Gadehavegård: Beboere om ghettoplan: “Det er da helt gak”

“Altså, jeg ved ikke, hvor den ghetto er, ved du det?”

Bente Bentzen har boet i Gadehavegård i Høje-Taastrup i 42 år og kan ikke få øje på "ghettoen".

Gadehavegård er ellers en af de 16 "hårde" af slagsen, der figurerer i regeringens nye ghettoplan. Det både forundrer og ophidser Bente Bentzen og hendes veninde Inge Benzon, at Gadehavegård er på listen.

“Det er helt skudt forbi det der, og jeg bliver så ked af det, når jeg hører ordet ghetto. Her er dejligt og fredeligt. Vi har det så hyggeligt sammen, og så vil de rive nogle af vores blokke ned. Det er da helt gak,” siger Inge Benzon.

Det er regeringens plan om, at maksimalt 40 procent af boligmassen må udgøres af almene familieboliger i 2030, hun hentyder til. Inden for et halvt år skal Gadehavegård - i lighed med de andre ghettoer på den hårde liste - indsende en plan for, hvordan man kommer ned på de 40 procent. Flere private købere skal ind i området, ligesom dele af boligerne eksempelvis kan omdannes til ældre- eller ungdomsboliger.

“Danmarks smukkeste ghetto”

Gadehavegård er havnet på den hårde liste, blandt andet fordi over 40 procent af beboerne står uden for arbejdsmarkedet, over halvdelen har anden etnisk baggrund, og over 60 procent kun har bestået grundskolen. På kriminalitet lyser den røde ghetto-lampe dog ikke stærkt - 2,27 procent har en dom.

“Jeg har aldrig været utryg her og har ingen problemer med at gå ud sent om aftenen. Når der bliver begået kriminalitet, er det nogen, der har lavet graffiti eller smadret en skraldespand. Det sker da også andre steder,” siger Bente Bentzen. Fælles aktiviteter som hygge i cafeen, sommerfester og gymnastik skaber sammenhængskraft i området," fortæller formand for afdelingsbestyrelsen, Ibrahim El-Khatib.

“Her lever vi sammen. Vi isolerer os ikke i vores boliger, men mødes på tværs af generationer og kulturer. Gør man det på Strandvejen? Det kunne være, regeringen i stedet skulle prøve at opløse ghettoerne nord for København.”

Ibrahim El-Khatib arbejder som IT-sektionschef i Røde Kors og har boet i Gadehavegård med sin familie siden 1994. Han har råd til at flytte, men han skal ingen steder.

“Jeg kalder det her Danmarks smukkeste ghetto,” siger han.

Ikke det store træk fra Østerbro

Det har han måske ikke helt uret i. I hvert fald arbejdes der på at forskønne området. I Høje-Taastrup, der ud over Gadehavegård også rummer "ghettoområdet" Taastrupgaard, er kommune og bolig-aktører i gang med en strategisk udviklingsplan for hele området, støttet af Realdania.

"Arkitema Architects" er i gang med en plan for renovering af Gadehavegård, og rådgivere fra ‘Niels Bjørn Team’ arbejder på en helhedsplan for, hvordan man kan brande både Taastrupgaard, Gadehavegård og Charlottekvarteret (ikke på listen over hårde ghettoer, red.) over for potentielle tilflyttere og i højere grad blende kvartererne ind i resten af kommunen.

Branding - altså selve fortællingen om boligområdet - er centralt i indsatsen, fortæller Mette Mogensen, der er arkitekt og projektudviklingschef hos Domea - boligadministrator for Gadehavegård. Der er flere attraktioner at fremhæve, mener hun.

“Der er meget grønt derude. Området rummer en dejlig park, og kommunen er i gang med endnu et områdeløft af den. Der er plads og luft, og der er billigt at bo. Samtidig ligger det meget tæt på Høje-Taastrup Station, så du på 20 minutter kan komme ind til byen.

”Det er den fortælling, der skal styrkes og skabe overgangen til en ny sammensætning af beboere. Her giver det mening at henvende sig til nogle af de beboere, der allerede bor i området," siger Mette Mogensen.

“Kommer man med nye attraktive boligtyper - med for eksempel et ekstra værelse - kan man få nogle af dem, der ellers ville fraflytte området, når de får arbejde, til at blive boende. For mange VIL gerne blive boende. Vi får nok aldrig det store træk fra Østerbro herud, men kan få skabt en effekt, hvor de stærke bliver.”

Men skal det lykkes, så skal politikerne tænke over deres sprogbrug, mener Mette Mogensen.

“Når man italesætter det her som ‘de hårdeste ghettoer i landet,’ så er det jo ikke noget, der lokker private investorer eller tilflyttere til. Tværtimod. Man stigmatiserer området yderligere med den retorik,” siger hun.

Domea.dk-direktør: ”Det handler om folks hjem”
Thomas Holluf Nielsen, administrerende direktør i Domea.dk, siger, at der er dele af planen, som kan gøre en positiv forskel. Men den del der handler om, at der bare skal nedrives og eksproprieres inden for bebyggelsen, hvis det almene boligselskab ikke kan løse opgaven med at komme ned på de 40 procent, kalder han “fri fantasi.”

“Når man sidder som minister og laver en skrivebordsløsning om at jævne almene boligafdelinger med jorden, hvis de ikke kan finde ud af det her selv, så er man fjernt fra virkeligheden,” siger Domea.dk-direktøren, der mener, at man glemmer realiteterne.

“Fjerner man almene boliger i den størrelsesorden, vil der mange steder ikke være passende erstatningsboliger inden for en rimelig afstand. Mange af de familier, der berøres af dette vil ikke kunne gøre sig gældende på boligmarkedet i eksempelvis hovedstaden. Det vil medføre social eksport. Konsekvensen bliver, at børn og voksne skal forlade deres netværk. Dertil kommer, at kommunen fremadrettet vil mangle et betydeligt antal anvisningsboliger til borgere, der i fremtiden rammes af problemer. Det er jo mennesker og familier, vi taler om her. Det er deres hjem, man vil nedlægge.”

Han anerkender, at der skal handles for at løse udfordringerne i ghettoområderne, men peger på, at man - eksempelvis i Gadehavegård - allerede er i fuld gang.

“Her arbejder man jo netop med strategisk byudvikling, mangfoldighed i boligtilbuddene og blandede byer. Men det skal ske ved en glidende overgang og ikke ved at nedlægge folks hjem,” siger han. 

En "ølle-bajer" før sengetid

Også Ibrahim El-Khatib fortæller, at man er ved at se på, hvordan nogle af boligerne kan omdannes til andre typer. Det kunne være ældreboliger til mennesker som Inge og Bente.

“Vi er i gang herude, så det er jo ikke, fordi regeringen har opfundet den dybe tallerken med den 40-procentsregel,” siger han.

Ibrahim El-Khatib mener, at man i stedet for at give et boligområde prædikatet ghetto, bør tillægge det stor værdi, at der bor mennesker, som bidrager til et fællesskab, hvor man ser på hinanden som mennesker, og hvor etnicitet ikke har betydning.

“Bidrager jeg til et parallelsamfund, fordi jeg besøger min ven Hassan, der ikke har vestlig baggrund? Jeg besøger både Hassan og Jens, fordi jeg kan lide dem, og fordi de er mine venner. Nogle kalder Gadehavegård et isoleret parallelsamfund, men det er et stort fællesskab, hvor vi tager os af hinanden,” siger han.

Inge og Bente fortæller, hvordan de hygger sig med de andre beboere, når de mødes i klubberne. De synes, det er trygt at bo tæt sammen med mange, de kender.

“Vi har en ringeliste og ringer til hinanden hver morgen. Hvis der er en, som ikke tager telefonen, så banker vi lige på og tjekker. Inge og jeg mødes også tit sidst på aftenen. Så får vi nogle gange en lille ølle-bajer, før vi skal sove,” siger Bente.