Deleboliger er et menneskeligt puslespil

”Vores arbejde minder om ’Gift ved første Blik’,” siger Pelle Sjøgren. Han og hans to kolleger er deleboligmentorer i Københavns Kommune. 

En del af deres arbejde er at matche de unge, der får anvist en delebolig igennem den boligsociale anvisning. Det er et menneskeligt puslespil med hundredvis af brikker. Målet er at finde 2-4 unge, der kan trives ved at bo sammen i en lejlighed. Hvis Københavns Kommune til foråret for lov af Økonomi- og Indenrigsministeriet til forsøg med at give boligstøtte til to, der anvises til at dele en lejlighed, bliver der mere arbejde til folk som dem. For det vil betyde, at flere af de lidt dyrere lejligheder kan bruges til deleboliger.

Et liv, der ligner andre unges

Pelle Sjøgren, Emil Ellerbæk og Sara Petagno arbejder med at skaffe deleboliger til 18-30-årige uden børn.  Projektet begyndte i 2015 og løber til 2018, hvor det skal evalueres. I øjeblikket bor 60 unge i deleboliger, og der er 13 på venteliste.  Det er unge, der har fået anvist en bolig af kommunen, fordi de har en historik af vanskeligheder. Nogle har været anbragt og er vokset op på en institution, kommer fra belastede familier eller har haft psykiske problemer.
 

”Vores mål er at få de unge i en permanent bolig og fastholde dem i uddannelse eller arbejde, så de kan få et liv, der ligner andre unges,” siger Pelle Sjøgren.

Hvordan har du det med støj?

Der er en visitator i Socialforvaltningen, der afgør, om de unge er i målgruppen for en delebolig. Alle med kriminel baggrund, aktivt misbrug, udadreagerende adfærd eller alvorligt psykisk sygdom bliver sorteret fra. 

Holdet omkring deleboligerne har udviklet spørgeskemaer om alt fra støjfølsomhed til døgnrytme, dyreallergi og holdning til rengøring og hygiejne.  Har den unge boet på et opholdssted tidligere, bliver der også talt med pædagogen eller med sagsbehandler. Og så læser de hele historikken igennem for at få et helt billede af personen. Jo flere brikker, jo bedre. Men de står hele tiden i dilemmaer.

”Betyder det mere, om man interesserer sig for de samme tv-serier, og begge kan lide at gå i byen, end om man har samme type temperament, når der kommer konflikter? Og hvem vil trives i den ledige lejlighed, vi har i Korsgade (på Nørrebro, red.) i et område med bandekonflikt: Den unge mand med irakisk baggrund eller hippiepigen?” siger Pelle Sjøgren. 

Svært at bo flere sammen

En lille håndfuld unge er i almindeligt arbejde, og en del er på SU og har fritidsjob. En del er på den lave kontanthjælp for unge. På de to år, ordningen nu har kørt, har der været to, der var tæt på at ende som fogedsager, fordi huslejen ikke blev betalt, og lidt bøvl over støj et par steder, fortæller Pelle Sjøgren. 

Kommunen kunne anvise 100 unge til delebolig. Men er ikke kommet op på mere end 60.  For jo sværere man har det, jo færre kan man holde ud at bo sammen med. Det er kun de relativt ressourcestærke, der kan forholde sig til to eller tre samboer.  I øjeblikket er der for eksempel en lejlighed med fire piger i en fireværelses lejlighed med spisekøkken og et bad, og de tre har fået kærester, der også kommer forbi indimellem. 

”Så er de syv om at dele et badeværelse og et køkken oprindeligt indrettet som arbejdsplads til to voksne. Det kræver altså meget af nogle unge, der har sociale vanskeligheder. Set i det lys, synes jeg, at det går meget godt,” siger Pelle Sjøgren.

Fagbladet Boligen nr. 10 - 2017