Sofasurfere udgør halvdelen af de unge hjemløse

Antallet af unge hjemløse stiger. Og det stiger hastigt. Men er det flere penge til billige boliger eller en bedre koordineringen i det offentlige system, som er den væsentligste forudsætning for at læse problemet. At dømme efter en Clement-talk i BL’s Dome på Folkemødet ligger løsningen i hvert fald i høj grad i, at man i højere grad forstår at følge de sårbare unge hos de myndigheder, som har ansvaret. Siden 2009 er antallet af unge hjemløse mellem 18 og 24 år blevet fordoblet. Det viste hjemløsetællingen sidste år. Der vurderes at være 2.300 unge hjemløse, og debatten havde til formål at give bud på, hvad der skal til for at knække denne kurve.

Vibe Klarup, direktør i ”Hjem til alle alliancen” lagde for med at erklære, at vi Danmark ”er elendige til at koble socialpolitikken med boligpolitikken”, til trods for, at der er en tæt sammenhæng mellem de to områder.

De øvrige deltagere i debatten var Robert Olsen, leder af Kofoeds Skole, rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense Kommune, Brian Dybro, deleboligmentor Sara Petagno fra Københavns Kommune, samt Camilla Hegnsborg, som er formand for BL’s 1. kreds. Alle anerkendte de, at unges vej til hjemløshed i langt højere grad kan forebygges, hvis kommunale forvaltninger i højere grad taler med hinanden og overleverer viden om de unges situation, både når de formelt gå fra at være børn til voksne, og i forhold til at koordinere mellem de sociale og de beskæftigelsesmæssige regelsæt og muligheder.

Hjemløse i en gråzone

Noget tyder på, at en stor del af stigningen i antallet af unge boligløse, skyldes fænomenet, som kendes under navnet ”sofa-surfere”. Det vil sige unge, som ikke i udgangspunktet bor på gaden, men som klarer sig igennem med at bo på skift hos venner og bekendte nogle dage af gangen.

Spørgsmålet om så, at disse unge er ”mindre hjemløse” end dem, som slet ikke har tag over hovedet og er henvist til gaden eller herberger. Til den debat påpegede Vibe Klarup dog, at man skal være opmærksom på, at nogle sofasurfere befinder sig i en gråzone på kanten af prostitution, således at forstå, at det ikke er alle sofaer man kan få adgang til uden en eller anden form for modydelse af seksuel karakter.

Plads i en delebolig

I København er det mere end svært at skaffe billige boliger, som er til at betale for de sårbare unge, som slås med mange-facetterede problemer. En af metoderne til at afhjælpe det problem på, er opstået i samarbejde mellem de almene boligorganisationer og Københavns Kommune, som har indgået en udlejningsaftale, der muliggør, at man kan udleje store 3- og 4-værelses som deleboliger. På den måde kan huslejen for den enkelte unge komme ned på et niveau, hvor de kan være med.

Men det er bare lige sådan at sende en flok unge til at bo i den samme lejlighed, hvis de kun har det til fælles, at de er hjemløse. Derfor har kommunen måttet håndtere udfordringen ved at får en kommunal deleboligmentor til at finde ud af, hvad der skal tages hensyn til, for at få ordningen til at fungere.

Sara Petagno interviewer derfor de unge hjemløse først for at kunne lave de rigtige match, så de unge i højere grad kan forblive i deleboligerne. De unge skal blandt andet have samme indstilling til fællesskab, fest, rengøring og støj, hvis der skal komme et stabilt bofællesskab ud af det.