16. JUN. 2017 KL. 00:00

Ensomhed er det største tabu

ensomhed.jpg

Mette Lauth

210.000 danskere er ensomme. Men meget få vover at sætte ord på det. Det blev der i dag i BL's Dome til en intens debat med Clement Kjersgaard. 

Der var både stort engagementet og våde øjne i BL's Dome, hvor den første af tre Clement Talks blev afholdt i dag.

Emnet var ensomhed. 210.000 danskere er ensomme. Lidt flere unge og meget ældre, men ellers rammer ensomheden bredt, og er ikke bare nedbrydende for selvværdet og livskvaliteten. Men lige så skadeligt for helbredet som alkohol og rygning. Der dør 770 flere danskere blandt ensomme end blandt dem, der ikke føler sig ensomme. Det svarer til to om dagen.

Panelet bestod af Ann Mariager, der er en af over en million danskere, der bor alene. Hun fortalte om at række ud og være aktiv selv for at undgå ensomheden. Men også om de mange sociale sammenhænge, der er indrettet til at være par.

Patrick L. Cakirli fik tårerne frem hos flere med sin personlige fortælling om, hvordan et liv som anbragt barn endte med, at han sidste år i december som 26-årig skrev ud på det sociale medie Jodle, at han var ensom og desperat efter at møde nye mennesker og ville sætte sig på Rådhuspladsen.

"Jeg tror, der kom 25 mennesker. Jeg kan ikke helt huske det præcis, for jeg blev lidt fuld til sidst," sagde Patrick L. Cakirli, og fik dermed også grinet frem i en fyldt Dome.

Nødråbet gav også 1400 kommentarer og opmærksomhed i pressen og blev starten på Facebookgrupperne Smilet, der med syv lokalgrupper og 17.000 medlemmer bekæmper ensomhed ved at skabe kontakt og bryde tabuet.

Anna Paldam Folker forskningschef i Statens Institut for Folkesundhed fortalte om, hvordan man i forskningen diskuterer begrebet ensomhed, og overvejer, om det skal udvides til også at medtage opfattelsen af at være ensom, selvom man faktisk har et stort netværk.

I ÆldreSagen arbejder over halvdelen af de 19.000 frivillige med at afhjælpe og forebygge ensomhed.

Et problem, som organisationen ser som så stort, at den sammen med andre tog initiativ til at stifte Folkebevægelsen mod Ensomhed, som BL- Danmarks Almene Boliger også er med i.

"Hvis der var en fysisk sygdom som over 200.000 danskere var ramt af, så ville der også blive gjort noget ved det. Det håber jeg da," sagde David Vincent Nielsen, social-humanitær konsulent i ÆldreSagen og medlem af styregruppen i Folkebevægelsen mod Ensomhed.

 

Om skribenten

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2966 )

0

Læseliste