Professor: Man bliver ikke arbejdsløs af at bo i et udsat boligområde

Der mangler dokumentation for, at udsatte boligområder og de såkaldte parallelsamfund hænger sammen. Det mener Hans Skifter Andersen, der er professor ved Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet.

Han rejser kritik af manglen på fakta i den politiske debat om parallelsamfund.

”Politikerne mangler at forklare, hvad de mener med et parallelsamfund, og hvorfor har det nogen sammenhæng med, hvor man bor henne,” siger han.

Det mener han skal afklares, inden man går i gang med at diskutere meget dyre og indgribende tiltag som at rive boligområder ned eller lovgive om, hvem der må bo i bestemte områder. 

”Man antager, at folk, der bor i de her områder, bliver arbejdsløse, fordi de bor der. Men det er jo stik modsat: At de bor der, fordi de er arbejdsløse,” siger han.

I et debatindlæg i Altinget minder han om resultaterne af en rundspørge fra Statens Byggeforskningsinstitut blandt ikke-vestlige indvandrere i Vollsmose, Gellerupparken og Mjølnerparken, sammenlignet med alle ikke-vestlige indvandrere i Danmark.

Den undersøgte blandt andet, hvorvidt normerne blandt ikke-vestlige indvandrere i de tre områder adskilte sig fra normerne blandt de øvrige ikke-vestlige indvandrere i Danmark.

”Resultaterne fra den undersøgelse viser jo, at der ikke er nogen væsentlig forskel på de basale grundholdninger blandt ikke-vestlige indvandrere, der bor inden for og uden for områderne på den såkaldte ghettoliste,” siger Hans Skifter Andersen.  

Kun to procent, både inden for og uden for de tre boligområder, svarede, at de ønskede at bo i et område med flertal af indvandrere. 

Undersøgelsen er fra 2006, men Hans Skifter Andersen mener, at svarene ville være de samme i dag, og at undersøgelsen derfor stadig er relevant. 

”Tingene har ikke ændret sig ret meget siden. Der er både en stor andel indvandrere og arbejdsløse i boligområderne. Det vil være meget ligesom dengang, hvis man spurgte igen,” siger han.

Bopæl giver lille forskel 

Hans Skifter Andersen mener, at man går helt galt i byen, når man siger, at folk bliver arbejdsløse af at bo i de udsatte boligområder.

”Der er ret stort gennemtræk i de her områder. Indvandrere flytter ind, mens de er uden for arbejdsmarkedet og flytter ud igen, når de er i arbejde. Så der er ikke nogen logik i det, når man antager, at det er et problem i forhold til arbejdsmarkedet, at man bor her.” 

Fem procent af familierne svarede dengang, at ingen voksne i familien talte dansk. Det gjaldt både de tre udsatte boligområder og resten af landet. Seks procent så kun tv fra hjemlandet, og i de udsatte boligområder var det ni procent.

13 procent af familierne i de udsatte boligområder havde aldrig haft arbejde, og tallet for alle ikke-vestlige indvandrere var 11 procent. 

Når de to tal er stort set ens, så understreger det ifølge professoren, at man ikke kan lave en politisk kobling imellem arbejde og bopæl. 

”Der er lavet en omfattende forskning i Europa af, om folks arbejdsmarkedsdeltagelse påvirkes af, hvor de bor. Og man har ikke kunnet finde nogen sammenhæng,” siger Hans Skifter Andersen.

Konspirationsteori

Undersøgelsen viste en lille forskel imellem beboere i de udsatte boligområder og gennemsnittet. 19 procent af familierne i de tre boligområder havde ikke danske venner og bekendte, mens det i gennemsnit for alle var 13 procent.

Det hænger ifølge Hans Skifter Andersen sammen med, at undersøgelsen også viste, at de ikke-vestlige indvandrere i højere grad havde mødt deres danske venner og bekendte uden for boligområdet.

”Det er jo klart, når der bor færre danskere i deres boligområde. Det betyder selvfølgelig noget for indvandrere, om de lærer sprog og dansk kultur at kende via naboerne. Men ingen undersøgelser peger på, at naboerne har betydning for arbejdsmarkedsdeltagelsen – man får ikke job via naboen,” siger Hans Skifter Andersen.

29 procent af ikke-vestlige indvandrere ønskede at bo tæt på venner og familie. Det er især et ønske, der er stærkt i de første år i Danmark.

Hans Skifter Andersen mener, at når man bruger ordet parallelsamfund, så lyder det som noget organiseret.

”Et samfund er noget, hvor man har institutioner, og hvor man gør noget sammen,” siger han.

Han mener, at man bruger ordet i parallelsamfund uden at skelne imellem, om det handler om enkelte indvandrere, eller om det er noget, de står sammen om.

”Der ligger ligesom en anklage i det her – en slags konspirationsteori: ’Indvandrerne vil ikke deltage i det danske samfund’. De vil isolere sig og bo for sig uden at have noget med Danmark at gøre. Og den antagelse er der ikke nogen som helst evidens for er rigtig,” siger han.