Boligstøttelov kan give flere boliger til socialt udsatte

En ændring i loven om boligstøtte vil kunne skaffe boliger til mange socialt udsatte og ændre den måde, man bruger boligmassen i byerne på.  Det mener et netværk af fem frikommuner, der nu igen søger om at få ændret loven som et forsøg, så to personer i en delelejlighed kan få boligstøtte. Som det er nu, skal man være tre i en delelejelighed for at have mulighed for boligstøtte.  

Den lovændring vil sætte skub i brugen af deleboliger, og det er der brug for, mener Frikommunenetværket  ”Billige boliger og fleksible boligløsninger”. Kommunerne er Randers, Roskilde, København, Favrskov, Aarhus og Høje-Taastrup. 

”Der er et utal af perspektiver, der åbner sig, hvis det lykkes at få lov til at give boligstøtte til to personer, der ikke er par, og som deler en lejlighed. For det første er det et af de initiativer, hvor den eksisterende boligmasse kan udnyttes mere eller bedre end tilfældet er i dag,” siger Kirsten Frandsen, kontorchef i By og Bolig, Aarhus Kommune.

Boligløse med færre penge

Ventetiden for boligløse socialt udsatte vokser. Samtidig siger kommunerne nej til mange af de lejligheder, de får anvist fra de almene boligorganisationer, fordi de er for dyre til målgruppen.

”I de seneste år er andelen af returnerede boliger steget markant. I 2011 blev cirka hver 3. bolig returneret, som de almene boligorganisationer stillede til rådighed. I 2016 var det lige under halvdelen,” siger Susan Fiil Præstegaard, chefkonsulent hos Socialforvaltningen i Københavns Kommune. 

For de boligløse på listerne har fået færre penge til at betale husleje efter kontanthjælpsloftet, integrationsydelsen og den lavere kontanthjælp til unge. 

Uden boligstøtte anslår Københavns Kommune, at en enlig ydelsesmodtager kan betale højst 2.800 kroner om måneden i husleje. Altså 5.600 kroner, hvis to deler en lejlighed. 

”Vi får kun få treværelses lejligheder tilbudt, der er så billige. Med boligstøtte ville beboerne kunne betale op til 1.000 kroner ekstra. Det havde gjort det muligt for dem at bo i en del af de dyrere treværelses lejligheder,” siger Susan Fiil Præstegaard. 

83 brugbare lejligheder retur

I 2016 returnerede Københavns Kom­mune 83 treværelses lejligheder i en prisklasse, som kunne være brugt til delebolig for to, der fik boligstøtte. 

Sådan er billedet også i Aarhus. I første halvår af 2017 returnerede kommunen 151 treværelses lejligheder, som den havde fået stillet til rådighed af de almene boligorganisationer. De fleste, fordi de var for dyre til personerne på akutlisten.  

Nej til at udbrede boligstøtte 

Frikommunenetværket ”Billige boliger og fleksible boligløsninger” har siden 2015 fået en del forslag om deleboliger igennem i Økonomi- og Indenrigsministeriet. 

Sidste år fik de blandt andet lov at betale udgifterne til at indrette større lejligheder til deleboliger. 

Men Økonomi- og Indenrigs­mini­ste­riet gav i februar afslag på at ændre reglerne om boligstøtte med den begrundelse, at det ”udbreder mulig­heden for at opnå boligstøtte”. 

Så kan forslaget ikke bruges til så meget. For i en kommune som København er det få lejligheder, der kan bruges til delebolig for tre eller flere. 

”Man tog ikke konsekvensen, da man ændrede lejeloven. Med ændringen kan der laves deleboliger til to personer, men der er fortsat i boligstøtteloven et krav om, at der skal være mindst tre beboere,” siger Susan Fiil Præstegaard. 

Så hvis Borgerrepræsentationen i København godkender, havner endnu en ansøgning fra Frikommunenetværket om boligstøtte til to hos økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) til november. 

Kan ændre brugen af byerne

I Aarhus mener Kirsten Frandsen også, at man skal se det fra et lighedsprincip. ”Det er en væsentlig pointe. Hvis tre, fire eller fem personer deler en lejlighed, kan de få boligstøtte, men to personer, der deler en stor toværelses eller en treværelses lejlighed, kan ikke,” siger hun.

Hvis man kan lave flere deleboliger, får det også betydninger for sammensætningen af beboerne i byen, siger Kirsten Frandsen. Hun mener også, man skal tænke i at nybygge deleboliger. 

”Det vil også betyde, at vi i højere grad vil kunne tænke i det, man kan kalde brede penselstrøg eller en by og bydele i social balance, når vi tildeler boliger,” siger hun. 


Fagbladet Boligen nr. 10 - 2017