Indblik: Hovedstadskommuner uenige om skæve boliger

Der er tre skæve boliger i Frederiksberg Kommune. Og der kommer ikke flere.

Mens nabokommunen København går efter SFI’s anbefalinger om have skæve boliger til 3-5 procent af de hjemløse, så har Frederiksberg skæve boliger til, hvad der hvad der svarer til 1 procent.

Hjemløshed er ellers et problem, man kender godt til på Frederiksberg. Kommunen havde med sine knapt ni kvadratkilometer 226 hjemløse ved sidste tælling i 2015. Det kunne give et behov for 7-11 skæve boliger.

Men det mener socialudvalgsformand Pernille Høxbro (K) i Frederiksberg ikke, der er brug for.

”Da vi i sin tid søgte puljen til skæve boliger, blev politikerne og forvaltningen enige om, at tre boliger til den særlige målgruppe var det rigtige niveau, og belægningen viser, at den vurdering nok har været rigtig,” siger Pernille Høxbro.

Borgerens helt egen bolig
I øjeblikket står en af de tre skæve boliger på Frederiksberg ledig. I København er der derimod ventetid på at få en skæv bolig.

Der er 55 skæve boliger i Københavns Kommune.

Borgerrepræsentationen har i december og februar endeligt vedtaget at grunde til 10 og 12 skæve boliger mere, der forventes at stå færdige i starten af 2018.

Det bringer kommunen op på den procentdel, der passer til de cirka 1500 hjemløse, der var ved sidste hjemløsetælling.

Men Socialborgmester i Københavns Kommune Jesper Christensen (S), mener, at der fortsat er behov for at bygge flere skæve boliger. Også selvom man når målet med de 3- procent, som SFI anbefaler.

”Den skæve bolig er godt alternativ til herberget, fordi det er borgerens egen bolig, hvor de har mulighed for at være helt sig selv og leve i fred og ro fra samfundets forventninger og krav. Og vi kan se, at der er en gruppe af hjemløse, som har behov for lige præcis det,” siger Jesper Christensen (S).

Støjvold om skæve boliger
Men den kæmpestore udfordring har hver gang været at finde en grund. Et af de kommende byggerier af skæve boliger bliver på en grund på Hulgaardsvej, der ellers har ligget ubrugt på grund af stærk trafikstøj. Så der skal bygges en støjvold omkring de 10 skæve boliger.

”Det er en klar udfordring at finde billige og brugbare byggegrunde. Det nytter jo ikke noget at bygge skæve boliger, hvis de hjemløse ikke kan betale huslejen. Samtidig skal de ligge steder, hvor vi også har tænkt på hensynet til naboerne,” siger han.

Men hvor det kan lade sig gøre, siger han at København vil bygge skæve boliger. Fordi der er er behov, og fordi modellen har vist sig at fungere.

”Det er en meget bedre løsning end at så udsatte mennesker skal presses ind i den almindelige boligmasse, hvor hverken den hjemløse eller naboerne kan få det til at fungere, siger Jesper Christensen.

Kender hver enkelt hjemløs
Frederiksberg er landets tættest befolkede kommune, der huser 10.6.000 borgere. Her er det også har også meget vanskeligt ved at finde grunde at bygge flere skæve boliger på. Skulle der bygges flere, ville det blive i ombyggede erhvervslokaler, mener kommunen.

Socialudvalgsformand Pernille Høxbro mener ikke, at få skæve boliger betyder, at hjemløse får en dårligere behandling.

Frederiksberg har været med i den satspuljefinansierede Hjemløsestrategi, der løb fra 2009-2013. I den forbindelse, og har udviklet en bred vifte af tilbud. Blandt andet kommunalt ejede akutboliger og et bofællesskab for misbrugere.

Frederiksberg Kommune fremhæver, at man netop på grund af sin beskedne størrelse kender hver enkelt af sine hjemløse og kan give en individuel løsning.

”Det betyder ikke, at hjemløse lades i stikken. Tværtimod. Alle vores forskellige boligløsninger udgør et væsentligt supplement til de skæve boliger, og giver mulighed for at imødekomme de forskelligartede behov, der er hos hjemløse,” siger Pernille Høxbro.