05. FEB. 2018 KL. 10:00

Hjemmeboende unge koster dyrt for lavtlønnede forældre

20170921-104917-4_63mb.jpg

Tor Birk Trads / Scanpix

Flere unge fra udsatte boligområder får en gymnasial uddannelse. Men det koster forældrene mange tusinde kroner at have de unge boende hjemme, når de bliver 18 år. 

Andelen af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse, har været stærkt stigende de seneste ti år. Særligt i udsatte boligområder. Omkring halvdelen af unge, der bor alment, gennemfører nu en ungdomsuddannelse.

Det er særligt positivt, fordi omkring 20 procent af dem er børn af ufaglærte forældre.

Men for mange forældre med lav indkomst er det en stor økonomisk belastning af hjælpe deres børn igennem gymnasiet.

I lavtlønnede familier betyder det et fald på flere tusinde kroner om måneden i boligstøtte, overførselsindkomst og andre ydelser, når de unge studerende fylder 18 år.

Ofte uden at de unge er i stand til at bidrage tilsvarende til familiens økonomi med deres SU eller fritidsjob. 

Det oplever Iben Mansachs, boligsocial medarbejder hos Århus Omegn og Alboa. Hun rådgiver blandt andet beboere om økonomi. 

”Der er noget, der konflikter imellem aldersgrænsen på at være 18 år og dermed voksen, i forhold til at være en del af familiens samlede økonomi, og så den måde, resten af samfundet ser på det at være ung og under uddannelse,” siger Iben Mansachs.


Unge til familiemøde

”Heldigvis ser vi, at rigtig mange unge i socialt udsatte boligområder i dag får sig eksempelvis en gymnasial uddannelse. Men udover at forældrene nogen gange føler sig udfordrede i at støtte de unge med blandt andet lektier, så er det altså også i nogle familier et dilemma at finde en balance i forhold til det med økonomien.”

Hun har været hjemme i familier, hvor de har måttet invitere de unge i familien til fællesmøde om økonomien.

”Det er følsomt og svært at sige til sine børn, at man ikke kan forsørge dem, og at man nu er nødt til at betragte dem som voksne, der må bidrage økonomisk,” siger Iben Mansachs.


3.700 mindre i kontanthjælp

Grundsatsen for SU til hjemmeboende 18-20-årige er 946 kroner. Men stiger, hvis forældrene tjener mindre. Unge i en husstand med en indtægt på under 344.000 kroner får 2.625 kroner.

”Normen i samfundet er, at det sådan set er rimeligt, at unge over 18 år bidrager lidt til husholdningen. Men når unge i disse familier er nødt til at bidrage i så høj grad, som det ofte er tilfældet, så hænger det ikke sammen med forventninger om et ungdomsliv fyldt med fester, biografture, medlemskab i fitnesscenter og så videre,” siger hun.

For det er ofte ikke nok at give 500 kroner hjemme, når det er store huller i økonomien, der skal dækkes, for at familien kan blive boende.

Alene forskellen på kontanthjælp for en forsøger og en ikke-forsørger er på 3.700 kroner.

Ydelser stopper

Men også forældre med job går betragteligt ned efter fejringen af barnets 18-års-fødselsdag.

For en enlig mor med en sosu-løn betyder det en nedgang i økonomien på cirka 2.000 kroner, når den unge fylder 18 år, selv med den forhøjede SU.

Boligen har lavet en beregning på borger.dk, og den viser et fald i boligstøtten med 1.370 kroner, cirka det halve af før den unge blev 18 år.

Desuden stopper Børne- og ungeydelsen. Den er på 936 kroner om måneden for 14-17-årige.

Børnetilskuddet og det ekstra børnetilskud, der begge gives til enlige, stopper. Det er 951 kroner om måneden.

Børnebidrag fra den anden forælder bortfalder også med 18 år. Det er 1.360 kroner. Hvis den anden forælder tjener over 380.000 kroner, kan der dog i nogle tilfælde fastsættes et uddannelsesbidrag.


Fravalg af studieture

En del af de unge ved godt, at de bliver nødt til at bidrage hjemme. Men ikke hvor meget, der skal til. 

”I forvejen har de ofte lidt afsavn og ikke kunnet det samme som andre børn op igennem deres skoletid. Nu har de fået 2.600 kroner i SU. Og så må man fortælle dem, at det faktisk ikke er nok, de giver 500. De er nødt til at give 2.000 kroner derhjemme. Så de skal stadig sige nej til sociale arrangementer igennem deres gymnasietid, og desværre må nogle også fravælge studieture og lignende,” siger Iben Mansachs.

Tager de arbejde ved siden af gymnasiet, regnes deres indtægt med i familiens indkomst, så familiens boligstøtte falder. Det er heller ikke en mulighed bare at flytte hjemmefra. For det kræver en særlig dispensation at få udeboende SU, hvis man er under 20 år.

Iben Mansachs opfordrer altid til, at de unge har et fritidsjob, men har også mødt unge, der på grund af eksempelvis en diagnose bruger al energien på at følge med.

Samtidig er der mange udgifter forbundet med at gå i gymnasiet, og de unge kan se på deres kammerater, der bliver forsøget af deres forældre, og lever et helt andet liv.

”Netop sammenligningen med klassekammeraterne i bedrestillede familier gør det ofte svært for de unge,” siger hun.  

Om skribenten

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2887 )

0

Læseliste