"Små boliger" på vej i Aarhus-Klondyke

640 millioner kroner blev sidste år sat af til at sikre, at der bliver bygget små boliger til fx flygtninge. Det var resultatet af en aftale imellem den daværende V-regering og KL.

37 millioner af de 640 millioner er havnet i Aarhus, og nu er man i byen på vej med de første boliger, som både skal gøre byen i stand til at give flygtninge tag over hovedet, men som også kommer til at indgå i den almeneboligmasse på en måde, så andre med behov for små billige boliger tilgodeses.

Boligen har besøgt området ved den gamle godsbanegård i hjertet af 8000 Aarhus C sammen med byens rådmand for Teknik og Miljø, Kristian Würtz (S). For her på baneterrænet kommer en del af de små almene boliger til at ligge.

I december lavede Aarhus Kommune og en række boligorganisationer en aftale om bygning af 600 nye almene boliger. Halvdelen af dem skal i henhold til KL’s aftale med regeringen være såkaldte ”små boliger”. Men der kommer ikke nødvendigvis til at bo flygtninge i alle de nyetablerede mindre almene boliger, slår rådmanden fast:

”Der er brug for de små almene boliger. Og det er der også, selv om der ikke nødvendigvis kommer til at bo flygtninge i dem alle sammen. Jeg ser det som en tilføjelse af en boligtype, som der ikke er så mange af i forvejen i boligmassen. Og alt andet lige får socialforvaltningen nu flere boliger at arbejde med.”

Aarhus Kommune får dermed mulighed for at anvise boliger til flygtninge uden at skulle stuve dem sammen i områder reserveret kun til flygtninge.

”Nogle flygtninge kommer til at bo i de nye små boliger, men vi kommer også til at sætte flere flygtninge sammen i én bolig. Det afgørende er at have nogle boliger at vælge imellem. Dér er vi enormt pressede, fordi der har været en lang periode, hvor der er bygget alt for få almene boliger, samtidig med at der i den private boligmasse renoveres boliger ud af huslejerenoveringen,” siger Kristian Würtz.

Han udpeger nogle af de meget dyre ejerboliger og private udlejningsboliger, som er opført langs den 31 kilometer lange Aarhus Å, som snor sig igennem det centrale Aarhus ud imod havnen, og også langs med de gamle DSB-spor, der ender i den gamle godsbanegård, som i dag er omdannet til kulturcenter. Den type boliger er der rigeligt af i byen allerede, mener han.

Klondyke midt i byen
Godsbanearealet er cirka 150.000 kvadratmeter stort og ligner mest af alt en jysk udgave af Christiania. Kommunen har givet tilladelse til at opstille containere og skurvogne, som benyttes af kreative unge med passion for økologi, kunst og håndværk. Og det farverige og Klondyke-lignende område, hvor der stadig står et enkelt Intercitytog og summer i januar-kulden, danner en stærk kontrast til omgivelserne: De klassiske rødstenskareer i Skovgaardsgade, det moderne kongrescenter med Hotel Radisson Blu, Musikhuset og kunstmuseet ARoS med Olafur Eliassons regnbue på toppen, den ikoniske Ringgadebro fra 1938 og luksusprojektboligerne på arealerne, hvor bryggeriet Ceres engang lå.

Den unge Aarhus-rådmand kan da heller ikke skjule sin begejstring for mulighederne:

”Det her område er bare fedt. Du får nogle tilbud og en placering i byen, som er unik. Godsbanens kulturcenter er allerede etableret, og det kreative miljø styrkes af, der også kommer både arkitektskole og produktionsskole her.”

Hold fast i idealet
Også Aarhus kommer til at tage sin del af de flygtninge, som er kommet til Danmark. 607 blev kommunen tildelt sidste år.

Men Kristian Würtz tænker ikke, at enkelte områder skal udpeges til specielt disse mennesker. Men de kommer også til at bebo en del af de ny ”små boliger”, som dem på godsbanearealet. Og de kommer ikke kun til at bo sammen med unge studerende. Würtz peger også på andre grupper, som gerne vil bo i centrum:

”Der kommer flere og flere singlehusstande og flere seniorpar, som ønsker at bo centralt, og mange af dem efterspørger en relativt billig bolig for at kunne gøre brug af byens kulturtilbud og have råd til at gå i teatret og kunne rejse.”

Og rådmanden er ikke i tvivl om, at der bliver brug for alle de almene boliger, som man kan komme til at opføre i Aarhus – både de lidt større boliger og de små:

”Men der er en opmærksomhed fra mig på, at der også er en ordentlig kvalitet i de små boliger. Det må ikke ende med at blive noget billigt lort at bo i. De skal bygges i en ordentlig standard, så de bliver ved med at være et aktiv for byen. Men det matcher jo også grundprincippet i den almene bevægelse, nemlig at alle har ret til en god bolig, som er til at betale.”

Og Kristian Würtz ser også problemstillingen i et historisk perspektiv:

”Vi må ikke kompromittere idealet for de almene boliger. Nu har vi kontanthjælpsloft, 225-timers-regel, lave ydelser til flygtninge, pres på mindstelønninger – alt sammen med til at skabe en større ulighed, og dér skal vi passe på, at vi så ikke accepterer at bygge boliger i dårlig standard til de fattigste. Så er vi lige pludselig bombet tilbage til, hvor vi startede – i 10’erne, 20’erne og 30’erne. Vi skal insistere på, at der skal bygges ordentlige boliger til alle.”

Boligen nr. 3 - 2017