Første sag om MGO-plader er afgjort

Sagen om de fugtsugende vindspærreplader – også kaldet MgO-plader – har fået det første retslige efterspil. Voldgiftsretten afsagde nemlig i juni kendelse i en sag, hvor ansvaret for brugen af pladerne er fordelt. Og i den konkrete sag er ansvaret havnet på skuldrene af rådgiveren i byggesagen, mens entreprenøren er gået fri.

Det er dog ikke sikkert, at udfaldet i andre sager bliver præcis det samme som i denne første sag, men ekspertisen i Byggeskadefonden er gået i gang med at studere afgørelsen for at finde ud af, hvad man kan udlede af den.

Ikke en udviklingsskade
Følgende kan dog udledes af den første MgO-kendelse:

MgO-pladerne er uegnede til brug som vindspærre i det danske klima. Og det kunne være konstateret allerede i 2010, hvis man havde anvendt undersøgelsesmetoder, som allerede dengang var kendte. 

På den baggrund konkluderer retten, at der ikke er tale om en såkaldt ”udviklingsskade”.

Det er totalrådgiver, som skal betale for skaderne til bygherre. Dog var der i den konkrete sag indgået en aftale om ansvarsbegrænsning, hvorfor rådgiveren kommer til at betale, hvad der svarer til knap det halve af det oprindelige krav. 

Når retten når til denne konklusion, er det med henvisning til kvalitetsbekendtgørelsens krav om anvendelse af gennemprøvede materialer.

Totalrådgiveren handlede dog ikke i strid med god rådgivningsskik ved at tro på de produktoplysninger, de havde fået, fordi der ikke var grund til at tro, at disse oplysninger ikke var rigtige. Men rådgiveren tilsidesatte alligevel sine forpligtelser efter rådgiveraftalen på en ansvarspådragende måde.

Totalrådgiveren er nemlig forpligtet til at følge den såkaldte ”kvalitetssikrings-bekendtgørelse”, men godkendte brugen af MgO-pladerne uden at forelægge bygherren oplysninger om, at der var tale om et nyt, ikke gennemprøvet produkt.

Entreprenøren er frifundet i sagen med den begrundelse, at man ikke har på-taget sig et projekterings-ansvar, blot fordi man har foreslået et materiale. Det var nemlig den projekterende totalrådgivers ansvar at undersøge og vurdere forslaget om brug af MgO-plader.

Større fokus på kvalitetssikring
Byggeskadefonden skriver på sin hjemmeside, at det er bemærkelsesværdigt, at det er de særlige krav til kvalitetssikring, som betyder, at rådgivere bliver ansvarlige for at bruge et nyt uprøvet materiale uden at orientere bygherren herom. Og man konkluderer, at afgørelsen forhåbentlig kommer til at betyde, at rådgiverbranchen fremover får større fokus på kvalitetssikring i byggeriet, så lignende store sager kan forebygges, hvilket er særligt vigtigt i en global tid, hvor man i stigende grad præsenteres for nye byggematerialer. 

Boligen nr. 7/8 - 2017