Bent Madsen: Ghettolisten giver tusindvis af danskere en utryg fremtid

Lørdag udkom ”ghettolisten”. Med ghettolisten skal de såkaldte ”hårde ghettoer” – altså områder som har været på ghettolisten fire år i træk - igennem et udviklingsforløb. Forløbet skal med den nyligt vedtagne ghettopakke resultere i, at andelen af almene familieboliger skal nedbringes til 40 procent senest i 2030. Selv om der er nye dispensationsmuligheder for de mindre områder, betyder ghettolisten, at et meget stort antal almene boliger på tværs af landet skal omdannes, herunder skal der desværre også nedrives.

”Ghettolisten har i mange år været en trist kalendergave den 1. december for den million danskere, der bor i almene boliger. Men i år er det endnu værre. Særligt for de områder, der udpeges til ”hårde ghettoer”. Ingen tvivl om, at med ghettopakken kan det ikke undgås, at et meget stort antal boliger vil skulle omdannes. Det giver en voldsom usikkerhed for de mange beboere, som ikke ved om de kan blive i deres boliger,” siger Bent Madsen, administrerende direktør i BL – Danmarks Almene Boliger.

SE DEN NYE GHETTOLISTE HER

Ghettolisten bliver til på baggrund af en række kriterier: Kriminalitet, uddannelse, etnicitet, indkomst og beskæftigelse. Klarer et område sig dårligt på disse parametre, opføres det på listen over hårde ghettoer. I mange tilfælde er det kun få personer fra eller til, der er udslagsgivende for, om et område fanges i ”musefælden” som ”hård ghetto”, hvor der skal afvikles boliger, uanset den fremtidige udvikling i antal på arbejdsmarkedet eller dømte. Det er også tankevækkende, at områder som Tingbjerg og Taastrupgaard ikke ville være ”hårde ghettoer”, hvis de lå i Region Sjælland frem for Region Hovedstaden, hvor indtægtsniveauet, de skal måle sig op imod, er væsentligt højere.

Disse konstateringer skal på ingen måde bortforklare, at der er udfordringer med for få i beskæftigelse, og i nogle områder skal der også fortsat prioriteres en kontant indsats i forhold til kriminaliteten. Men det sætter spørgsmålstegn ved, om få personer fra eller til skal være afgørende for, om mange familiers hjem skal afvikles.

”Ghettolisten har indbygget tilfældigheder. Flere steder er det få for mange udenfor arbejdsmarkedet eller en håndfuld dømte for meget, der betyder, at der umiddelbart efter nytår skal lægge planers for afvikling af mange familiers boliger,” siger Bent Madsen og uddyber:

”Afvikling vil gå ud over mange helt almindelige beboere. Det rammer ved siden af og giver utryghed. Vi bør gå efter udfordringerne. Nogle steder som Gellerup og Vollsmose indebærer det også, at der skal afvikles boliger som led i en ny bystruktur. Men mange andre steder i mindre boligområder uden for de større byer er problemet ikke boligområdets fysik. Tværtimod er mange områder renoveret de seneste år, og det er lange ventelister. Problemet er, at der er for få i arbejde og nogle steder for høj kriminalitet. Man burde gå målrettet efter at løse de problemer. At fjerne folks boliger er både ressourcespild og urimeligt at fjerne folks boliger.”

Bent Madsen pointerer også, at man med planen kommer til at øge manglen dramatisk på billige boliger i en lang række byer:

”Der er altså 58.000, som har er nummer på ventelisten til at få en familiebolig i de områder, der nu er karakteriseret som ”hårde ghettoer”. Og bag hvert nummer gemmer sig jo i høj grad familier med børn. Den venteliste vil jo logisk set vokse dramatisk, når man reducerer antallet af familieboliger til 40 procent. Folk skal jo bo et sted.”