24. NOV. 2017 KL. 00:00

Stort fald i kæmperegninger for boligstøtte

colourbox1214957.jpg

Colourbox

Langt færre har fået et stort økonomisk smæk fra Udbetaling Danmark ved den årlige gennemgang af boligstøtte. Nye regler for boligstøtte har betydet stort fald i de store regninger på for meget udbetalt boligstøtte.

Udbetaling Danmark gennemregner hvert år boligstøtten fra året før, når Skat er færdig med årsopgørelsen. Indtil nu er der gennemgået 470.000 sager ud af de 700.000, der fik boligstøtte i 2016. Det oplyser Udbetaling Danmark til Fagbladet Boligen.

I 17 procent af sagerne er der udbetalt for meget. Det betyder, at omkring 80.000 personer indtil videre har modtaget et krav om at betale boligstøtte tilbage. Over 60.000 af dem er regninger på 250-1.000 kroner.

For efterregningerne er langt mindre end tidligere. I 2016 var over halvdelen af opkrævningerne på over 3.000 kroner. I år er 95 procent af opkrævningerne er på under 3.000 kroner.

Alt i alt har Udbetaling Danmark indtil videre opkrævet 78 millioner kroner i 2017 imod 147,5 millioner kroner i alt sidste år.

Derudover har Udbetaling Danmark indtil nu efterbetalt 141 millioner kroner til husstande, der ved gennemgangen viste sig at have fået for lidt udbetalt sidste år. Det er noget nyt, at man kan få boligstøtte efterbetalt. De penge var tidligere tabt.

64 procent af de boligstøttemodtagere, der har fået boligstøtten gennemregnet, har fået korrekt boligstøtte og får derfor hverken krav eller efterbetaling.


De sidste får besked i december

Mindre efterregninger var netop en del af målet ved at ændre på måden, man udbetaler boligstøtte.

Indtil januar 2016 anslog modtagere af boligstøtte selv deres årsindkomst, og ved årets slutning sammenlignede Udbetaling Danmark med årsopgørelsen fra Skat. Havde man fået for meget, modtog man en efterregning.

Det betød, at mange glemte at indberette, at de for eksempel var kommet i arbejde eller havde tjent mere end forventet. Halvdelen af de opkrævninger, der blev sendt ud før lovændringen, var på over 3.000 kroner, og mange havde store problemer med at betale så meget tilbage.

Siden januar 2016 har Udbetaling Danmark i stedet løbende beregnet boligstøtten måned for måned.

Det nye system har fået hård kritik for at være vanskeligt at forstå og for at give store udsving i udbetalingerne, hvis man har skiftende indtægter. Får man udbetalt feriepenge i maj, betyder det for eksempel et stort fald i boligstøtten i juli. 

Udbetaling Danmark oplyser til Fagbladet Boligen, at man ikke forventer, at fordelingen imellem krav og udbetalinger forskubber sig væsentligt, men kan ikke sige det med sikkerhed, før alle opgørelser er lavet.

Om skribenten

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2923 )

0

Læseliste