20. JUN. 2017 KL. 00:00

455 nye almene boliger på vej i Aarhus

ritzau_44912915.jpg

Polfoto

I de kommende år skal der bygges 2.500 nye blandede boliger. Lige under 20 procent af dem bliver almene boliger. Det er resultatet af de lokalplaner, som politikerne i Aarhus behandler her op til sommerferien. 

Brabrand, Trøjborg og Åby. Det er blot nogle af de steder i Aarhus, hvor der i løbet af få år vil skyde endnu flere nye boliger op for alle indkomstniveauer og samfundslag.

Det meldte Aarhus Kommune i går ud i en pressemeddelelse. For her i ugen op til sommerferien skal Magistraten og Byrådet behandle ni projekter, der indeholder mere end 2.500 boliger, fordelt ud over hele byen.

”Aarhus vokser hastigt, og det stiller også store krav til udbuddet af blandede boliger i byen. Alene på det kommende byrådsmøde skal vi behandle ni lokalplaner, der betyder, at Aarhus får mange nye boliger og medvirker til at skabe en bedre social balance i byen,” siger Kristian Würtz, rådmand for Teknik og Miljø i pressemeddelelsen. 

Planerne betyder, at der kommer boliger på Trøjborg, i Brabrand, i Tilst, i Gellerup, i Åby, på Aarhus Ø samt ved det gamle hovedbibliotek. 455 af boligerne bliver almene.

”Der bliver bygget i alle prisklasser og størrelser. For eksempel kommer der ca. 350 almene ungdomsboliger i Gellerups Hejredalskvarter, mens der med projektet SHiP på Aarhus Ø bliver bygget ca. 210 primært store boliger. Projekterne favner bredt og bidrager dermed til, at Aarhus fortsat udvikler sig som en by med plads til alle,” siger Kristian Würtz.

Formand for BL’s 5. kreds og Anders Rønnebro er meget tilfreds med udmeldingen. Ikke at det kommer bag på ham. For boligerne er en del af den politiske aftale, der blev indgået om, at der skal bygges 400 familieboliger om året i Aarhus Kommune i 2016-2019.

”Det er noget af det bedste, der er sket. Både fordi det er en høj kvote, og fordi det er over en lang periode. Så man kan gøre det fornuftigt og ikke skal klaske noget op,” siger han. 

Normalt er byggeriet af boliger nemlig længe undervejs, før man får fundet den rette placering og overhovedet kommer i gang med byggeriet.

Oveni har Aarhus søgt og fået midler fra den statslige pulje til billige boliger, så der kan bygges omkring 400 boliger, der bliver fordelt ind imellem de 1.600 familieboliger, for at undgå at skabe store områder med sociale problemer.

Han ser vedtagelsen af de nye lokalplaner med de 455 almene boliger som tegn på, at projektet skrider frem.

”Det er beviset på, at der er gang i projektet. Heldigvis er der lagt op til, at næsten alle politikere, vi har mødtes med, er positive omkring at indgå en ny langsigtet aftale,” siger Anders Rønnebro.    

Om skribenten

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2887 )

0

Læseliste