Intet belæg for at der er flere ghettoer, siger professor

En række af landets såkaldte ghettoer var på vej til at ryge ud af listen på grund af lavere kriminalitet og opdaterede oplysninger om beboernes uddannelse. Men i forbindelse med aftalen om parallelsamfund valgte partierne bag at skærpe kriterierne for blandt kriminalitet og uddannelse blandt beboere.

Dermed stiger antallet af ghettoer fra 22 til 30 i stedet for at falde.

Men til NB Media siger professor i statistik Susanne Ditlevsen, at det ikke giver mening at vurdere, om antallet af ghettoer er steget eller faldet, hvis kriterierne hele tiden ændrer sig.

"Som det tydeligt fremgår af tallene, vil antallet af ghettoer afhænge stærkt af hvilke grænser man vælger for eksempel for kriminalitet eller uddannelsesniveau", siger Susanne Ditlevsen. "For at vurdere, om antallet har ændret sig over tid, må samme udvælgelseskriterier benyttes til alle tidspunkter. Der er således ikke belæg for med de nuværende sammenligninger at konkludere, at antallet af ghettoer er stigende," siger hun til NB Media

Ved at skrue på kriterierne er antallet af ghettoområder nogenlunde konstant.

"I 2010 var der 29 områder i planen. Så kom man i realiteten ned på 11, og nu er vi igen oppe på 30. Vi bryder os slet ikke om, at man kalder boligområder for ghettoer, men det her har mega-alvorlige konsekvenser", siger Bent Madsen til NB Media.

Læs hele artiklen på NB Media:
Intet belæg for at der er flere ghettoer, siger professor