Udsatte unge risikerer at miste boligen, mens de venter på uddannelse

Nogle unge har set mere frem til sensommerens studiestart end andre. For skrøbelige unge, der har været ude af uddannelsessystemet og på kontanthjælp, kommer den første SU med studielån meget kærkomment. Eller for sent.

Manglende sammenhæng i lovgivningen betyder nemlig, at denne gruppe unge risikerer at miste deres bolig, når kommunerne vurderer, at de nu er klar til at begynde på en uddannelse.

”Vejen ud for de her unge er uddannelse, og så er det problematisk, at netop det skaber problemer for dem. Det ligner en systemfejl, hvor man ikke har været klar over konsekvenserne, da lovgivningen blev vedtaget,” siger socialborgmester i Københavns Kommune, Jesper Christensen (S).  

Unge imellem 25-30 år, der ikke kan klare arbejde eller uddannelse, får 11.143 kroner i kontanthjælp som såkaldt ”Aktivitetsparate”. Når de bliver vurderet klar til at tage en uddannelse, går de ned på 6.106 kroner om måneden.

Bliver de flyttet til ”Uddannelsesparate” i februar, må de ofte vente på den lave sats til august eller september, hvor de fleste studier begynder.

Derfor oplever Københavns Kommune, at de unge får meget svært ved at betale den husleje, de ellers normalt har klaret, i månederne, til de kan få SU og lån.

”Når de her unge endelig bliver klar til at tage en uddannelse, så bliver de bragt i en ekstrem sårbar situation med usikkerhed om deres bolig og selve deres livsgrundlag,” siger Jesper Christensen.

Skal motivere til uddannelse
Lovgivningen om lavere kontanthjælp til unge blev indført i 2014 for at motivere flere unge til at gå i gang med uddannelse. Dengang vurderede kommunerne alle unge på kontanthjælp som enten ”Uddannelsesparate” eller ”Aktivitetsparate”.

Men nu bliver mange sager gennemgået igen, og unge flyttes over som ”Uddannelsesparate”.

Kommunerne har ifølge loven pligt til at flytte de unge over i en anden gruppe med det samme og må ikke vente, til det relevante studie starter.

Dette forår var der fem unge, der endte på listen over udsættelsestruede fra deres bolig, efter at være blevet vurderet ”Uddannelsesparate”.

”Det er problematisk, at tidspunktet for, hvornår man vurderer de unge klar til at tage en uddannelse, kan skabe usikkerhed om boligen. Det er særligt problematisk i en tid, hvor hjemløsheden blandt unge er et voksende problem,” siger Jesper Christensen.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) kan godt forstå, at overgangen kan mærkes.

”Det vil selvfølgelig være sådan, at man en overgang vil mærke det økonomisk, hvis man går fra godt 11.000 kroner til omkring godt 6.000. Her skal man huske på, at uddannelse er en investering. Det øger sandsynligheden for en højere løn og gør risikoen for at miste jobbet mindre,” skriver han til Boligens hjemmeside.

Flere i uddannelse
Men socialborgmesterens kritik får ikke Beskæftigelsesministeriet til at ønske ændringer i kontanthjælpssystemet.

”Unge, der kan, skal ikke have en økonomisk tilskyndelse til at blive i kontanthjælpssystemet. De skal i uddannelse eller job. Derfor har et bredt flertal med kontanthjælpsreformen sagt, at man på uddannelseshjælp får det samme i ydelse, som hvis man er på SU, skriver han til blboligen.dk.

Beskæftigelsesministeren henviser til, at man kan se, at færre unge i dag er på uddannelseshjælp. Det tror han blandt andet skyldes, at ydelsen til ”Uddannelsesparate” er sat ned.

Beskæftigelsesministeriet peger på, at der er mulighed for, at udsættelsestruede kan søge et midlertidigt huslejetilskud målrettet børnefamilier og udsatte. Men socialborgmester Jesper Christensen mener ikke, at mulighederne for tilskud dækker behovet. Blandt andet må støtten ikke komme på tværs af kontanthjælpsloftet.

Troels Lund Poulsen mener, at de unge så skal have hjælp til at finde job i månederne, mens de venter på studiestart. 

”Det er heldigvis sådan, at det ikke er permanent, hvis man bliver vurderet aktivitetsparat. Det kan ændre sig. Og er man klar til at begynde på en uddannelse, synes jeg, at det er rimeligt, at man får uddannelseshjælp. Bliver man visiteret ”Uddannelsesparat”, har man også forudsætningerne til at kunne arbejde. Her er det oplagt, at jobcentret hjælper med at finde et job, så man kan forsørge sig selv eller supplere sin indtægt,” skriver Troels Lund Poulsen.