Først lige adgang til solens stråler om 15 år

55 stemte for. 54 imod.
Et absolut snævert flertal i Folketinget har vedtaget en ny lov om el-afgifter. En lov, der reelt betyder, at boligejere får et økonomisk forspring på 15 år i forhold til lejere, når det gælder om at udnytte solens stråler til gavn for miljøet og økonomien.

Det er den korte version af konsekvenserne, men det vender vi tilbage til. Lige her får du nemlig en kort opsummering af sagen:
BL – Danmarks Almene Boliger har i flere år kæmpet for at få ligestilling med andre boligformer, når det kommer til opstilling af solceller. Hidtil desværre forgæves – trods mange ministerløfter.

Mange af løfterne er givet af skiftende ministre til Fagbladet Boligens udsendte. Igennem flere år har historien om den almene sektors vanskeligheder ved at opsætte solceller udviklet sig til en føljeton i magasinet. Senest i sensommeren, hvor vi besøgte Tranemosegård, der er en del af Brøndby Strand-bebyggelsen ved København. Her havde man forsøgt at få solceller på tagene igennem fem år, men politiske benspænd gjorde det umuligt. Vi forsøgte til den historie at få Lars Christian Lilleholt, der er energi-, forsynings- og klimaminister til at stille op til et interview, men desværre forgæves. Nu er ministeren imidlertid klar til at svare på spørgsmål om solceller i almene boliger. Vi spurgte ministeren, om han bl.a. var enig i, at den netop vedtagne omlægning af nettoafregningsmodellen fra time- til straksafregning i en række almene boligområder begrænser muligheden for at anvende strøm fra solceller?

Kedeligt, at boligorganisationer bliver ramt
”Med den omtalte ændring af elafgiftsloven blev den timebaserede nettoafregning af elafgift afviklet. Det betyder, at ejere af solcelle-anlæg fremadrettet skal betale elafgift for al den strøm, der trækkes fra nettet. Det er således kun den strøm, som forbruges, inden den sendes ud på det kollektive elnet, som ejere kan undgå at betale elafgift af. Virtuel nettoafregning var en særlig form for nettoafregning, der kunne komme de boligorganisationer til gode, som ikke havde den nødvendige elkabelføring. Det er korrekt, at lovforslaget bevirkede, at muligheden for virtuel nettoafregning de facto blev afskaffet,” siger ministeren og fortsætter:

”Det er selvfølgelig kedeligt, at boligorganisationer bliver ramt. Fremadrettet har alle mulighed for at forbruge den strøm, som solcelleanlæg producerer i øjeblikket, uden at skulle betale elafgift. Det gælder også boligorganisationer, hvor det tidsmæssige sammenfald imellem elproduktion og elforbrug fortsat giver boligorganisationer relativt gunstige muligheder for afgiftsfritagelse for den el, der forbruges direkte fra udlejers egenproduktion. Jeg er dog klar over, at det forudsætter, at der er elkabler ejet af udlejeren imellem anlægget og lejernes forbrugsinstallationer. Det vil kunne medføre merudgifter, og i visse boligorganisationer vil det måske ikke være muligt at etablere de nødvendige elkabler.”

Udbygningen gik for hurtigt
Ministeren siger, at det var nødvendigt at ændre loven, fordi solceller simpelthen er blevet meget populære. Også mere, end politikere og fagfolk havde regnet med. Og det efterlader den fælles statskasse med et kæmpe tab.

”Udbygningen med solceller går hurtigere end forventet. Inden lovforslaget blev vedtaget, viste en prognose fra Energistyrelsen, at udbygningen med solceller forventes at stige til 1.350 MW i 2020. Det skal ses i forhold til, at energiforligskredsen har aftalt en ramme for solcelleudbygningen på 918 MW i 2020. Solcelleejerne er fritaget for at betale afgift på den del af deres elforbrug, som de selv producerer. Med den timebaserede afregning af elafgiften kunne de bruge det fælles elnet som ”batteri” i en time og undgå betalingen af elafgift. I takt med at solcellepriserne er faldet, var den ordning blevet for lukrativ. Derfor ville mange husstande og virksomheder etablere solceller på taget til egetforbrug. Det er en meget dyr måde for vores fælles statskasse at udbygge med vedvarende energi på – og ville kunne skabe hul i statskassen på 4,9 milliarder kroner over årene, såfremt der ikke blev gjort noget.”

Private bliver friholdt
Omlægningen gælder dog ikke for alle. Private villaejere blev friholdt. Ministeren forklarer det med, at det vil være besværligt at lave særregler i forhold til EU’s statsstøtteregler. Men hvorfor er der ikke ligestilling imellem ejere og lejere?

”For de fleste private husstande med de nuværende anlæg vil afviklingen af timebaseret nettoafregning med afgiftsfritagelse først ske i 2032, hvorfor de fleste vil få 15 år på eksisterende regler. De vil altså først komme over på de nye regler i 2032. I forbindelse med lovarbejdet blev det vurderet, at det på baggrund af EU’s statsstøtteregler ville være problematisk at lave en særordning for de eksisterende anlæg i virksomheder, herunder boligorganisationer,” siger Lars Christian Lilleholt.

Det betyder reelt, at der kommer til at gå 15 år, før lejere og ejere sidestilles økonomisk, når det gælder brugen af solens stråler som energikilde. Og at ejerne får en betydelig økonomisk gevinst, som altså lejerne må vinke farvel til. Men alligevel siger ministeren, at han støtter op om, at den almene sektor kan bruge solceller på lige fod med andre.

”Jeg støtter, at der i den almene sektor kan etableres solceller på lige fod med andre sektorer. Jeg er selvfølgelig klar over, at ændringen af lov om afgift af elektricitet generelt gør det økonomisk mindre attraktivt at sætte solceller op med henblik på egetforbrug. Det gælder både i den almene sektor, for virksomheder og private husstande – og det var også formålet med lovændringen, da den timebaserede nettoafregning af elafgiften var blevet for dyr for samfundet.”

Forhandlinger uden resultat

Igennem næsten tre år drøftede BL og Energistyrelsen forskellige modeller til at løse problemet. Og tilbage i efteråret 2015 skrev Lars Christian Lilleholt et brev til BL, hvor han lovede, at den gældende lovgivning rummede mulighed for, at almene boligafdelinger kunne anvende deres eksisterende måler og dermed undgå unødvendige meromkostninger til kontroludstyr. Men alligevel blev der aldrig givet én tilladelse til at etablere anlæg med virtuel afregning. Til det siger ministeren:

”Det viste sig, at det var meget vanskeligt at finde løsninger, der kunne implementeres i praksis. Derudover skulle det afklares, hvordan virtuel nettoafregning kunne håndteres system- og it-mæssigt. Frem til afviklingen af den timebaserede nettoafregning af elafgiften forsøgte man i en arbejdsgruppe, bestående af Energistyrelsen, Dansk Energi, en række netselskaber, elhandlere, Skatteministeriet, Energitilsynet og Energinet, at finde løsninger på disse udfordringer.”

Men det lykkedes altså ikke. Forhandlingerne var dog tæt på at være afsluttede, da regeringen pludselig fremsatte sit lovforslag, som definitivt fjernede muligheden for at anvende virtuel nettoafregning. Der kan dog fortsat nettoafregnes efter en hoved-bimålermodel, og BL vurderer, at det mange steder fortsat kan være rentabelt at etablere solcelleanlæg, under forudsætning af at anlægget dimensioneres rigtigt, således at anlægget ikke producerer overskudsstrøm til nettet. 

Her er den nye lov

Hvis du vil læse den nye lov om afgifter på elektricitet, så kan du finde den her: www.ft.dk

Loven blev vedtaget i Folketinget den 7. september 2017. For loven stemte 55 (DF, V, LA og KF), imod stemte 54 (S, EL, ALT, RV og SF).