05. MAR. 2018 KL. 00:00

Forsikringsselskaber malker boligselskaber

20160705_094008.jpg

Simon Van Studinski. Tagskade efter brand på AAB-ejendommen på Ørnevej i København i 2016. 32 lejemål skulle efterfølgende genhuses.

Forsikringsselskaberne er nemlig begyndt at sende regningen for beboernes genhusning tilbage til boligselskabernes ejendomsforsikring i stedet for beboernes indboforsikring. Det vil på sigt medføre huslejestigninger.

 ”Det er urimeligt.” Ordene kommer fra vicedirektør Uffe Philip hos forsikringsmægleren Willis Towers Watson, der rådgiver almene boligforeninger om deres forsikringer.  Philips udtalelser falder på baggrund af, at Willis Towers Watson og Fagbladet Boligen nu kan fortælle, at mange forsikringsselskaber er begyndt at benytte den såkaldte dobbeltforsikringsaftale – og dermed udnytter en forsikringsdækning i boligselskabernes bygningspolice, som ellers kun var ment til brug for eventuelt uforsikrede lejere i forbindelse med genhusning, når der eksempelvis har været en vandskade eller en brand i en ejendom.

”Normalt er det jo lejerens indboforsikring, der skal dække for en evt. genhusning. Men forsikringsselskaberne er begyndt at sende en del af kravet videre til boligforeningens bygningsforsikring,” siger Uffe Philip.

Helt undtagelsesvis
Bygningsforsikringen, som forsikringsmægleren omtaler, er tegnet af boligorganisationen for at kunne genoprette bygningen efter en skade.

”Det har aldrig været hensigten, at den forsikring skulle bruges til at betale for genhusning. Enkelte boligorganisationer har dog brugt forsikringen sådan og helt undtagelsesvis, hvis en enkelt lejer ikke har haft en indboforsikring. Boligorganisationerne har med forsikringen kunnet tilbyde en uforsikret lejer at fraflytte under en renovering – uden omkostninger. Men det er så absolut undtagelsen. Men det er altså denne mulighed, som forsikringsselskaberne har fundet og udnytter – også selv om beboerne faktisk har en indboforsikring,” siger Uffe Philip.

Hos Willis Towers Watson har man mange sager, hvor forsikringsselskaber som fx GF, Lærerstandens Brandforsikring og Codan gør krav imod boligorganisationernes bygningsforsikringer. Og beløbene spænder vidt. Men beløb imellem 20.000 kroner og 85.000 kroner er ikke ualmindelige.

Det er helt utilstedeligt, hvis forsikringsselskaber spekulerer i, om de kan slippe for at betale for noget, de bør betale.

Uffe Philip, vicedirektør hos Forsikringsmægleren Willis Towers Watson

Præmien stiger
Hos Willis Towers Watson er man forundret over forsikringsselskabernes adfærd.

”I den ideelle verden har alle lejere en indboforsikring, men det her er desværre ikke den ideelle verden. I de fleste bygningsforsikringer er der derfor mulighed for, at man kan dække genhusning, men det er ment som et tilbud til de få, der står uden indboforsikring,” forklarer Uffe Philip.

Forsikringsdækningen – og som forsikringsselskaberne igennem de senere år har fået øje på – kan medføre huslejestigninger.

”Som lejer betaler man jo sin indboforsikring og tror så, at det er den, der dækker, hvis man skal genhuses. Nogle lejere får ikke at vide, at indboforsikringen gør krav imod boligorganisationens bygningsforsikring,” siger Uffe Philip.

Og når bygningsforsikringen skal betale, så kan det i sidste ende betyde, at forsikringen stiger, næste gang forsikringen skal i udbud. Og den stigning er der kun lejerne til at betale.

Det er jer, der betaler
Fagbladet Boligen har fået indsigt i flere af de sager, som Willis Towers Watson har modtaget fra forsikringsselskaber, der gerne vil have boligorganisationernes bygningsforsikring til at betale. Og tonen er ikke til at tage fejl af. Et forsikringsselskab skriver eksempelvis sådan i en af sagerne: ”Det er jer, der betaler. Vi skal derfor fastholde krav.”

De mange sager har fået forsikringsmægleren til at skrive til forsikringsselskabernes brancheorganisation, Forsikring & Pension, for at få en forklaring på deres medlemmers adfærd. Men der er fortsat intet svar.

Fagbladet Boligen har også forsøgt at få en kommentar fra brancheorganisationen. Redaktionen ville blandt andet gerne have spurgt brancheorganisationen, om lejerne efter den nye praksis så kan forvente, at præmien på deres indboforsikring falder, men de er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

Brand koster selskab 41.000 kroner
Et af de boligselskaber, der er blevet ramt af forsikringsselskabernes nye, aggressive stil, er fsb. En bygningsbrand i København i marts sidste år kostede selskabets bygningsforsikring 41.000 kroner – netop fordi lejerens indboforsikring sender kravet videre til fsb’s forsikring. Til det siger direktør Bjarne Larsson:

”Generelt udtaler jeg mig ikke om konkrete sager, men det er helt utilstedeligt, hvis forsikringsselskaber spekulerer i, om de kan slippe for at betale for noget, de bør betale. Vi har en bygningsforsikring i alle vores boligafdelinger til at dække skader på bygningerne. Det vil sige skader på mure, gulve, vinduer, tage osv. Samtidig gør vi jævnligt vores beboere opmærksomme på, at de skal have en indboforsikring til at dække de ting, de har i deres bolig og i evt. lofts- eller kælderrum. Hvis der sker skader på deres ting, dækker vi det ikke. Det er også værd at nævne, at stiger præmien på vores bygningsforsikring, så er det beboerne i den pågældende afdeling, der kommer til at betale udgiften.”

.....................................

I Fagbladet Boligen nr. 2 på siderne 6 og 7 bragte vi en artikel om at flere forsikringsselskaber var begyndt at bruge den såkaldte dobbeltforsikringsaftale – og dermed udnytte en forsikringsdækning i boligselskabernes bygningspolice, som ellers kun var ment til brug for eventuelt uforsikrede lejere i forbindelse med genhusning ved eksempelvis vandskade eller brand i en ejendom.

I artiklen nævner forsikringsmægleren Willis Towers Watson bl.a. Alm. Brand som et af de selskaber, der benytter sig af dobbeltforsikringsaftalen. Alm. Brand har protesteret overfor denne påstand og forsikringsmægleren har ikke efterfølgende kunnet levere dokumentation for påstanden.

Boligens redaktion beklager overfor Alm. Brand at have viderebragt den udokumenterede påstand.

Fagbladet Boligen nr. 2 - 2018

Om skribenten

Artikler

vi anbefaler

SOLBAKKEN DSC 6320 Boligformand: "Ghettopakken vil give store problemer"
Kryger (1) BL’s kredse er klar til nye udfordringer
Foto Holger Anderson Bent Madsen 03257 57 organisationer i appel: Danmark har brug for en folkesundhedslov
Mettemogensen Domea.Dk Foto Jacob Ljørring 6189 (3) Hun skal bygge almene boliger til delebørn
Se alle artikler ( 1837 )

0

Læseliste