Grundkapitalen ligger fast i halvandet år endnu

I sammenhæng med almene boliger betyder ”grundkapital” den andel af alment nybyggeri, som kommunerne skal betale. Historisk set har grundkapitalen varieret imellem 7 og 14 procent, og aktuelt ligger den på 10 procent. Derfor var det højst overraskende, at Finansministeriet ved indledningen på forhandlingerne om kommunernes økonomi spillede ud med, at procentsatsen skulle hæves til 20 for ”billige almene boliger” og til 24 for ”almindelige almene boliger”.

Forslaget blev mødt med stærke protester fra både kommunernes organisation, KL, og fra BL – Danmarks Almene Boliger. Kritikken lød blandt andet på, at konsekvensen ville blive et reelt stop for byggeri af nye almene boliger. BL’s administrerende direktør, Bent Madsen, påpegede således, at det også ville betyde stop for nye ældre- og plejeboliger, ligesom det ville betyde stop for nybyggeri af almene ungdoms- og familieboliger.

Også borgmestre fra flere partier udtrykte modstand imod forslaget, ligesom at både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti på Christiansborg tilkendegav, at man var modstander af at hæve grundkapitalen.

Onsdag afsluttedes forhandlinger om kommunernes økonomi så, og hvad angår spørgsmålet om grundkapital, blev resultatet, at den fastholdes på de nuværende 10 procent, men det præciseres, at spørgsmålet om grundkapitalen skal tages op i forhandlingerne i 2018, når kommuneaftalen for 2019 skal forhandles. Det er dog ikke en overraskelse, da aftalen om 10 procent grundkapital fra kommuneaftalen 2016 netop går til og med 2018.

Download:
Aftale om kommunernes økonomi for 2018