Beboerdemokratiet kan noget særligt

Mai Mercado er på vej til Nyborg for at se på startboliger til udsatte unge. Bekæmpelsen af hjemløshed har været en hjertesag for hende, siden hun tiltrådte som børne- og socialminister i 2016.  Hun har været på stribevis af studiebesøg for at se på løsninger inden for hjemløseområdet, og i begyndelsen af september præsenterede hun sin hjemløseplan.

Mai Mercado mener, at de almene boligorganisationer har et meget stort potentiale og peger på Odense som eksempel.
For mens hjemløsheden på landsplan er steget med otte procent siden sidste hjemløsetælling for to år siden, er den faldet i Odense fra 173 til 113 hjemløse.

”Noget af det første, Odense siger til mig om successen, er, at de har et rigtig, rigtigt godt samarbejde med boligorganisationerne. Det viser jo mig, at der er et rigtig stort potentiale i de almene boligorganisationer i forhold til at nedbringe hjemløsheden,” siger hun.

En god nabo
Men ifølge Mai Mercado har de almene boliger også noget andet end boliger, selvom det er svært at sætte det på formel.

”Beboerdemokratiet i den almene sektor, mener jeg, kan noget særligt. Det med, at man lige holder øje med hinanden og måske også passer på hinanden. Det er jo ikke noget, der sådan rigtigt er nedfældet nogen steder. Det er bare noget, jeg har noteret mig, når jeg er ude på besøg.
Det er noget, der bliver fremhævet: En god nabo, for eksempel,” siger hun.

Regeringens handlingsplan imod hjemløshed tager udgangspunkt i Housing First. Det er en tankegang, der handler om, at hjemløse først får overskud til at slås med misbrug, psykisk sygdom og arbejdsløshed, når de får et sted at bo. Derfor begynder man med boligen og bakker massivt op med sociale indsatser.

”Det må aldrig nogensinde blive det, man kan kalde Housing Only, hvor det kun bliver boligen, og så siger man, ”Nu er du sådan set ude af hjemløsheden. Så farvel og tak fra kommunens side,” siger hun.

Den allerstørste respekt
Fire ud af fem personer, der rammes af hjemløshed, har enten et misbrug, en psykisk lidelse eller begge dele. Det kan være en udfordring for de øvrige beboere i forhold til Housing First.

”Selvfølgelig kan der være eksempler, hvor der er beboere, der går over grænsen, og som er ekstremt grænsesøgende i deres adfærd. Og det skal man selvfølgelig håndtere, siger børne- og socialministeren. Men jeg synes faktisk, der er en enorm stor villighed til inklusion og til at rumme folk, der er anderledes. Jeg har den allerstørste respekt, for hele den måde beboerdemokratiet fungerer på,” siger hun.

Mai Mercado understreger, at hun ikke har et ønske om at slå på kommunerne. Men synes, at ”de kolde fakta peger på, at der mangler lidt ude i kommunerne.” Puljen, der er afsat som tilskud til ”skæve boliger” til de mest udsatte hjemløse, bliver ikke brugt op, fordi kommunerne ikke bygger ret mange. Og under 40 procent af de hjemløse har en handleplan for, hvordan de kommer ud af hjemløsheden.

”Jeg tænker, hvorfor bliver de handlingsplaner ikke lavet? Har man virkelig råd til at lade være,” siger Mai Mercado undrende.
Derfor vil hun lave puljer, som skal være med til at løfte hjemløseindsatsen. Blandt andet 20 millioner kroner til at understøtte investeringer i indsatsen over for langvarigt hjemløse.

”Det handler om, at vi gør det attraktivt at søge de her puljer. Så kommunerne ikke kan lade være med at lave en rigtig god indsats på hjemløseområdet,” siger hun.

Samarbejde forpligter
Børne- og socialministeren fremhæver igen, at samarbejdet med boligorganisationerne er helt afgørende.

”Men det kræver jo, at der er en kommune, der sætter sig i spidsen for at få det her rigtig gode, tætte samarbejde.”
Mai Mercado lægger vægt på, at det tætte samarbejde går begge veje. Kommunen forpligter sig også til rent faktisk at have en god social indsats for de borgere, der bliver placeret i boliger.

”Så kan man godt forpligte sig som boligforening. For hvis man oplever, at samarbejdet kun går den ene vej, så kan det jo godt blive svært,” siger hun.

Brug for flere boformer
Ifølge regeringens handlingsplan har kun fire procent af de hjemløse modtaget en Housing First-indsats. Samtidig viser rapporten, at kommunerne ser den mest omfattende metode til bostøtte, der kaldes ”ACT”, som for dyr, og vælger oftest noget billigere.

”Jeg har lyst til at vende det hele om og sige: Det kan godt være, at det ikke kan betale sig at lade være at lave en ordentlig ACT-løsning,” siger hun.
Der skal også lempes på kravene til puljen for skæve boliger, så der bygges flere. Ligesom hun i det hele taget er meget begejstret for en bred vifte af boligtyper.

”Det har været en god udvikling, at vi er kommet hen i retning af mere skræddersyede boligformer også,” siger hun.
Hun fremhæver, at der nu er startboliger til unge, udslusningsboliger til mennesker, der skal træne i at bo selv, for eksempel efter psykisk sygdom. Fra næste år kommer der også inklusionsboliger til psykisk og socialt sårbare.

Ros til lokale løsninger

Mai Mercado har blandt andet besøgt et kollegium, hvor der på hver etage var en bolig forbeholdt en hjemløs ung, der så boede sammen med de øvrige unge studerende.

”Det at tænke i anderledes boligformer, det er rigtig spændende. Jeg synes bestemt, der er et potentiale,” siger hun.
Hun roser også lokale løsninger som storbylandsbyerne i Aarhus, der blander 50 procent beboere anvist fra ventelisten med 50 procent beboere, der er tidligere misbrugere og hjemløse.

”Det er jo ude i kommunerne, at man har en viden, der kunne være spændende at afprøve. For det, der kan være meningsfuldt i Aarhus, behøver ikke nødvendigvis at give mening i Hjørring. Det er rigtig godt, at kommunerne får lavet noget, der passer til dem selv,” siger hun.