22. MAR. 2017 KL. 00:00

Herning kæmper med hjemløshed

herning_2_full-window-size.jpg

Colourbox

Hjemløsheden forventes at vokse i de mellemstore byer i de kommende år. Det kender Herning alt til. Nu rykker et byggeri af skæve boliger i centrum nærmere.

I en årrække har hjemløshed været et storbyfænomen. Over halvdelen af landets hjemløse findes i hovedstadsområdet, mens der også er en del at finde i store byer som Aarhus og Aalborg. Men nu peger både SFI og De Hjemløses Landsorganisation SAND på, at der i de senere år er sket en stigning i antallet af hjemløse i en del mellemstore byer.

Den udvikling har man også set i Herning. Og efter flere år på den politiske dagsorden er et byggeri af omkring 8-14 skæve boliger til de mest udsatte hjemløse i centrum af Herning er rykket så tæt på, at grunden er udpeget. Der skal nu lægges konkrete byggeplaner og findes samarbejdspartnere.

I 2015 havde Herning 178 hjemløse. Det er tæt på fire hjemløse ud af hver 1.000 indbyggere i Herning. Til sammenligning er der tæt på tre hjemløse for hver 1.000 københavnere.

Vi gør rigtig mange af de rigtige ting. Også omkring anvendelse af metoderne bag Housing First. Vi får mange ud af hjemløshed, men tilgangen er også stor, så jeg tror desværre ikke på, at vi har knækket kurven.

René Frahm Jørgensen

Herning har relativt mange hjemløse i forhold til mange andre kommuner, siger René Frahm Jørgensen Leder af psykiatri, misbrug og udsatte i Herning Kommune.

”Jeg ved ikke, om det er en samfundsudvikling generelt eller om det er antallet af forsorgshjem, der ses at have en magneteffekt” siger René Frahm Jørgensen.

Har ikke knækket kurven
SFI pegede på ved sidste hjemløsetælling, at når antallet af hjemløse i Herning by er højere end i andre byer af samme størrelse skyldes idet især Møltrup Optagelseshjem, der ligger i kommunen. Det er statsfinansieret og har plads til over 150 mænd.

Derudover har Herning to herberger inde i byen og et udenfor særligt rettet mod unge hjemløse.

Mange af de hjemløse i Herning er fra andre dele af Danmark. Desuden har kommunen en medarbejder, der følger op på kommunens egne borgere, der ender på forsorgshjem i andre kommer. For at få dem hjem og hjælpe dem der.

I en ny undersøgelse fra de hjemløses landsorganisation SAND får Herning ros for sit arbejde med at hjælpe hjemløse ud af deres problemer.

Men René Frahm Jørgensen regner med, at den nyeste tælling af hjemløse fra februar 2017 desværre vil vise en stigning i antallet af hjemløse, når den offentliggøres til august.

”Vi gør rigtig mange af de rigtige ting. Også omkring anvendelse af metoderne bag Housing First. Vi får mange ud af hjemløshed, men tilgangen er også stor, så jeg tror desværre ikke på, at vi har knækket kurven,” siger han.

Skæve boliger sammen med varmestue
Ligesom andre på området mener René Frahm Jørgensen ikke, at skæve boliger er hele løsningen på hjemløseproblemerne. Men et tilbud blandt andre til de tungeste hjemløse, der ikke kan bo i en almindelig bolig.

”Vi står, formentlig ligesom andre kommuner, og mangler den type boliger. Her i Herning Kommune har vi derfor drøftelser med Blå Kors og et boligselskab omkring opførelse af et antal skæve boliger, siger han.

Blå Kors driver varmestue og herberg på adressen i dag, og planerne kredser om at kombinere det med skæve boliger og et dagtilbud.

Planen er at søge finansiering fra satspuljemidlerne til skæve boliger, der giver omkring 400.000 kroner i tilskud per bolig.

Om skribenten

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2956 )

0

Læseliste