet. Projektet har blandt andet fået knap fire millioner kroner fra Den A.P. Møllerske Støttefond.

Kvinderne får også tilbud om at deltage i Røde Kors’ kvindenetværk ’Qnet’.

Generelt kommer 16 procent af kvinderne tilbage i et eller flere ophold på krisecenter. Men et af projektets mål er at halvere det antal.


Resultaterne af projektet kan også bruges i forhold til andre udsatte grupper, der står i overgangen mellem institution og egen bolig. Grupper, som både KAB og Røde Kors har stor berøringsflade med.

 

Om skribenten

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 3003 )

0

Læseliste